Den hastige udvikling i vindmølleindustrien påvirker organiseringen af værdikæderne
Skalering af aktiviteter har modnet vindmølleindustrien. Komponenterne til vindmøllerne bliver større og større, og der komme mange flere. Derfor er der et stigende behov for at udnytte skalafordele i værdikæden. Hvis vi ønsker at fastholde aktiviteter og jobs i Danmark, skal vi skabe gunstige forhold for aktørerne i fremtiden.
I Danmark satser vi stort på vindenergi og primært fra havvind. Et af de erklærede mål fra den danske regering er, at vedvarende energi skal udgøre 30 procent af vores endelige energiforbrug i 2020 og 100 procent i 2050.
For at følge med udviklingen bliver vindmøllerne større og større, og de danske vindmølleproducenter og energikoncerner investerer stort i fremtiden for industrien.
Vindmøllevinger bevæger sig op på en størrelse over 100 meter, og havvindmøllerne bliver mere end 300 meter høje. Men det giver særlige logistiske udfordringer, når de store komponenter skal fragtes fra producenterne ud til havvindmølleparkerne.
De udfordringer er afledt af industriens udviklings- og modningsproces. For i takt med at vind i stigende grad bliver en energikilde, som anskues på linje med andre energikilder, befinder industrien sig i dag i en transitionsfase, hvor store investeringer i de vedvarende energikilder fremmer en status som en etableret industri. Og med regeringens ambitioner er der god grund til at tro, at industrien fortsætter ned ad det ekspansive vækstspor.
Vi ved, at der kommer nye skibe til, der skal serviceres, og det kræver også, at vi har kompetencer og faciliteterne til at tage imod
Jesper Bank, salgsdirektør, Esbjerg Havn
Det stiller store krav til lokalisering og organisering af aktiviteter i hele værdikæden, der forstås som virksomheder og andre organisationer, der leverer komponenter og serviceydelser, der indgår i design og fremstilling, installation, investering og drift af vindmøller og vindmølleparker.
Centrallagrene skyder frem
På Esbjerg Havn har de vidnet, hvordan udviklingen af industrien sætter sit præg på havnen og infrastrukturen.
”Vi kan se, at udviklingen bliver konkret. Vi oplever, hvordan væksten i vindenergi påvirker havnemiljøet, og vi mærker på egen krop, hvordan kravene til kapacitet og logistik øges,” siger Jesper Bank, der er salgsdirektør på Esbjerg Havn.
Udviklingen har indtil videre udmøntet sig i, at Ørsted er begyndt byggeriet af et 3000 kvadratmeter stort hovedlager på Esbjerg havn, der skal huse hovedkomponenter til vindmølleindustrien. Energikoncernen har i forvejen sit servicecenter for operationen af Horns Rev 2-parken ved havnen, men fordi komponenterne bliver større og større, og fordi Esbjerg Havn udgør et kajnært knudepunkt, flytter Ørsted sit centrallager til havnen, og lageret skal dække hele Nordsøområdet og Det Baltiske Hav.
Foto: Esbjerg Havn
”Det er en tendens, vi vil se mere af i fremtiden. I stedet for at man har otte lagre i Nordsøen, så investere man i ét centrallager. Men det gælder også for andre industrier end vindmølleindustrien: Udover kapaciteten og lokaliteten, så skal vi også have faciliteterne på plads – og det er helt ned til mindste detalje. For hvis vi ønsker at fastholde aktiviteter i Esbjerg og i Danmark, så skal vi være gode til at lægge til rette for de her centrallagre og skabe gunstige forhold herfor,” siger Jesper Bank.
I Esbjerg har man erfaring med tung industri, der daterer sig mange år tilbage. Derfor er det også naturligt, at de store virksomheder søger mod havnen, såfremt de er afhængige af skibsfragt enten fra eller til det danske marked.
Dialog sikrer fremgang
På bare tyve år har den danske vindmølleindustri udviklet sig enormt. Som foregangsland har den danske vindmølleindustri været præget af en dynamisk udvikling, samtidig med at vindenergi har formået at udbygge, sin position som den teknologisk og driftsmæssigt mest udviklede vedvarende energikilde. Og selvom vi ikke med sikkerhed ved, hvad de næste år bringer, så indikerer de seneste års udvikling, at kravene kun bliver større for fremtiden.
”Vi skal til at optimere vores infrastruktur og faciliteter til nogle forhold, vi ikke helt kender endnu. Men der er en erkendelse i industrien om, at man skal tale sammen, og dialogen er midlet for at nå målet om at tilfredsstille de meget konkrete behov, der er i industrien. Vi ved, at der kommer nye skibe til, der skal serviceres, og det kræver også, at vi har kompetencer og faciliteterne til at tage imod,” siger Jesper Bank.
