Foto: Colourbox

Hvis hygiejnen er dårlig, er fundamentet råddent

Ifølge professor Hans Jørn Kolmos er god hygiejne det fundament, som hospitalerne hviler på. Men når mellem hver 7. – 10. patient pådrager sig en infektion under indlæggelse, er der råd i fundamentet. Professoren efterlyser en national strategi.

Kan vi i 2019 være tilfredse med, at mellem hver 7. og 10. patient får en infektion, når de er indlagt?

Spørger man Hans Jørn Kolmos, der er professor i klinisk mikrobiologi ved Syddansk Universitet og igennem en menneskealder har arbejdet med hygiejne, er svaret et klart nej. Også selvom de mange infektioner dækker over alt fra dødsensfarlige blodforgiftninger til mere uskyldige forkølelser.

Både på det menneskelige og det økonomiske plan er det et problem, der bør gøres noget ved, siger han og peger på meromkostningerne ved hospitalsinfektioner, som anslået beløber sig til mindst én ­milliard kroner årligt.

Det er mere end to procent af de samlede sygehusudgifter.

”At så mange bliver syge af at være indlagt på et hospital er selvfølgelig ikke godt nok – heller ikke selvom man aldrig helt kan undgå infektioner. Derfor synes jeg, man skal lade sig inspirere af lande som Norge og Holland, hvor risikoen for infektioner kun er cirka halvt så stor som i Danmark Det er set med mine øjne et meget mere rimeligt niveau,” siger han.

Hygiejnen er altings fundament

Men for at komme dertil, er man nødt til at tage hygiejnen på hospitalerne alvorligt – og dermed også investere i den. Og det er der, det egentlige problem ligger begravet, siger Hans Jørn Kolmos.
”Fra politikerne og hospitalsledelsernes side vil man gerne have antallet af infektioner ned, men man har ikke rigtigt villet betale, hvad det koster. Det er jo i sidste ende et spørgsmål om at prioritere mellem behandlinger og hygiejne, og her vil politikerne gerne profilere sig på nye behandlinger.”

Men, det er ikke holdbart, fortsætter Hans Jørn Kolmos:

”Man skal efter min mening investere både i toppen og i bunden. Det burde være indlysende, at man ikke kan bygge ovenpå et råddent fundament, som en dårlig hygiejne i virkeligheden er.”

Danske Patienter ønsker standarder

Men den manglende vilje til at afsætte de nødvendige ressourcer er kun en del af problemet, fortsætter han og peger på de nationale kvalitetsmål.

”Hygiejne er blevet gemt væk i den store pakke, der hedder de nationale kvalitetsmål. Der drukner det mellem alt muligt andet. I stedet bør området efter min mening skilles ud, og problemerne derefter bekæmpes med en samlet national strategi og konkrete måltal.”

Med det ønske er professoren helt på linje med bl.a. interesseorganisationen Danske Patienter. Her mener man også, at bedre hygiejne er centralt i forhold til færre infektioner.

Af samme grund foreslår organisationen, at hygiejne gøres til et selvstændigt indsatsområde i en national strategi for forebyggelse og sundhedsfremme – og at der skal formuleres en række forpligtende standarder. Disse skal både omfatte rengøringsstandarder ud fra evidensbaseret viden om metoder, samt krav til uddannelse af det personale, der skal efterleve standarderne.

For meget bureaukrati

Spørger man Hans Jørn Kolmos kunne en samlet hygiejnestrategi også indlede med at rulle den bureaukratisering, som ifølge ham præger hygiejneområdet, tilbage.

”Hygiejneproblematikken løser man ikke fra et skrivebord, men ved at faguddannet hygiejnepersonale samarbejder med klinikerne ude i afdelingerne. Det er fint, at hospitalsledelserne omsider har fået øje på hygiejneproblematikken, men det er et problem, hvis de lægger det ledelsesmæssige ansvar i hænderne på kvalitetsafdelinger, som med al respekt er for dårligt klædt på rent fagligt til at løse opgaverne. Fremfor skrivebordspersonale bør det være folk med en faghygiejnisk og klinisk uddannelse , der leder arbejdet,” siger han.

Et forbedret arbejdsmiljø

Men ud over en mindre menneskelig belastning og mindre udgifter, ville færre infektioner også påvirke et helt tredje aspekt, som ikke får nær så meget opmærksomhed i debatten.
Det handler om arbejdsmiljøet for de sundhedsprofessionelle, som der i forvejen er store problemer med at rekruttere tilstrækkeligt mange af.

Det siger sig selv, at det ikke er rart for ­sundhedspersonalet, når mange af de ­patienter, man skal helbrede, faktisk bliver mere syge under deres indlæggelse
Hans Jørn Kolmos

”Det siger sig selv, at det ikke er rart for sundhedspersonalet, når mange af de ­patienter, man skal helbrede, faktisk bliver mere syge under deres indlæggelse. Det giver et hak i stoltheden og dermed også i arbejdsglæden. Så på den front vil der også være meget at hente i forhold til at få etableret en hygiejne, vi kan være bekendt,” siger Hans Jørn Kolmos.

Tilbage til Fremtidens Sundhedssektor