”Når understøttelsen af kerneydelsen bliver digitaliseret og outsourcet, skabes en afhængighed til eksterne leverandører, som øger behovet for styring. Risikoen stiger, og der er derfor behov for, at man anvender kontrakten som fælles referenceramme og styringsredskab, så parterne kommer tættere på hinanden og sam­arbejdet professionaliseres,” siger Catrine Amalie Ekdahl, partner i konsulentvirksomheden FalckEkdahl.

Telemedicin har potentiale til mere

Data i realtid og behandling i eget hjem skaber gode resultater. Derfor spås den digitale behandlingsform også en stor fremtid, men skal den rulles ud i fuld skala, skal det rigtig fundament i disse år lægges i samarbejde med ­private it-leverandører.

Siden internettet blev allemandseje i de tidlige 00’ere, har teknologien budt på utallige muligheder og digitale fremskridt – også i sundhedssektoren. Digitale beskeder, lyd og video har sneget sig ind i sektoren, og de seneste år er telemedicin blevet et vigtigt element i sundhedsplejen.

Ved hjælp af de nye, digitale kanaler kan fagfolk i sundhedsvæsenet udføre realtidspleje til patienten, der befinder sig uden for hospitalet eller lægeklinikken. På den måde giver telemedicin patienter, der har behov for specialiseret pleje, men ikke er i stand til at rejse ofte eller bor for langt væk fra de nærmeste behandlingscentre, mulighed for at modtage den pleje, de har brug for.

Der er et solidt ­grundlag for at patienterne får et bedre sygdomsforløb med telemedicin, fordi de kan modtage behandlingen i ­trygge rammer. Men der ligger også et stort ­potentiale i forebyggelse, men ­potentialet er endnu ikke indfriet
Claus Kjærgaard Andersen fra softwarevirksomheden Systematic

”Der er et solidt grundlag for at patienterne får et bedre sygdomsforløb med telemedicin, fordi de kan modtage behandlingen i trygge rammer. Men der ligger også et stort potentiale i forebyggelse, men potentialet er endnu ikke indfriet,” siger Claus Kjærgaard Andersen fra softwarevirksomheden Systematic.

Systematic samarbejder med danske kommuner og regioner om at bygge en fælles telemedicinsk platform til databehandling for offentlige institutioner.
Teknologien henvender sig i dag til den ældre del af befolkningen, der lider af livsstilssygdomme. Det er oftest patienter med kroniske sygdomme som KOL, diabetes og hjertesygdomme, der modtager behandling ved hjælp af telemedicin. Selvom anvendelsen af den nye teknologi er steget markant over de seneste år, så gemmer teknologien på endnu flere anvendelsesmuligheder.

”Telemedicin appellerer godt til en yngre målgruppe. Enten er de født digitale eller også forstår de sig på teknologi. Hvis det lykkedes at anvende metoden til forebyggelse, kan vi først og fremmest glæde os over nogle sunde og raske borgere i fremtiden, men det vil også påvirke os samfundsøkonomisk, da færre danskere vil komme til at lide af livsstilssygdomme,” siger Claus Kjærgaard Andersen.

Hvem tager risikoen for menneskeliv?

I det store billede – og med teknologiens store potentiale in mente – befinder telemedicinen sig i dag på det spæde stadie. Og som med andre teknologier på det tidlige stadie, er det en investering, der koster samfundet penge. Men det skaber en stor værdi for borgerne.

Ifølge en rapport fra sammenslutningen af nordjyske kommuner, Telecare Nord, tyder det på, at telemedicin kan have varierende økonomiske fordele for samfundet, men der er en stor værdi for borgerne. Rapporten viser, at patienter, der bliver behandlet ved hjælp af telemedicin, føler sig mere trygge og har nemmere ved at håndtere deres egen sygdom, når de bliver overvåget.
Så der er god grund til at være optimistisk for telemedicinens fremtid i den danske sundhedssektor, og flere private virksomheder vil søge samarbejde med offentlige institutioner – ligesom Systematic.

Men det bliver komplekst, når offentlig digitalisering bliver outsourcet. Det stiller større krav til kontrakthåndtering, og der er behov for, at parterne kommer tættere på hinanden.

”Når understøttelsen af kerneydelsen bliver digitaliseret og outsourcet, skabes en afhængighed til eksterne leverandører, som øger behovet for styring. Risikoen stiger, og der er derfor behov for, at man anvender kontrakten som fælles referenceramme og styringsredskab, så parterne kommer tættere på hinanden og sam­arbejdet professionaliseres,” siger Catrine Amalie Ekdahl, partner i konsulentvirksomheden FalckEkdahl.

I dag bærer de offentlige institutioner den fulde risiko og ansvaret for borgernes helbred. I forbindelse med sundheds-it, hvor der er et samarbejde med en it-leverandør, er det vigtigt, at parterne får forventningsafstemt og klarlagt roller og ansvar, så potentielle utilsigtede hændelser kan undgås eller som et minimum håndteres.

”Det handler i sidste ende om menneskers ve og vel, og selvom man ikke kan sætte kroner og ører på menneskeliv, skal det alligevel stå klart, hvem der har ansvaret og bærer omkostningen, hvis det går galt. Det handler for det offentlige om at levere kerneydelser til borgerne og for leverandørerne om at drive en forretning og skabe omsætning gennem et partnerskab med det offentlige. Det er derfor vigtigt at få en kontraktmodel på plads, som skaber en ensrettet incitamentsstruktur og sikrer, at begge parters interesser bliver mødt” siger Catrine Amalie Ekdahl.

Dette kræver, at parterne har en fælles forståelse for, hvad det overordnede formål med samarbejdet er, og hvilke forretningsmål der løbes efter.

”Det er vigtigt, at disse forretningsmål nedfældes i kontrakten som et pejlemærke, så det sikres, at begge parter løber i samme retning, og således at kontraktens styringsredskaber anvendes aktivt til at opnå formålet med kontrakten og sam­arbejdet” siger Catrine Amalie Ekdahl.

Tilbage til Fremtidens Sundhedssektor