Fremtidens byggeri: Fra silotænkning til sammenhæng
I byggebranchen går lige nu en vigtig dialog om at få fremmet det cirkulære byggeri. Branchen ved godt, der er stort potentiale i at transformere og renovere de bygninger, vi allerede har. Men før det cirkulære bliver en ny normal, er der brug for nye måder at samarbejde, høje fælles ambitioner og et nyk op på den teknologiske formåen – for der er brug for data på bygningsmassen, hvis vi skal regne ud, hvordan vi udnytter den bedst. Spørgsmålet er: Hvad skal der til for at gøre det lettere og mere attraktivt at forvandle det eksisterende bygningsmasse? Seks centrale stemmer i byggeriets værdikæde giver deres svar.
Bæredygtig udvikling og omstilling mod mere cirkulært byggeri kræver både tekniske løsninger og masser af videndeling på tværs af branchen. Slut med silotænkning. Det handler om at samle kræfterne og turde tænke i helheder, påpeger Christina Hvid, administrerende direktør i Molio og ConTech Lab og tager hul på udfordringerne:
“Bæredygtighed og grøn omstilling går hånd i hånd med digitalisering og brug af teknologi. Du kan ikke arbejde med cirkularitet og grøn omstilling uden aktiv brug af digitale værktøjer. For de gør det muligt at måle og dokumentere, at du gør noget bedre og klogere i dag, end du gjorde i går,” udtaler hun.
Jeg investerer jo for et afkast, men jeg investerer også for at prøve at være med til at ændre verden. Og der er byggeriet bare en af de ting, der råber på, at vi får det lavet om. Og det haster.
Tommy Ahlers, Iværksætter, investor og tidl. minister
”Byggevirksomheder deler viden og udnytter hinandens kompetencer hver dag for at kunne skabe resultater og løse udfordringer, ingen kan løse alene. Man stiller krav til hinanden og finder løsninger i fællesskab for at opnå den fælles ambition for et byggeri. Det samme skal vi gøre for at knække koden til at fremme cirkularitet.”
Vi er nødt til at gøre det sammen
Cirkulær omstilling i byggeriet kræver tæt samarbejde på tværs af alle led i værdikæden, understreger Christina Hvid og sætter fingeren på tempoet:
“Jeg synes, vi gør rigtig meget godt og grundigt i byggebranchen. Men vi bliver også nødt til at arbejde rigtig hurtigt og dele, hvad vi lærer undervejs. Det handler om at få hele værdikæden med på at teste nye måder at arbejde og bringe ny teknologi i anvendelse. Og når vi gør os erfaringer – gode som dårlige – så skal vi dele dem,” mener Christina Hvid.
Ifølge hende kan deling af både risici og gevinster samt deling af både fejl og fremskridt være nøglen.
Lovgivning, data og mangel på incitamenter spænder ben
Cirkularitet og renovering står også højt på agendaen hos COWIs CFO, Natalie Shaverdian Riise-Knudsen. Men hun peger på tre store barrierer:
“Den lovgivning og de regler, vi har i dag, er udviklet for nybyggeri. Også CO₂-grænseværdierne. Når vi renoverer og transformerer, mangler vi standardregler og grænseværdier, der giver mening i den kontekst.
Og så mangler vi data på det eksisterende byggeri, som betyder, at renoveringer ofte kan være mere risikofyldte og komplekse og kræver meget forarbejde. Derfor skal der styr på, hvad eksisterende bygningsdele og materialer kan, og hvad de indeholder af evt. skadelige materialer, som kan være en meget data-intensiv opgave.
Tommy Ahlers (Iværksætter, investor og tidligere minister) og Christina Hvid (Adm. direktør, Molio og ConTech Lab)
For Natalie Shaverdian Riise-Knudsen er der brug for nye økonomiske incitamenter, hvis investeringer i renovering og transformation for alvor skal rykke:
“Vi har ikke den finansielle model, der gør investeringerne attraktive. Skal du renovere en bygning, betaler du f.eks. ejendomsskat undervejs, men river du ned og bygger nyt, slipper du. Det kan være en stor udgift, når man har et byggeri i gang i flere år.”
Alligevel ser hun et potentiale, hvis mindset og forretningsmodeller følger med:
“Hvis man ser på det i et 50-årigt perspektiv, giver det rigtig meget mening både økonomisk og klimamæssigt at renovere og transformere frem for at bygge nyt. Vi skal som rådgivningsvirksomheder blive bedre til systematisk at tænke opgradering, fornyelse og genbrug – og til at formidle den gode business case i renoveringsprojektets totaløkonomigevinster til kunderne.”
Som Natalie Shaverdian Riise-Knudsen, udtrykker det:
Hvis vi for alvor skal reducere vores klimaaftryk og materialeforbrug, skal vi i højere grad bygge mindre nyt og i stedet renovere og transformere mere. Det er helt nødvendigt, at vi holder hus med ressourcerne, for vores overforbrug af byggeriets materialer er ude på et forkert spor i forhold til, hvad vores klode kan bære.”
Affald – det er noget vi skal høste
Catherine Huang, partner i BIG, kalder det en gamechanger at begynde at tænke på byggeaffald som noget, der kan “høstes”:
“Mængden af affald er blevet så enorm, at vi bør se det som noget, der kan høstes – på samme måde som vi udvinder naturens råstoffer. Den største mulighed ligger i at skabe nye industrier omkring idéen om affaldshøst og sikre, at politik og regulering følger med.”
For BIG handler det om at bygge langtidsholdbart og tænke kreativt i genanvendelse. Det giver Catherine Huang flere eksempler på.
“Når man gentænker eksisterende strukturer, kan man skabe nye lag af infrastruktur og arkitektoniske muligheder, ofte til en lavere investering end ved nybyggeri. Vi udnytter i det Danske Søfartsmuseum en eksisterende tørdok som integreret del af udstillingen, og i Ørestad skal vi genbruge granit og beton til at omdanne hårde flader til levende byrum.”
Teknologi og biomaterialer spiller en stadig større rolle, fortæller hun:
“I samarbejde med AM Hub har vi arbejdet på en pavillon af mycelium, hvor vi kombinerede storskala 3D-print og biomaterialeforskning. Når pavillonen har tjent sin tid, er visionen, at hele konstruktionen kan nedbrydes naturligt.”
Når forretningsmodellen halter efter ambitionen
For at cirkulær omstilling for alvor kan skaleres, kræver det investeringer – både i nye teknologier, digitale løsninger og alternative materialer. Men byggebranchen er ikke verdens letteste sted at være startup eller investor, hvis man spørger Tommy Ahlers, iværksætter, investor og tidligere minister:
“Byggebranchen er jo en mærkelig størrelse, fordi den er kæmpestor – både hvad angår økonomi og CO₂-aftryk. Men den er utrolig fragmenteret med meget lange værdikæder af mange forskellige aktører. Og så er den også på samme tid konservativ. Det vil sige, at fra et investorsynspunkt er det faktisk en branche, vi ikke særlig godt kan lide.”
Han peger på, at man som innovativ virksomhed i byggebranchen ikke kun skal overbevise investorer om idéens potentiale, men også om, at man kan få kunder på meget tidlige stadier:
“Før man måske er i gang med at bygge fabrikken, så har man måske allerede fået nogle kunder. Det, man kalder ‘offtake agreements’. Så man skal tænke anderledes omkring det – hvordan kan vi tage noget efterspørgsel i fremtiden og få det hen til nutiden, og vise vi kan, for ellers får vi det aldrig skaleret op.”
Tue Holdensen (stifter og direktør, Milva) og Christina Hvid (Adm. direktør, Molio og ConTech Lab)
Men når det lykkes, er gevinsten både forretning og klimaværdi:
“Jeg investerer jo for et afkast, men jeg investerer også for at prøve at være med til at ændre verden Og der er byggeriet bare en af de ting, der råber på, at vi får det lavet om. Og det haster.”
Teknologisk potentiale og finansieringsparadokset
Hos softwarevirksomheden Milva, der specialiserer sig i at sikre klima- og miljødata på eksisterende bygningsmasse, ser stifteren Tue Holdensen både store udfordringer og muligheder, når han taler om datadeling og teknologisk udvikling:
“I den perfekte verden er miljø- og materialedata digitalt, og det er noget, der gnidningsfrit kan flyttes mellem aktørerne helt fra starten af projektet. Alle aktører har adgang til miljødata koblet på materialerne. Problemet er, at der ikke er nogen investeringscase på at bygge de enkelte brikker – det er en rigtig dårlig forretning indtil synergien sætter ind.”
Han ser en reel risiko for, at det bliver udenlandske løsninger, der sætter dagsordenen:
“De danske modeller, der findes for at finansiere agile tekniske løsninger, er alt for rigide. På trods af et marked, der ofte beskrives som fragmenteret og udfordrende for nye aktører, har Milva formået at skabe momentum med deres datadrevne og teknologiske tilgang”.
Virksomheden er et eksempel på, at det kan lade sig gøre at bryde igennem. Selv når investeringsvilligheden er lav, og mange tøver med at satse på digitale løsninger.
Vi har ikke den finansielle model, der gør investeringerne attraktive. Skal du renovere en bygning, betaler du f.eks. ejendomsskat undervejs, men river du ned og bygger nyt, slipper du. Det kan være en stor udgift, når man har et byggeri i gang i flere år.
Natalie Shaverdian Riise-Knudsen, CFO i COWI
Data som fundament – og nødvendig-heden af backend-tænkning
Det er ikke kun teknologien, men også måden vi organiserer vores data og processer på, der bliver afgørende for fremtidens byggeri. Det fremhæver Bjarke Mikkelsen fra Thylander:
“Noget af det, jeg rigtig godt kan lide ved Danmark, efter at have arbejdet mange år i udlandet er, at vi prøver at få det offentlige til at følges med det private. Her gør vi det rigtig godt inden for de globale standarder i forhold til CO₂-udledning. Og pres fra myndighederne er vigtigt, for det gør, at man som bygherre bliver nødt til at gå ud og prøve nye ting og arbejde med teknologi.”
Han advarer dog mod kun at tænke front-end og rapportering. Det er ikke nok, at det bare ser godt ud:
“Når man taler om at være datadrevet, så handler det om at have en maskine, en backend, hvor du har nogle APIs (Application Programming Interface), der opdaterer, automatiserede analyser, at du virkelig kan arbejde med dit data på en meget aktiv måde. Så kan du hurtigt integrere nye løsninger, samarbejde bredt – og det er der, vi skaber reel værdi.”
Og han samler op:
“Det handler om reel viden, effektivitet og om at organisere sit bagland, så du kan skalere. Som bygherre, hvad vi også selv er i Thylander, har vi magten til at tage de rigtige specialister med fra starten, og det er virkelig der, vi kan vinde noget på den cirkulære økonomi.”
Tværgående samarbejde, data og innovation tegner et fælles tema. Det er først, når vi udnytter teknologiske og organisatoriske potentialer i samspil, at byggeriet kan levere de store forandringer. Det kræver både visioner, ledelsesmæssigt mod og en villighed til at udfordre vanetænkning.
Lad os gøre lagkagen større
På tværs af værdikæden lyder én appel: Vi kan kun rykke ved byggeriets klimaaftryk, hvis vi gør det sammen og tager hinanden med på råd, når vi tænker nyt.
Byggevirksomheder deler viden og udnytter hinandens kompetencer hver dag for at kunne skabe resultater og løse udfordringer, ingen kan løse alene. Man stiller krav til hinanden og finder løsninger i fællesskab for at opnå den fælles ambition for et byggeri. Det samme skal vi gøre for at knække koden til at fremme cirkularitet.
Christina Hvid, Adm. Direktør i Molio og ConTech Lab
“Vi er afhængige af alle led i værdikæde, når vi bygger og renoverer og særligt når vi skal gøre det på en ny måde. Det handler om at gøre lagkagen større, så alle vinder og får glæde af gode løsninger,” siger Christina Hvid, Adm. Direktør i Molio og ConTech Lab.
I samme ombæring forklarer Tommy Ahlers, at det også fra et investorsynspunkt er vigtigt, at der skabes god opbakning til nye løsninger og idéer.”Det nytter ikke noget, at man har en genial idé, hvis den er udviklet helt afkoblet fra branchen. Man skal tale med potentielle kunder og samarbejdspartnere, lovgivere og regulatorer og ikke mindst vidensinstitutionerne, før man er klædt på til det her marked. Det er ekstremt vigtigt for at kunne skalere de nye løsninger et sted som byggebranchen, at mange aktører fra forskellige steder i værdikæden er med på ideen,” siger han.
Det handler om reel viden, effektivitet og om at organisere sit bagland, så du kan skalere. Som bygherrer har vi magten til at tage de rigtige specialister med fra starten, og det er virkelig der, vi kan vinde noget på den cirkulære økonomi.
Bjarke Mikkelsen, CEO i Thylander
