Grusgrave og grønne regnestykker: Data driver biodiversitetsindsatsen i Saint-Gobain
Biodiversitet bevæger sig markant frem på agendaen i byggebranchen, hvor flere virksomheder kæmper med at sikre de rette data og gode arbejdsmetoder i et felt, der endnu ikke har klare rammer og regulativer. Hos Saint-Gobain arbejder man indgående med produkternes påvirkning på naturen, og biodiversitetsdata er både en prioritet og et konkurrenceparameter.
I takt med øgede rapporteringskrav og en voksende viden om biodiversitet og dens betydning for klimaforandringer og økosystemer, stiger efterspørgslen på viden om konkrete produkters biodiversitetsaftryk.
Vi har – og påtager os også – et stort ansvar som materialeproducent. Hver eneste gang, vi udvikler produkter, undersøger vi, om de er med til at påvirke arter i biodiversitetssammenhæng, og vi ved præcist, hvor komponenterne i vores materialer kommer fra, og hvilket klima- og biodiversitetsaftryk dét indebærer. Det er data, som stadig flere af vores samarbejdspartnere efterspørger – og heldigvis for dét.
Peter Hedegaard, direktør for Business Relations og Public Affairs i Saint-Gobain
Branchen afventer klar international regulering og skærpede krav om dokumentation af byggeriets indvirkning på biodiversitet. Men udviklingen og test af metoder er i fuld gang. Saint-Gobain er blandt dem, der er langt fremme, hvad angår viden om det biodiversitetsaftryk deres produkter har – og det er unikt i branchen pt.
Saint-Gobain dækker selv en stor del af værdikæden, fra udvinding til udvikling, produktion og salg, og har således adgang til detaljeret viden om, hvor råmaterialer til byggematerialer kommer fra, bliver anvendt og hvilket biodiversitetsaftryk udvindingen af materialerne har.
”Vi har – og påtager os også – et stort ansvar som materialeproducent. Hver eneste gang, vi udvikler produkter, undersøger vi, om de er med til at påvirke arter i biodiversitetssammenhæng, og vi ved præcist, hvor komponenterne i vores materialer kommer fra, og hvilket klima- og biodiversitetsaftryk dét indebærer. Det er data, som stadig flere af vores samarbejdspartnere efterspørger – og heldigvis for dét,” siger Peter Hedegaard, der er direktør for Business Relations og Public Affairs i Saint-Gobain.

Data er nøglen
Fundamentet for Saint-Gobains arbejde med bæredygtighed og biodiversitet er data. Virksomheden har detaljerede Environmental Product Declarations (EPD’er) på deres produkter, som bygger på livscyklusvurderinger (LCA) og giver indsigt i hele produktets rejse, fra udvinding af råstoffer til bortskaffelse.
”EPD’er er ikke kun til vores kunder. De kan fortælle, hvor vores produkter belaster mest og dermed udgøre nyttig viden i produktinnovation internt i virksomheden, så vi kan gøre det bedre fremover – indtil da, gør vi hvad vi kan, med egne metoder,” siger Peter Hedegaard.
Påvirkning på detaljeniveau
” Når man skal sige noget konkret om biodiversitetspåvirkning, er det ikke tilstrækkeligt at vide, at der f.eks. er anvendt træ og grus – man skal vide, hvor dét grus er hentet og hvor de pågældende træerne er fældet og hvad forholdene er, lige netop dér.,” udtaler Peter Hedegaard.
Saint-Gobain har udpeget omkring 100 prioritetsområder, hvor der etableres biodiversitetsplaner og løbende måling af forbedringer. Den systematiske brug af data skal sikre, at udvinding sker dér, hvor belastningen på biodiversiteten er mindst, og hvor naturgenopretning har størst effekt.
Ifølge EU’s Miljøagentur (EEA) kan målrettede naturgenopretningsprojekter i tidligere industriområder føre til en stigning på op mod 30 pct. i biodiversitetsindeks. Netop dét potentiale har Saint-Gobain forsøgt at indfri i praksis, bl.a. ved en grusgrav i Ungarn, hvor man i over 120 år har udvundet dolomit.
På de 64 hektar er der etableret 2000 m2 sø, bistader m.m., og området, som i 2020 rummede 153 arter, fik i 2024 registreret 373. Den slags erfaringer håber man i Saint-Gobain at kunne sætte på formel i branchen.
“Det vil gavne branchen bredt, hvis sådanne initiativer kan udvikles og udbredes – så dét aftryk råstofudvinding har på biodiversitet kan reduceres markant over tid. Én ting er eksempelprojekter, noget helt andet er storskala indsatser for biodiversitet – det håber vi, vores erfaringer kan bidrage til” siger han.


Vi har – og påtager os også – et stort ansvar som materialeproducent. Hver eneste gang, vi udvikler produkter, undersøger vi, om de er med til at påvirke arter i biodiversitetssammenhæng, og vi ved præcist, hvor komponenterne i vores materialer kommer fra, og hvilket klima- og biodiversitetsaftryk dét indebærer. Det er data, som stadig flere af vores samarbejdspartnere efterspørger – og heldigvis for dét.