Miljø- og ressourcekortlæggere kan lette overgangen mod databaseret renovering

Ny bekendtgørelse om selektiv nedrivning og gradvist skærpede CO2-grænseværdier skaber efterspørgsel på videreuddannelse. Særligt rollen som miljø- og ressourcekortlægger er i høj kurs, og det kan blive en løftestang for branchens omstilling til cirkulært byggeri.

Renovering er en af de mest komplekse discipliner i byggeriet. Tvivl om materialernes kvalitet, bæreevne, holdbarhed og mulig skjult kemi medfører ofte, at selv gode materialer kasseres længe før de er udtjent. Men det skal snart være ovre. For i disse år uddannes fremtidens eksperter i miljø- og ressourcekortlægning. De lærer at kortlægge den eksisterende bygningsmasse og synliggøre de gode genbrugspotentialer.

De skærpede bæredygtighedskrav, som branchen oplever lige nu, forudsætter at der er data af høj kvalitet, som kan danne grundlag for beregninger og simuleringer, så vi kan træffe kompetente beslutninger i komplekse projekter,”
Bo Riisbjerg Thomsen, programchef for bæredygtighed og byggeteknik i Molio Kurser

”Førhen har man arbejdet mere erfaringsbaseret og foretaget subjektive og manuelle vurderinger at materialers genbrugspotentiale. Men alt tyder på, at vi i høj fart bevæger os mod, at de professionelle i byggeriet kommer til at gå meget mere datadrevet til værks, når de dokumenterer byggeprojektets tekniske, økonomiske, sociale og miljømæssige værdi,” fortæller Bo Riisbjerg Thomsen, der er programchef for bæredygtighed og byggeteknik i Molio Kurser.

Behovet for databaserede beslutninger

Alene det seneste år har næsten 150 gennemført uddannelserne Bæredygtig Bygningsrenovering eller Miljø- og ressourcekoordinator hos Molio Kurser. Og det skyldes ifølge Bo Riisbjerg Thomsen, at man er på vej ind i en ny fase, hvor der foruden kompetencerne til at håndtere materialer, mursten og mørtel også er et presserende behov for folk, der kan sætte data i spil.

De nye koordinatorer kan være med til at klæde resten af branchen på til at forstå det cirkulære potentiale i en bygning og bidrage til, at vi bevæger os hen imod en fælles metode og forståelse for, hvordan vi arbejder struktureret og databaseret med ressourcekortlægning,”
Emil Eriksen, kompetencechef i Artelia

“De skærpede bæredygtighedskrav, som branchen oplever lige nu, forudsætter at der er data af høj kvalitet, som kan danne grundlag for beregninger og simuleringer, så vi kan træffe kompetente beslutninger i komplekse projekter. Det kræver, at vi opbygger kompetencer til at arbejde databaseret, når vi vurderer materialernes kvalitet, levetid og CO₂-aftryk,” siger han.

Stadig i begyndelsen

Hos Artelia oplever kompetencechef Emil Eriksen, at ressourcekortlægning i praksis stadig er på et tidligt stadie:

“Der mangler stadig meget, før vi kan aktivere et reelt cirkulært loop i byggeriet. Dataindhentningen i kortlægningsprocessen foregår fragmenteret, og vi mangler en fælles struktur. Jeg ser fortsat kortlægning udført både i PowerPoint og Word. Det vidner om, at vi endnu mangler ét fælles værktøj, som vi alle bruger på tværs af branchen i et holdbart format.”

Emil Eriksen ser derfor positivt på, at flere og flere kan indtage den ressourcekoordinerende rolle. Han mener, de nye kompetencer folk tilegner sig i øjeblikket, bliver løftestang for, at cirkulære metoder bliver mere udbredt i branchen.

”De nye koordinatorer kan være med til at klæde resten af branchen på til at forstå det cirkulære potentiale i en bygning og bidrage til, at vi bevæger os hen imod en fælles metode og forståelse for, hvordan vi arbejder struktureret og databaseret med ressourcekortlægning – og på den baggrund træffer beslutninger, der skaber værdi,” mener Emil Eriksen.