Med TimePlan på hospitalet sparer Aleris-Hamlet tid. Hver dag!
At drive et landsdækkende privathospital med cirka 1.000 medarbejdere kræver effektive systemer til at håndtere hverdagen og de stigende krav til sundhedssektoren. Det har man taget konsekvensen af på Danmarks største privathospital Aleris-Hamlet, hvor man siden 2011 har benyttet TimePlan til vagtplanlægning, tidsregistrering og HR-administration.
At teknologi kommer til at spille en afgørende rolle i fremtiden, hvis vi skal sikre alle den optimale behandling og pleje, hersker der ingen tvivl om. Derfor oplever man også et øget fokus og en stigende interesse for workforce management løsninger i sundhedssektoren.
En af disse løsninger er TimePlan. En dansk produceret softwareløsning, der letter og effektiviserer komplicerede og tidskrævende opgaver som vagtplanlægning, tidsregistrering og HR-administration. TimePlan sikrer kunderne et bedre overblik og dermed også mere tryghed og øget arbejdsglæde for medarbejderne i hverdagen. I dag anvendes TimePlan af førende hoteller, detailkæder, produktions- og servicevirksomheder i mere end 25 lande verden over. Og således også på Aleris-Hamlet i Danmark, der med syv hospitaler beskæftiger cirka 1.000 sygeplejersker, læger og øvrigt personale.
Slut med manuelle beregninger
Lillian Moberg Pedersen er regnskabsassistent hos Aleris-Hamlet i Herning og har arbejdet med TimePlan siden programmet blev implementeret i 2011. Hun har mærket en markant forskel:
”Før i tiden havde vi meget manuel administration i forhold til sygeplejerskernes timesedler. Hvornår havde de arbejdet? Hvilke nattillæg skulle de have? Udregningerne lavede vi på papirsedler, og det var et stort arbejde, da vi har mange timeansatte,” fortæller hun.
I dag er papirarbejdet afløst af TimePlan, der holder styr på Aleris-Hamlets mange medarbejdere, når de stempler ind og ud via terminalskærme. Og det er der mange fordele ved, fortæller Lillian:
”Korrekt tidsregistrering er meget vigtig for os, fordi det er grundlaget for at vores medarbejdere får den korrekte løn. TimePlan beregner alle tillæg og forbereder automatisk grundlaget for løn, ligesom det også holder styr på både aftaler og overenskomster og tager højde for, hvilke funktioner og ikke mindst hvilke løntrin, hver enkelt medarbejder har.”
Sparer tid i lønafdelingen
På Aleris-Hamlet kan man slet ikke forestille sig en hverdag uden TimePlan. Og en af de største gevinster ved den danske workforce management løsning er da også netop en af de største mangelvarer i dag. Nemlig tid. Således har Aleris-Hamlet siden indførelsen af TimePlan oplevet at spare tid både i administrationen og på hospitalerne som helhed. Noget Lillian Moberg Pedersen kan bakke op om:
”Vi har sparet tid i lønafdelingen, fordi vi ikke længere skal lave manuelle beregninger baseret på timesedler. Men vi har også sparet tid, fordi vi ikke længere skal beregne fravær, ferie, sygdom m.m. manuelt – det klarer TimePlan!”
Hun påpeger, at risikoen for manuelle fejl er væsentligt formindsket efter indførslen af TimePlan, ligesom TimePlan har været et enestående redskab i forhold til fraværsregistrering, ferie, sygdom og refusion. Med TimePlan er det muligt at have hele historikken og alle data samlet ét sted, og programmet sikrer også korrekt opbevaring af personfølsom data og overholdelse af GDPR.