Digitalisering hjælper STARK’s kunder gennem dokumentationsjunglen

STARK har et tæt samarbejde med sine håndværkskunder og ønsker på sigt at gøre det endnu tættere. Derfor vil virksomhedens Klimalog-løsning fortsat blive udviklet, så den lever op til de stadig skrappere dokumentationskrav i byggebranchen. Et af midlerne til dette er kunstig intelligens.

Efter eget udsagn har STARK som Danmarks største distributør af byggematerialer en klar forpligtelse til at gå forrest i bestræbelserne på at gøre det så nemt og enkelt som muligt for kunderne at leve op til de krav om afrapportering, ny lovgivning kræver, når det gælder dokumentation af bæredygtigheden i byggeprojekter. STARK’s kunder er nemlig i vid udstrækning mindre og mellemstore håndværksvirksomheder.

”Det er en kundegruppe, der typisk ikke selv har hverken ressourcer eller for den sags skyld tid til at sætte sig ind i de ganske omfattende regelsæt, som de nye EU-direktiver byder på. Vi har tidligere lanceret platformen Klimalog, der gør det muligt for vores kunder at udregne CO2-aftrykket på de byggematerialer, de køber hos os. I takt med, at kravene bliver øget, og formentlig fortsat vil blive det, har vi skruet op for udviklingen af platformen,” forklarer adm. direktør Britta Korre Stenholt.

Automatisk CO2-faktura på materialerne

STARK har derfor taget kunstig intelligens i anvendelse med henblik på at kunderne, lige så enkelt, som de modtager en faktura på de indkøbte byggematerialer, også kan modtage en “faktura” over det CO2-aftryk, materialerne står for. Fremadrettet bliver dokumentation for CO2-regnskabet nemlig mindst lige så vigtigt som dokumentation for økonomien i et byggeprojekt.

”Det, vi ser ind i ved overgangen til 2025, bliver nogle meget skærpede krav til byggeriet i Danmark. Krav, der både kommer fra bygningsreglementet med nye grænseværdier for LCA-beregninger, men også fra EU i form af eksempelvis taksonomiforordningen, der blandt andet sætter fokus på miljømål. Det vil ikke få direkte betydning for de små og mellemstore virksomheder lige med det samme, men det vil uden tvivl betyde øgede dokumentationskrav, hvis de agerer som underentreprenører og derfor, at der bliver behov for nemme løsninger på området,” siger Britta Korre Stenholt videre.

Det skal være lige så let for vores kunder at få en “CO2-faktura” som en almindelig faktura, men de har ikke tid eller ressourcer til at slå op i uendelige EPD-filer og regne værdier i lange baner. Derfor har vi brugt kunstig intelligens til at lave et værktøj, der klarer opgaven for dem.
Britta Korre Stenholt, adm. direktør i STARK Danmark

Ændret konkurrence i byggebranchen

STARK har lagt mange ressourcer i udvikling af KlimaLoggen, fordi virksomheden kunne se et behov i markedet for netop sådan et værktøj. Det gør ikke blot hverdagen lettere for kunderne. Det gør dem også i stand til at leve op til den ændrede konkurrence i byggebranchen. Ifølge Britta Korre Stenholt ønsker de fleste håndværksvirksomheder et passende mix af større og mindre projekter, men hvis ikke de kan leve op til afrapportering for bæredygtighed, mister de måske de større kunder.

”Selvom de små og mellemstore håndværkere ikke bliver direkte ramt af kravet, kan de alligevel have et rapporteringsbehov, fordi de bliver indirekte ramt i den værdikæde, de arbejder i. Derfor gælder det for håndværksvirksomhederne om at være fremtidsparate. Er de ikke det, kan det blive en begrænsende faktor for, hvilke opgaver, de rent faktisk kan byde ind på,” uddyber Britta Korre Stenholt.

Samtidig skal det forhold tages i betragtning, at nationale krav til LCA-beregninger (Life Cycle Assesment) ligeledes vil blive skærpet over tid. Der vil komme grænseværdier for al byggeri i fremtiden og på sigt sandsynligvis også på renoveringer. Derfor er der al mulig grund til, at STARK fortsat har fokus på en videreudvikling af Klimaloggen.

Læs det samlede ConTech 2024 Magasin her

Slutkunderne skubber på udviklingen

Ifølge Britta Korre Stenholt kan interessen for bæredygtighed sammenlignes med anekdoten om hønen og ægget. Når det gælder bæredygtighed, kan man således diskutere, om det er håndværksvirksomhederne, der skal sælge bæredygtighed ind til slutkunderne eller omvendt. Britta Korre Stenholt er ikke i tvivl. Lovmæssig regulering skal øge interessen blandt slutkunderne.

”Et nyt direktiv for energieffektivisering er på vej, og det samme er et nyt bygningsregulativ, lige som kravene til LCA-beregninger som nævnt vil blive strammet over tid. Det vil sige, at incitamentsstrukturen begynder at komme på plads, og den vil slutkunderne rette ind efter. Når deres kunder for alvor begynder at efterspørge bæredygtighed, skubbes processen for alvor i gang,” siger Britta Korre Stenholt.

Hele værdikæden skal regnes med

Hun pointerer, at det er omkostningstungt at ændre vaner, men understreger, at det er en nødvendighed. Fremtiden handler nemlig ikke kun om byggematerialers CO2-aftryk, men hele værdikædens CO2-aftryk, det vil f.eks. også sige data for transport af byggematerialerne, lige som ressourceforbruget på byggepladserne skal indgå som en helt naturlig komponent i bæredygtighedsligningen.

”Derfor er vi langt fra færdige med udviklingen af vores platform, og om vi nogensinde bliver det, er nok spørgsmålet. For bæredygtighedsindsatsen må og skal være en kontinuerlig proces, hvor vi arbejder sammen på tværs af hele byggebranchen. I STARK udarbejder vi hvert år en bæredygtighedsanalyse, og jeg har med glæde noteret mig at rapporten for 2024 tydeligt dokumenterer interessen for at bygge bæredygtigt er vokset markant,” siger Britta Korre Stenholt.

Skal være endnu tættere på kunderne

Hun er ikke i tvivl om, at mulighederne for dokumentation af ressourceforbruget på tværs af hele byggebranchen vil blive forfinet over de kommende år, blandt andet gennem en øget digitalisering og udvikling af nye værktøjer til at håndtere processerne.

Set i hendes optik bliver distributionsprocessen fremover langt mere finmasket, end den er i dag, og i lyset af dette ser hun en spiller som STARK have både den fornødne styrke og størrelse til at kunne leve op til disse krav. Derfor giver det rigtig god mening at være med på digitaliseringsvognen, der kun kommer til at rulle hurtigere og hurtigere.

”I dag flyttes et givent læs byggematerialer i gennemsnit syv gange, inden det tages i brug, og det er langt fra optimalt. Vi skal være betydelig mere forbundne med kunderne i byggeprocessen således, at der hverken bestilles flere byggematerialer, end der reelt er brug for, at de bliver beskadiget eller ganske enkelt går til på byggepladsen,” slutter Britta Korre Stenholt.

Flere kunder tænker bæredygtigt

I 2023 lavede STARK for sjette år i træk en bæredygtighedsundersøgelse. I alt 1.145 professionelle kunder deltog. De blev blandt andet spurgt ”Hvor ofte stiller jeres kunder krav om bæredygtighed på byggeprojekterne?” Kigger man på dem, der svarede Ofte, Meget ofte eller Altid, viser undersøgelsen, at i perioden 2022-2023 lå den største procentvise vækst hos kommunale bygherrer og almennyttige boligselskaber. Her gik væksten fra henholdvis 26 pct til 40 pct og fra 21 pct til 31 pct.

Altså på kun ét år, er der sket en vækst på henholdsvis 53 pct og 47 pct. Væksten blandt de private boligejere i samme periode er langt mindre, men hos STARK forventer man, at det faktum, at LCA-grænseværdierne i 2025 udvides til at omfatte alle byggerier uanset størrelse, vil skærpe interessen for at tænke bæredygtigt blandt de private bygherrer.

Læs det samlede ConTech 2024 Magasin her