Materialepasset er blevet voksent og digitalt

Bygninger kan få et pas, som fortæller, hvilke materialer bygningen består af. Materialepasset er gået fra en grundlæggende god ide, til et modent, digitalt værktøj, der vokser i anvendelse og funktionalitet. Passet hjælper også til at se bygninger som materialebanker og er et afgørende skridt mod en cirkulær byggebranche.

Siden 2023 har interessen for materialepas bevæget sig fra hvorfor til hvordan. Bæredygtighedsspecialisterne Anna-Mette Monnelly fra Søren Jensen A/S og Martha Lewis fra Henning Larsen satte fra starten retningen, og i 2024 blev en materialepas-løsning testet i praksis af Teknologisk Institut, Circue og ConTech Lab.

“Fra første færd har vi i Grundejernes Investeringsfond set potentialet i et materialepas. Ikke som en selvstændig løsning, men som en forudsætning for det paradigmeskifte, vi har brug for i byggeriet.”

Sådan forklarer Susanne Borenhoff, Adm. direktør i Grundejernes Investeringsfond (GI).

Målet med materialepasset, er, at sikre adgang til information om bl.a. indhold af kemikalier, levetid og funktioner på materialer. Det er information, man har brug for, for at kunne vurdere om materialer kan re-cirkuleres ved nedrivning eller renovering.

Når tech og byggeri mødes

Det digitale materialepas er i sin kerne en struktureret, digital beskrivelse af byggematerialers egenskaber, levetid, miljøaftryk og genbrugspotentiale. Men det er mere end det. Det er også et bindeled mellem de aktører, der har fokus på cirkularitet, og dem der har data, ressourcer og mod til at handle på det.

Intentionen med materialepasset er at sikre adgang til materialedata, som både er digitalt og transparent. Og dét er nøgleord, da vi også om 25, 50 og måske 100 år gerne vil vide, hvad der er i bygningerne og hvad der kan genbruges,”
Susanne Borenhoff, Adm. direktør i Grundejernes Investeringsfond (GI)

“Fælles datastandarder og digitale materialepas vil gøre det lettere at dokumentere, formidle og handle med genbrugte byggematerialer på tværs af branchen. Og heldigvis ser vi en begyndende tendens,” udtaler Susanne Borenhoff.

Bygherrer og ejendomsudviklere begynder at stille krav om dokumentation ved renoveringsprojekter. Men hvis potentialet skal realiseres bredt, skal flere i byggeriets værdikæde med. Især entreprenørerne får en vigtig opgave i at lære at interagere med de digitale platforme.

Den digitale udvikling venter ikke

Enemærke & Petersen er én af de entreprenørvirksomheder, der arbejder aktivt med at sikre gode data på genbrugsvarer, og bekræfter, at det ikke kun er tegnestuer og tech-startups, der driver udviklingen.

”Det digitale materialepas er en gamechanger for branchen, ved at gøre det muligt at følge materialets livscyklus og sikre, at de kan genbruges effektivt. Vi genbruger stadig alt for få materialer i branchen, men det kan ændre sig ved, at vi får bedre sporing og bedre kendskab til materialer,” forklarer Frederik Gade Lind, projektleder i Enemærke & Petersen.

“At tænke recirkulering ind i projekter kræver ekstra tid, planlægning og ressourcer. Men det er absolut nødvendigt, når vi som branche skal tage ansvar for planeten. Vi skal se materialer som ressourcer, aldrig som affald. Også selvom det koster her og nu.”
Og med behov for struktureret data følger behov for digitale platforme, der kan understøtte dataudveksling.

Frontløbere skal vise vejen

Håbet er, at frontløbere i byggeriets værdikæde, samt de digitale platforme finder fælles fodslag, og kan tage materialepasset for genbrugte byggematerialer til næste niveau. Særligt handel- og kortlægningsplatforme som Milva, UpcyclingForum, Circue, GreenDozer m.fl. kan spille en nøglerolle i at øge brugen af genbrugsmaterialer i byggeriet. Det kan og bør ske gennem digital transparens via materialepasset.

Platformene skal lette håndtering af omfattende data og understøtter arbejdet med digital ressourcekortlægning, hvor man katalogiserer materialerne i en bygning og vurdere, hvilke der var egnet til genbrug og genanvendelse.

”Intentionen med materialepasset er at sikre adgang til materialedata, som både er digitalt og transparent. Og dét er nøgleord, da vi også om 25, 50 og måske 100 år gerne vil vide, hvad der er i bygningerne og hvad der kan genbruges,” kommenterer Susanne Borenhoff.

Et teknologisk gearskifte

Det, der skal ske nu, er en fortsat teknologisk opgradering. Når materialedata bliver ægte digitalt, kan det også sættes i spil i BIM-modeller (Building Information Modeling) og bindes direkte sammen med materialepas. Digitale tvillinger skal gøre det muligt at følge materialer i realtid, både i drift og i transformation, og 3D-scanning og billedgenkendelse skal hjælpe med identifikation af materialer på byggepladsen og i eksisterende bygninger.

Samtidig arbejder Dansk Standard på at definere rammerne for det, der i EU-regi bliver kaldt det digitale produktpas (EU Digital Product Passport). Byggebranchen forventes at være en af de sektorer, hvor EUs krav vil ramme tidligt.

For at nå videre i den rigtige retning, er det nødvendigt at etablere fælles datastandarder og gode forudsætninger for samarbejde. Det kræver, at tech-iværksættere, bygherrer, arkitekter, ingeniører og håndværkere har en fælles måde at gå til arbejdet med materialedata. Kort sagt, at udbrydergruppen bliver til hovedfeltet.