Danmark har fået en national strategi for bæredygtigt byggeri. Det skete helt præcist den 5. marts, hvor et bredt flertal i Folketinget indgik en aftale, der sikrer indfasning af CO2 krav på alle større nybyggerier fra 2023.

Nu skal der stilles konkrete krav til CO2 udledning i byggeriet

Efter megen skældud har regeringen og boligministeren nu lyttet til en hel branche. Et bredt flertal på Christiansborg har vedtaget faste rammer for udledning af CO2 i byggeriet. Det har byggebranchen selv efterlyst i årevis.

Danmark har fået en national strategi for bæredygtigt byggeri. Det skete helt præcist den 5. marts, hvor et bredt flertal i Folketinget indgik en aftale, der sikrer indfasning af CO2 krav på alle større nybyggerier fra 2023. Parterne bag aftalen er enige om, at der allerede fra 2023 skal indføres CO2 krav til nybyggeri, der er større end 1.000 kvadratmeter, og at der fra 2025 skal stilles CO2 krav til nybyggeri generelt.

Det er desuden aftalt, at parterne løbende skal overvåge udviklingen i takt med, at byggeriet får flere og flere erfaringer med det at bygge bæredygtigt. Det dokumenteres af selve aftaleteksten, der i hvert fald frem mod 2029 definerer, at fra skæringsdatoen i 2023 skal forligsparterne mødes hvert andet år med henblik fastsættelse af nye grænseværdier ud fra den nyeste viden.

Først kritik – siden glæde

Jeg er utrolig glad for denne aftale, fordi vi nu har skabt et ambitiøst grundlag for bæredygtigt byggeri i Danmark. Vi kommer med aftalen til at bringe byggeriet ind i en ny grøn tidsalder, hvor klimavenlige løsninger går hånd i hånd med sunde, gode og billige byggerier,
Kaare Dybvad Bek, Indenrigs- og Boligminister

Det siger indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek, som dog tidligere er blevet massivt kritiseret med baggrund i den frivillige bæredygtighedsklasse.

Den blev sidste sommer introduceret af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen med en prøveperiode på 2 år, men indeholdt ikke ét eneste ord om CO2 reduktion, hvilket øjeblikket medførte massive protester fra hele byggebranchen. Boligministeren forsvarede sig imidlertid med, at det var for tidligt at indføre grænseværdier som et krav, og at en 2-årig testfase ville være passende ramme for den nødvendige vidensopsamling.

Ministeren banket på plads

I starten af december annoncerede boligministeren så regeringens udspil til en egentlig strategi for bæredygtigt byggeri. Men knapt var blækket på papiret tørt, førend det også mødte massiv kritik fra byggebranchen, der kaldte det luftigt og uden konkret målsætning. Det rummede nemlig heller ikke forslag til egentlige grænseværdier, hvilket blandt andre Dorthe Mathiesen, der er chef for Dansk Beton i DI Dansk Byggeri, kaldte for uambitiøst.

Hun blev bakket op af Elly Kjems Hove, branchedirektør i DI Byg, der efterlyste langt mere konkret handling, hvis ambitionen om en reduktion i CO2 udledningen på 70 pct. skal nås i 2030. Hvem, der har banket boligministeren på plads, står hen i det uvisse, men én ting er sikkert – der blæser nye vinde fra regeringskontorerne på Christiansborg, hvilket ligeledes har betydet, at kritikken stort set er forstummet.

Vished for fremtidens krav

”Det er godt, at der nu er vished for, hvordan kravene indfases. På det punkt er aftalen ambitiøs, og der skal være sikkerhed for, at kravene kan opfyldes samt dokumenteres. Det bliver en vigtig del af det fremtidige forløb. Vi ser frem til at følge, hvorledes kvaliteten og prisen af nybyggeri vil blive påvirket af klimakrav, og så er det positivt, at der er åbnet for økonomisk kompensation af byggesektoren”.

Sådan lyder det nu fra Elly Kjems Hove i DI Byg, der bakkes op af seniorrådgiver Morten Jarlbæk Pedersen i EjendomDanmark, der er en erhvervsorganisation for ejere, udlejere og administratorer af fast ejendom. Han glæder sig blandt andet over intentionen om løbende at tilpasse grænseværdierne for CO2, fordi teknologien i morgen kan mere end i dag. Han håber dog på at dette princip også kan komme til at gælde renovering af ejendomme.

Endelig har politikerne lyttet

Mette Quist er direktør i Green Building Council, der administrerer DGNB-certificeringsordningen i Danmark. Også hun har tidligere kritiseret regeringens ambitionsniveau, men glæder sig nu over, at man lytter til en branche, der har råbt og skreget på faste retningslinjer for udledning af CO2. Aftalen understøtter udviklingen, i at byggeriet skal udgøre en væsentlig del af den bæredygtige omstilling, mener hun.

”Vi glæder vi os til at bidrage med data til den videre evidensbaserede udvikling. De nye krav udfordrer branchen i forhold til viden og kompetencer. Vores medlemmer har arbejdet med målbare krav til bæredygtighed gennem de seneste 10 år, og derigennem leveret uvurderlig viden og kompetenceopbygning. Derfor er vi også i dag nået så langt, at hele 25 pct. af alle større nybyggerier allerede i dag kan leve op til f.eks. CO2 krav”, siger Mette Quist.

Tags: ,
Nye krav til bygningsreglementet

Aftalen er indgået mellem Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre, SF, Konservative og Alternativet. Aftalepartierne er enige om, at der som en del af strategien indfases krav i bygningsreglementet til bygningers klimaaftryk med udgangspunkt i kriteriet fra den frivillige bæredygtighedsklasse om livscyklusvurdering (LCA), der beregner byggeriets CO2 udledninger. Kravet indføres i bygningsreglementet efter en 2-årig forsøgsperiode på samme vis som bygningsreglementets øvrige tekniske krav.

(Kilde: Forligspartnernes aftalegrundlag)