Grønne offentlige indkøb – ja tak!
Dagligt leverer virksomheder sygeplejeartikler til plejehjem, læringsmaterialer til skoler, byggevarer til forsyningssektoren og IT-hardware til rådhuse og andre offentlige institutioner.
I alt køber den offentlige sektor varer for mere end 80 mia. kr. om året hos virksomheder. Alene i kommunerne resulterer det årligt i 9 mio. fakturaer og tusindvis af kørte kilometer, når virksomhederne leverer varer på skoler og plejehjem.
Den offentlige sektors indkøb har betydning for den grønne omstilling i Danmark. Derfor foreslår Dansk Industri et fælles pejlemærke for stat, regioner og kommuner om, at 80 pct. af det offentlige vareindkøb er bæredygtigt i 2025. Det indebærer, at indkøb tager afsæt i kravene bag miljømærker som Svanemærket, bliver afgjort ud fra den samlede totaløkonomi, lægger vægt på kvalitet og har et grønt logistik setup.
Survey blandt virksomheder: Offentlige kunder bør fremover i højere grad lægge vægt på bæredygtighed og grønne krav i deres indkøb.
Meget enig: 35%
Enig: 56%
Uenig: 7%
Meget uenig: 1%
* Survey gennemført i november 2019 af Dansk Industri blandt 230 største vareleverandører til den offentlige sektor. Svarprocent: 31pct.
Massiv opbakning blandt virksomheder
9 ud af 10 virksomheder angiver i en survey gennemført af DI, at den offentlige sektor bør købe mere grønt og bæredygtigt ind. Dermed er der massiv opbakning blandt leverandørerne til, at den offentlige sektor målrettet efterspørger flere grønne løsninger.
Læs også: Hos Green Solution House bor du på naturens præmisser
I dag oplever virksomheder eksempelvis, at der naturligvis altid er fokus på anskaffelsespris, når den offentlige sektor køber ind. Desværre bliver driftsomkostninger ikke altid indtænkt. Dermed sker, at kommuner, regioner og staten ikke lægger vægt på, om et produkt har lang levetid eller udnytter en energibesparende teknologi. Endnu sjældnere oplever virksomhederne, at omkostninger til håndtering af restprodukter og genanvendelse efter endt brug er i fokus. En helt naturlig vej at gå er derfor i større grad at lægge vægt på totalomkostningsberegninger, når offentlige indkøbere kårer det bedste tilbud. Her har Miljøstyrelsen udarbejdet en række vejledninger og redskaber til inspiration og anvendelse.
Sæt logistikken i fokus
Derudover skal logistikken i fokus. Grønne indkøb handler ikke alene om at bruge produktrettede mærkekrav. Det gør en forskel for omkostningssiden og miljøbelastningen, om der er ”dag til dag”-levering eller ”14 dags”-levering. Længere leveringsfrister samler naturligt indkøb i større portioner og tillader en optimal ruteplanlægning i distributionen. Den giver en bedre klima-profil i ”last mile delivery” og mindre trængsel på vejene.
En grundlæggende optimering af logistikken, herunder lagerkrav, leveringsfrister- og vilkår, er et nødvendigt samtaleemne, når offentlige indkøbere og virksomheder mødes i markedsdialog forud for udbudsprocessen i de enkelte kommuner, regioner og statslige institutioner.
Innovationsmotor
For at sætte fart under den grønne omstilling kan offentlige ordregivere også udnytte leverandørernes produkt- og branchekendskab undervejs i driftsperioden. For en offentlig indkøbskontrakt gælder mange år ad gangen, typisk fire år.
Indenfor mange brancher sker produktudviklingen hurtigt. I løbet af fire år kan mange produkter og nye teknologier blive sat i spil.
Et konkret forslag er derfor, at den offentlige indkøber bruger innovationsklausuler med inspiration fra serviceområdet for at animere til samarbejde og optimering i kontraktperioden.
Læs også: Bæredygtighed, energioptimering og godt indeklima går hånd i hånd
Innovationsklausuler ses eksempelvis i nogle kommunale udbud af rengøring. Her indgår, som en konkret bestemmelse i kontrakten, at kommunen og leverandøren årligt skal drøfte udviklingsmuligheder, og leverandøren er bundet til at komme med oplæg til ét årligt udviklingsprojekt, eksempelvis ”anvendelse af mindre kemi i rengøringen”. Kommunen sammenkobler kravet om årligt udviklingsprojekt med en gevinstdelingsmekanisme, sådan at leverandøren honoreres økonomisk for indsatsen, når den skaber forbedringer på kundens bundlinje.
De grønne ideer og produkter hos virksomhederne er mangfoldige. Derfor er erhvervslivet trukket i arbejdstøjet for at omsætte ideerne til resultater hos kunder i den offentlige sektor.
