Klimatilpasning er ikke bare nødvendigt – det kan blive Danmarks næste eksporthit

Byudvikling er under pres. Klimaforandringerne skaber flere skybrud, længere tørkeperioder og stigende vandstand – samtidig med, at byerne skal rumme flere mennesker. Men midt i udfordringen gemmer sig et strategisk erhvervspotentiale: Danmark kan eksportere sin tilgang til klimarobust byudvikling.

Hvis Danmark formår at skalere sin viden om klimatilpasning og tværfaglig byudvikling, kan det blive en ny styrkeposition i den grønne eksport. Men det kræver, at vi ophører med kun at tænke i pilotprojekter – og i stedet satser på løsninger i fuld skala.

Infrastruktur, kystlinjer, landskaber og boliger presses af klimaforandringer, og uden klog tilpasning kommer klima – og især vand – til at være styrende for, hvor vi kan bo og færdes. Det var motivationen, da BLOXHUB sammen med den grønne tænketank CONCITO og landskabsarkitekterne Schønherr samlede praktikere og eksperter for at udvikle anbefalinger til sikring af en klimarobust fremtid.

Forskning kan ofte omsættes til forretning, og innovation skal ikke ende i pilotfasen, men i byernes grundlag og systemer. Gør vi det rigtigt, kan klimatilpasning blive et nyt eksporteventyr,
Ditte Lysgaard Vind, Chief Innovation & Science Officer hos BLOXHUB

Anbefalingerne rummer bl.a., at forvaltning af vand skal prioriteres lige så højt som kritisk infrastruktur i byplanlægningen. De understreger også, at der stadig er mulighed i Danmark for klog klimatilpasning.

Ifølge Ditte Lysgaard Vind, der er Chief Innovation & Science Officer hos BLOXHUB, kræver det langsigtet planlægning, helhedstænkning samt at man formår at samle flere fagligheder i problemløsningen.

BLOXHUBs DNA er netop at arbejde på tværs af sektorer som innovationsmetode – en tilgang, der har vist sig særlig effektiv i komplekse byudviklingsprojekter.

Skybrudsparker fungerer som grønne åndehuller og regnvandsbassiner, der gør byerne mere klimarobuste. Foto: Dansk Industri.

”Klimatilpasning er et konkret område, hvor kompleksiteten i byplanlægning bliver tydelig. Det kræver, at vi sammentænker tekniske, naturfaglige og sociale hensyn – og gør det i fællesskab. Og så kræver det, at man kan omsætte teknologisk viden og sætte erfaringer fra andre sektorer og fagområder i spil,” siger hun og understreger, at den danske model for byudvikling bestemt tåler større udbredelse.

Den danske model er en eksportvare

”I et beslægtet projekt har vi sammen med Urban Partners og Rambøll analyseret, hvordan man er lykkedes med at bringe København fra noget nær bankerot til global frontløber. Og det står klart, at vi i Danmark ligger inde med succesopskrift for byudvikling, som kan skabe værdi mange andre steder,” fortæller Ditte Lysgaard Vind.

Den danske model for byudvikling er præget af langsigtet planlægning, institutionel innovation og samarbejde på tværs af sektorer. F.eks. er geologer, dataloger, antropologer og biologer over tid blevet en mere integreret del af byudviklingen. Det giver gode forudsætninger for løsninger, der både styrker social sammenhængskraft, klimaansvar og økonomisk robusthed, forklarer Ditte Lysgaard Vind.

Et konkret eksempel kan findes i Tingbjerg, som i øjeblikket undergår store forandringer. I transformationen af boligområdet tager man højde for stigende vandstande, beskyttelse af natur og styrkelse af sociale fællesskaber.

”Her lykkes man med at forene natur, mennesker og tekniske løsninger i en stærk helhed. Det er den slags løsninger, Danmark kan og bør eksportere – til gavn for både klimaet, samfundet og konkurrencekraften,” mener hun.

Teknologi og natur i samspil

I Danmark har vi efterhånden mange gode eksempler på steder, hvor begrønning og klimatilpasning ikke kun omhandler æstetik og funktion, men hvor teknologi sættes i spil for at gøre byen mere modstandsdygtig.

Grønne åndehuller og skybrudsparker har regnvandsbassiner og afløb som en del af arkitekturen. Flere kommuner benytter IoT-sensorer til at overvåge gennemstrømning af vand i regn- og spildevandssystemer. Andre eksperimenterer lige nu med satellitprototyper, der visualiserer tørkeperioders aftryk i landskabet og bruges i arealplanlægning.

Forskningsbaseret klimatilpasning som eksporteventyr

”I Danmark er vi gode til pilotprojekter – og der er opbygget solid viden om klimatilpasning de seneste år. Vi ved, hvordan vi kombinerer natur og teknologi. Vi ved også, at når vejret forandrer vores byer, skal løsninger være mere end tekniske – de skal være økonomisk, socialt og miljømæssigt bæredygtige,” siger Ditte Lysgaard Vind og understreger, at netop den viden giver Danmark konkurrencefordel, hvis den professionaliseres.

Hvis Danmark skal omsætte sin viden til et egentligt eksportspor, kræver det, at forskning bringes hurtigere i spil, og at tværgående samarbejde bliver normen snarere end undtagelsen.

”Forskning kan ofte omsættes til forretning, og innovation skal ikke ende i pilotfasen, men i byernes grundlag og systemer. Gør vi det rigtigt, kan klimatilpasning blive et nyt eksporteventyr,” afslutter hun.