Foto: Colourbox

Et nyt samfund?

Corona har påvirket os på mange måder og vi har et anderledes samfund lige nu. Nogen knokler, mens andre er tvunget til lediggang. Sådan er det nu, men hvordan er det om et år? Det er vigtigt at vi er opmærksomme på de ­blivende forandringer der former vores hverdag.

Mange af hverdagens helte har jobs, der skal varetages næsten uanset hvad. Først på listen står naturligvis sundhedssektoren, men de står bestemt ikke alene. Fødevarevirksomheder, dagligvarehandel og politi skal også fungere blot for at nævne nogle enkelte og højt på min liste står naturligvis vognmænd, logistikfolk og chauffører, der holder butikkerne fyldte. De sørger for, at vi har noget at spise og at den eksport der er, kan komme ud til kunderne så samfundet kan indtjene nogle af de mange penge, det har kostet at håndtere krisen. Der er ikke plads til at nævne alle, men til jer alle blot ét ord: Tak.

Så er der os, der har kunnet arbejdet hjemmefra. Om det så er os fra organisationerne, der har knoklet med hjælpepakker og medlemsrådgivning eller lærere der skulle sørge for opgaver til eleverne, forskere, der arbejder på at opfinde vacciner, fremtidens brændstoffer eller andre gode ting så er hjulene også holdt i gang der.

Og endelig er der dem, der ikke kan arbejde hjemmefra og ikke må gå på arbejde. ”Det er ikke nemt for nogen” som Dan Turéll engang skrev. Og det er bestemt heller ikke nemt at sidde hjemme og trille tommelfingre mens man spekulerer på, om der mon er et job at vende tilbage til på den anden side. Det er der mange der ikke har. Det skal vi have lavet om hurtigst muligt efter krisen. Og det får vi. Sammen.

At genskabe arbejdspladser og genrejse virksomheder er den vigtigste opgave, nu hvor vi går ud af vore hjem og genstarter samfundet.

Ellers er der fx heller ikke råd til at håndtere den massive klimaudfordring der stadig ligger. Klimaet har godt nok fået en timeout på verdensplan den sidste tid, men det betyder ikke at samfundet er omstillet og at kloden er reddet. Det er en bunden opgave. Nu er der blot færre midler til det end før. En tredje vigtig opgave bliver at evaluere på, hvordan vi har håndteret dette. Vi bliver nødt til at sammenligne tiltagene i de forskellige lande så vi er klar til næste pandemi.

Midt i alt dette er spørgsmålet dog også, hvor mange forandringer vi mærker om et år når denne situation er overstået og vi går mod fremtidige udfordringer med solid flokimmunitet mod Corona? Et eksempel på en blivende ændring tror vi bliver befolkningens indkøbsvaner. Netbutikkerne for dagligvarer havde før krisen en markedsandel på ca. 2 pct. Antallet af kunder i disse virtuelle butikker er naturligvis eksploderet i de sidste måneder fordi kunderne har været tilbageholdende med at gå i de fysiske butikker – eller direkte har haft forbud mod det. Der bliver næppe så høj efterspørgsel når vi vender tilbage til normaltilstand, men noget vil holde ved.

Hvad betyder det så for samfundet, klimaet og økonomien? Det ved vi for lidt om. Når en nethandelsvare leveres til den lokale dagligvarebutik eller direkte hjem til kunden koster det en last- eller varebilstransport. Men det sparer til gengæld den privat transport, der ville have været for at hente varen hos sælgeren. Hvis blot last- eller varebilen er fyldt så burde det give et positivt klimaaftryk og spare kunden transporttid og tid er den mest værdifulde ressource i en travl, almindelig familie.

Men hvad med detailhandelen? Nethandel har været stigende de sidste mange år. Den nuværende krise forstærker den tendens. En større nethandel vil forstærke tendensen til butikslukninger, der efterhånden er nået helt ind til hjertet af København, hvor selv lokalerne på Strøget begynder at mangle potentielle lejere. Nethandelens fysiske udtryk i form af tomme butikslokaler er noget vi alle kan se, men der er også et mere skjult udtryk i form af, at nogle lokale butikker nu bliver udsat for global konkurrence. Det er jo ikke meget sværere at nethandle i en butik i Slagelse end en i Sienna eller Stockholm.

Der kan findes mange andre eksempler, men pointen er, at mange af de forandringer vi oplever nu, vil være forsvundne om et år. Men samfundet vil ikke være det samme. Noget vil holde ved og ændre livet for os alle. Enhver fornuftig butiksindehaver holder status mindst en gang om året. Det skal vi også gøre som samfund så vi forstår, følger og tilpasser os den udvikling der er.

Tilbage til Transport & Logistik