Internationalt perspektiv: Cirkularitet i byggeriet kræver systemiske forandringer

Cirkularitet handler om mere end blot genanvendelse af materialer. Det er en tankegang, der omfatter design, byggeri, drift, produkter og forretningsmodeller. Selvom de nuværende forretningsmodeller, gør det udfordrende at opnå cirkularitet, kan systematisering og forbedret datastyring gøre det til virkelighed.

Grundlaget for cirkularitet i det byggede miljø er langtidsholdbare bygninger og infrastrukturer, der er fleksible og bæredygtige at vedligeholde. Den næstmest almindelige måde at fremme cirkularitet på er at sortere byggematerialer fra nedrivningsaffald. Da indholdet og oprindelsen af materialerne ofte er uklare, må de testes og måles for at afgøre, om de kan genbruges. Derudover skal udfordringerne med opbevaring og distribution af materialerne løses – hvilket er vanskeligt at gøre rentabelt.

To veje til cirkularitet

Hvis vi vil udnytte komponenter eller materialer fra nedtagne bygninger, findes der to primære tilgange: projektstyret og industristyret.

I en projektstyret tilgang stiller bygherren krav til cirkularitet – for eksempel genbrug af konstruktioner eller materialer – og rådgivere og entreprenører samarbejder om at opfylde disse. Denne tilgang er i dag den mest udbredte, men den er hverken særligt omkostningseffektiv eller skalerbar.

I en industristyret tilgang sikrer materiale- og produktproducenterne anvendelsen af genbrugte eller genanvendelige bygningsdele. Uanset hvilken tilgang man vælger, er der behov for tilgængelig data på materialernes oprindelse og egenskaber.

Et stabilt flow af produkter og materialer

For at gennemføre den industristyrede model skal producenterne etablere processer for indkøb og anvendelse af genbrugte og genanvendelige produkter. Samtidig skal nedrivningsentreprenører have processer til identifikation, behandling og lagring af materialer. Alt dette bygger på pålidelige og præcise data om materialerne. Med andre ord kræves et egentligt “cirkularitets-økosystem” med etablerede aktører, processer og tekniske kapaciteter.

Standardisering af produktdata er afgørende

I dette nye økosystem bliver maskinlæsbare produktdata helt centrale. I dag bruger byggefolk i gennemsnit 13 timer om ugen på at lede efter de rigtige data, og procesautomatisering er umulig på grund af inkonsistente data.

Den finske byggesektor og regeringen samarbejder om at løse udfordringen med produktdata. De udvikler standarder for håndtering af bygge- og tekniske produktdata. Arbejdet baserer sig på eksisterende GS1-standarder (fx GTIN) til produktidentifikation og PEPPOL til deling af information i forsyningskæden. BIM-modeller kræver også yderligere standardisering. Det nationale RAVA3pro-projekt har allerede udviklet de nødvendige IFC-datadefinitioner for tekniske BIM-modeller.

Med en standardiseret produktpræsentation kan man berige data fra eksterne kilder, koble det til ERP- og andre systemer og sikre et gnidningsfrit dataflow gennem hele produktets livscyklus.

Konsekvent brug af standardiserede produkt- og materialedata giver en løsning for nybyggeri, men udfordringerne ved nedrivning består. Robotiseret nedrivning og materialesortering samt AI og andre teknologier kan hjælpe, men problemerne er endnu ikke løst.

Ikke længere valgfrit

Én ting står klart: Cirkularitet er ikke længere et valg. Hvis vi skal kunne imødekomme behovet for både nybyggeri og renoveringer på en bæredygtig måde, må vi løse udfordringerne med både forretningsmodeller og data.