Med AI, robotteknologi og digitale materialepas er nedrivnings- og affaldsvirksomheder blevet en central drivkraft i byggeriets grønne omstilling.

Fremtidens byggeri starter hos nedriverne

Bygge- og anlægsbranchens står midt i en transformation hen mod mere cirkularitet. Det sker på baggrund af skærpede krav, høje politiske ambitioner og generelt øget fokus på bæredygtighed. I denne transformation har nedrivningsvirksomheder fået en ny og uventet hovedrolle. Med digitalisering, teknologi og nye samarbejdsformer er nedrivere og affaldsbehandlere centrale i at binde kredsløbet sammen og sikre, at værdifulde ressourcer ikke behandles som affald.

Kort opsummeret er affaldsanlæg, med brug af AI og robotteknologi, blevet en del af fremtidens råvaremarked. En af de virksomheder, der allerede er langt fremme på at imødekomme nye markedsbehov, er ressourcevirksomheden RGS Nordic.

RGS Nordic behandler årligt op mod en tredjedel af Danmarks bygge- og anlægsaffald, og har siden sommeren 2024 haft et fuldautomatiseret robotsorteringsanlæg i drift i København. Anlægget, som er udviklet i samarbejde med finske ZenRobotics og Terex Recycling Systems, er 100 pct. eldrevet og bruger både robotarme og AI-sensorer til at sortere affald. Alt fra betonstykker og træ til plast og metal.

Majbritt JuulHvis data bliver harmoniseret på tværs af projekter og aktører, kan vi opnå en langt større effektivitet og sikre, at materialerne faktisk finder vej tilbage i byggeriet.”
Majbritt Juul, Chef for bæredygtighed – byggeri og anlæg hos Foreningen af Råd­givende Ingeniører.

COO Rasmus Brødsgaard Buch udtaler: “Betydelige digitale og teknologiske fremskridt gør lige nu indtog i affalds- og ressourcebranchen. Det er f.eks. robotteknologi og AI, der gør det muligt for os at udsortere byggeaffald, som sjældent ikke kan sorteres tilstrækkeligt ude på byggepladserne. På den måde ender værdifulde ressourcer højere oppe i affaldshierarkiet end tidligere, og vi hjælper vores kunder med at løse en udfordring med tilstrækkelig kildesortering i bymiljøer, hvor det kniber med pladsen.”

Politisk skub sætter nedrivning under loop

Ifølge Miljø- og ligestillingsministeriet kan andelen af genanvendelige beton- og teglprodukter stige fra 0 pct. til mellem 12 pct. og 27 pct. med selektiv nedrivning. Derfor er der god grund til at opsætte politiske rammer for, hvordan nedrivning skal foregå.

Med de skærpede politiske rammer følger også øget fokus på innovation i byggebranchen. Krav om selektiv nedrivning presser rådgivere, entreprenører og materialeleverandører til at udvikle nye metoder og samarbejder, der sikrer en mere systematisk sortering og genanvendelse af byggematerialer.

”Nedrivning er i praksis første fase af det næste byggeri. Når materialer bliver kortlagt og dokumenteret tidligt, bevares værdien og kan bruges igen på et højere niveau. Det kræver planlægning, data og et tæt samarbejde på tværs af aktører – fra de, der demonterer, til de, der designer og projekterer de næste bygninger. Hvis data samtidig bliver harmoniseret på tværs af projekter og aktører, kan vi opnå en langt større effektivitet og sikre, at materialerne faktisk finder vej tilbage i byggeriet,” udtaler Majbritt Juul, Chef for bæredygtighed – byggeri og anlæg hos Foreningen Rådgivende Ingeniører.

Kunsten at sælge genbrug: Materialepas og markeder

Flere arbejder på at sikre data, så materialerne kan skifte status fra ‘usynligt affald’ til dokumenteret ressource. Sammen med Teknologisk Institut, Molio og Circue har ConTech Lab eksempelvis udviklet et digitalt materialepas. Men det er kun en del af den store teknologiske bølge, der skyller ind over byggebranchen.

“Fremtidens byggeri afhænger af, at data om materialer bliver anvendt systematisk gennem hele bygningens livscyklus – fra opførelse over drift til nedrivning. Fælles rammer og harmoniserede data vil øge effektiviteten, skabe transparens og gøre det muligt at bevare materialernes værdi, så de kan anvendes som dokumenterede ressourcer i nye projekter. Samtidig skal vi finde løsninger for, hvor data skal gemmes, så de er tilgængelige og anvendelige for alle aktører gennem hele processen,” siger Majbritt Juul.
Det, byggeriet har allermest brug for nu, er netop den teknologiske disciplin og systematik, som digitale løsninger kan tilbyde. Også i forhold til nedrivning, hvor nedrivningsvirksomhederne og deres anvendelse af sorteringsteknologi og dataindsamling spiller en nøglerolle.

Når nedrivningen bliver første designfase

Mens affaldsstationerne har fået ny teknologi, sker en lige så afgørende forandring ude på selve byggepladsen.

Rasmus Brødsgaard BuchBetydelige digitale og teknologiske fremskridt gør lige nu indtog i affalds- og ressourcebranchen. Det er f.eks. robotteknologi og AI,”
Rasmus Brødsgaard Buch, COO i RGS Nordic.

Nedrivning er nu i virkeligheden den første fase i det næste byggeri og tidlige data om materialerne, kan bidrage afgørende til planlægning af en nedtagning. Det sikrer høj genanvendelsesværdi i stedet for lavværdi-affald. Derfor er selektiv nedrivning så afgørende.

Enkelt forklaret betyder selektiv nedrivning, at bygningen pilles ned lag for lag i stedet for at blive knust i én proces. Det kræver tid, planlægning og præcise data om bygningens materialer. Aktuelt er kortlægningen af bygningers materialer oftest mangelfuld og logistik såvel som økonomi er også markante benspænd. Men fremtiden tegner lysere.

Der sker aktuelt en markant ændring af nedrivningsbranchens rolle. Hvor maskinkraft og hastighed tidligere var succeskriteriet, handler det i dag om præcision, dokumentation og samarbejde. Teknologien står klar til at sikre en hurtig og effektiv overgang til fremtiden, og ikke mindst en ændring for branchen fra destruktiv til konstruktiv.

Tags: , , ,

Tendenser: Fra affald til råstof

Traditionelt har nedrivning handlet om at rive ned hurtigt og effektivt. I dag er opgaven langt mere kompleks. Materialer skal sorteres, kortlægges og dokumenteres, så de kan genanvendes eller genbruges i nye projekter.

  • Materialepas og digital sporing bliver stadig mere udbredt, hvor data om materialernes kvalitet, oprindelse og indhold registreres digitalt.
  • Automatiseret sortering og robotteknologi begynder at vinde frem i de større nedrivnings- og affaldsvirksomheder.
  • Samarbejde på tværs mellem bygherrer, entreprenører og nedrivere bliver en forudsætning for, at ressourcerne faktisk finder vej tilbage i byggeriet.

Udfordringer: Data, logistik og marked

Selv med digitale værktøjer er der betydelige barrierer:

  • Datakvalitet: Kortlægningen af bygningers materialer er ofte mangelfuld. Uden valide data er det svært at dokumentere og udnytte ressourcerne.
  • Logistik og økonomi: Transport, lagring og klargøring af brugte materialer kan hurtigt æde gevinsterne, hvis processerne ikke optimeres.
  • Markedets modenhed: Efterspørgslen efter genbrugsmaterialer er voksende, men stadig ikke på niveau med udbuddet.

Potentialer: Nedrivning som designfase

Hvis nedrivning betragtes som en tidlig fase i det næste byggeri, ændres hele logikken. Nedriveren bliver en leverandør af råmaterialer i stedet for en affaldsbehandler.

  • Digitale platforme kan forbinde udbud og efterspørgsel på tværs af projekter.
  • Bedre materialedokumentation kan give genbrugsmaterialer en langt højere værdi.
  • Nye forretningsmodeller, hvor nedrivning og byggeri tænkes sammen, kan skabe et mere cirkulært økosystem.