Sponseret afScan Global Logistics

Corona accelererer omsætningen via E-commerce og synliggør industriens enorme, uforløste potentiale

I denne tid, hvor corona fører ændrede forbrugsmønstre med sig, står det mere klart end nogensinde, hvilke virksomheder, der har mindset, lederskab og supply chain til at imødekomme de handlendes ændrede behov, og hvilke virksomheder, der fortsat tænker i ejerskab frem for partnerskab og derfor er på direkte kurs mod at måtte dreje nøglen om, hvis de ikke får sadlet om og giver forbrugerne det, de vil have.

Lige fra første corona-nedlukning i marts har danskerne handlet online som aldrig før, og danskernes forbrug online satte første halvår af 2020 rekord med 74,7 mia. kr. ifølge E-Handelsanalysen fra bl.a. Foreningen for Dansk Internethandel. Og ikke bare handler eksisterende kunder endnu mere, men mange nye kunder, som ikke plejede at handle online, er kommet til for også at opnå fordele på bekvemmelighed, udvalg og pris.

Tilstrømningen af nye kundesegmenter sammenholdt med en ændret adfærd, hvor folk bliver stadig mere komfortable og trygge ved at handle online, bevirker, at alt tyder på, at stigningen i E-commerce er kommet for at blive – også når coronakrisen endelig løjer af.”
Hans Elmegaard, CEO for Contract og E-Commerce Logistics hos Scan Global Logistics

Gratis webinar: “Online Logistics after COVID-19”

 

Virksomheder bør fokusere på partnerskab frem for ejerskab

Købsprocessen med alt fra lagerstyring, pluk og pak samt forsendelse er ligesom dommeren i en fodboldkamp: Man lægger mest mærke til den, når noget ikke fungerer tilfredsstillende. Ideelt set kører både købsproces og kamp så gnidningsfrit, at man ikke lægger mærke til henholdsvis forsyningskæde eller dommer. Og der er såmænd intet nyt under solen i, at forbrugerne i stigende grad er utålmodige og ikke gider vente længe på deres vare. Udfordringen er derfor den samme som altid i branchen: At sælge de rette varer via de rette salgskanaler med den rette service og levering til rette tid og sted.

Dette behov for at blive en bedre fulfillment provider med øget agilitet og integration og udlicitering af supply chain kan en gammeldags tankegang om fysisk lager ikke imødekomme. Den tid er forbi. I stedet må man acceptere, at den digitale udvikling medfører et behov for moderne lederskab, der erkender nødvendigheden af et vist tab af kontrol i bytte for netop at kunne vinde den påkrævede agilitet og integration.

Hos mange mindre virksomheder hersker fortsat en tankegang om, at så længe, de får en god pris på deres forsendelser, så er den hellige grav velforvaret. Og fred være med, at de måske ikke ved bedre – ligesom vi ikke ved det fjerneste om design og brugskunst. Faktum er dog, at det i stigende grad er et konkurrenceparameter at indgå partnerskaber og fokusere på vidensdeling og fælles interesser i den optimale proces frem for på den traditionelle logistiks ejerskabstankegang. Man går simpelthen glip af et kæmpestort potentiale, hvis man ikke har fuldstændigt styr på sin forsyningskæde fra lager til levering.

 

Corona accelererer en eksisterende udvikling

I første halvår af 2020 er danskernes forbrug online steget med 5% eller 3,5 mia. kr. i omsætning sammenlignet med 1. halvår 2019. Især handel indenfor bolig/have og dagligvarer vinder frem, hvorimod rejse- og kulturbranchen ikke overraskende er hårdt ramt af coronakrisen. Det ændrer dog ikke på det generelle billede af, at coronakrisen ikke har sat en stopper for nethandel, tværtimod. Faktisk har hele 52% af danskerne handlet mere på nettet under corona, og vi danskere har brugt intet mindre end 14,7 mia. kr. på abonnementer tegnet på internettet 1. halvår 2020. Og ifølge samme undersøgelse har vi set en eksplosiv stigning i bl.a. salg af dagligvarer, værnemidler og materialer til hobby-projekter, alt imens det fysiske detailmarked har oplevet et historisk fald.

 

Et kig i krystalkuglen

De vaner, som forbrugerne forstærker eller tillærer under coronakrisen, er kommet for at blive. 25% af de handlende forventer da også at handle mere online næste år, mens kun 6% forventer at handle mindre online. For virksomhederne betyder det, at de pinedød er nødt til at tænke i holistiske, effektive og friktionsfri partnerskaber og forsyningskæder, og at der er guld at spinne ved at huske på, at ”client is king”, mens de virksomheder, der er fanget i fortidens ejerskabstankegang, for alvor risikerer at komme ud på dybt vand. Forbrugerne er i stigende grad utålmodige, og når man sælger produkter online, skal man i stigende grad kunne øge leveringshastighed, udvalg og først og fremmest bekvemmelighed.

Et eksempel er skoforhandleren, der ikke bare fremsender det bestilte par sko, men også et par i nummeret større og ét i nummeret mindre – simpelthen for at sikre, at forbrugeren får et par sko, der passer og straks kan tages i brug, mens de andre blot sendes retur uden videre besvær. En tilfreds kunde, er en kunde, der kommer igen. Og der er ved gud ikke meget tilfredsstillende i et udsolgt produkt, en langsom levering eller en forkert størrelse. Det kan godt være at logistik ikke er det allermest sexede her i verden, men det er fuldstændigt og aldeles afgørende for, at den rentable virksomhed, du har i dag, også er rentabel i morgen. Et faktum, der kun er blevet accelereret her i 2020.