Foto: Aalborg Universitet

Sundhedsuddannelserne bør opruste på det teknologiske område

Fremtidens sundhedssektor vil være præget af avancerede teknologiske løsninger. Men alt for få nyuddannede har kompetencerne i orden, siger lægelig direktør på OUH

De studerende på landets sundhedsuddannelser bliver med få undtagelser ikke klædt godt nok på til at arbejde i fremtidens sundhedsvæsen. De skal være meget skarpere på felter som innovation og teknologi, hvis de skal kunne matche fremtidens krav.

Sådan lyder meldingen fra lægelig direktør på Odense Universitetshospital (OUH), Peder Jest, der siden 1990 har beklædt posten som cheflæge på en række danske hospitaler.
Han peger på, at det danske sundhedsvæsen – i lighed med sundhedssystemer i hele den vestlige verden – står overfor radikale forandringer – og mindst lige så store udfordringer.
Den grundlæggende udfordring er ­demografien, siger han:

”Antallet af ældre over 80 år vil stige dramatisk og resultere i langt flere syge med behov for behandling. Hvis vi skal kunne honorere det krav, skal vi kunne håndtere fremtidens teknologi i form af f.eks. AI, IoT og Virtual Reality – for ikke at tale om mobilteknologi og robotter i alle mulige afskygninger. Det er en udvikling, der stiller meget store krav til de sundhedsprofessionelles tekniske kompetencer.”

”Og det er altså her, skoen trykker,” ­siger Peder Jest.

”Med få undtagelser er vores uddannelser – uanset niveau – ikke gearet til fremtidens opgaver og den måde, de skal løses på. Man kombinerer ikke i tilstrækkelig grad det praktiske med en teknologisk og datalogisk forståelse, og af samme grund er behovet for efteruddannelse i sundhedssektoren allerede nu vældig stort. ”

Behov for strategisk indsats

Det, der ifølge Peder Jest, er brug for, er en strategisk indsats på uddannelses- og sundhedsinstitutionerne indenfor alt, der har med digitaliserings- og teknologi kompetencer at gøre. Og det gælder også for de mere humanistisk orienterede uddannelser.

”Ledelserne skal fokusere langt mere på dette, hvis vi i fremtiden skal kunne leve op til borgernes og politikernes forventninger og krav”, siger han.

Men heldigvis behøver uddannelsesinstitutionerne ikke opfinde den dybe tallerken, man kan nøjes med at kikke til udlandet, hvor man visse steder er langt fremme.

”Nogle steder i USA samt i England, Skotland og Australien uddanner man sundhedsprofessionelle, der har de fornødne kompetencer til at gå fremtiden i møde. I de tre sidstnævnte lande har man eksempelvis lagt et stort pres på lægeskolerne for at integrere langt mere datalogi og teknologi i uddannelserne, og det er sket. Det mener jeg, vi med fordel vi kan lade os inspirere af i Danmark.”

Gode takter

Peder Jest fortæller, at man i samme ånd har etableret et uddannelsessamarbejde mellem hans eget hospital og UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole. Samarbejdet er senest blevet kronet med ansættelsen af en fælles innovationskonsulent, der skal hjælpe til med at klargøre det kommende sundhedspersonale til fremtidens udfordringer.

Men, der er også andre gode takter, siger Peder Jest og peger på Aalborg Universitet, der på Institut for Medicin og Sundhedsteknologi har implementeret ny teknologi i samtlige uddannelser.

Også her peger analysen på, at fremtiden bliver særdeles højteknologisk.

Der vil komme et meget større fokus på højt specialiserede sundhedsydelser, som samtidig er borgernære og inddrager patienten på en måde, som vi slet ikke kender til i dag
Peder Jest

”Der er ingen tvivl om, at fremtidens sundhedsvæsen vil kræve meget mere end klassisk kirurgisk- og medicinsk behandling leveret af læger på et hospital. Der vil komme et meget større fokus på højt specialiserede sundhedsydelser, som samtidig er borgernære og inddrager patienten på en måde, som vi slet ikke kender til i dag. I den forbindelse kommer teknologi til at spille en afgørende rolle, og det skal vores studerende selvfølgelig være parat til”, siger institutleder Kim Dremstrup.

Institut for Medicin og Sundhedsteknologi er i dag en del af det sundhedsvidenskabelige fakultet på Aalborg Universitet. Historisk har det dog sine rødder i det teknisk-naturvidenskabelige fakultet, hvilket ifølge Kim Dremstrup kan have gjort kombinationen af sundhedsvidenskab og teknologi lettere, end på mange andre af landets universiteter.

”Jeg kan i hvert fald sige, at det teknologifokus, vi har haft siden vi startede uddannelsen i sundhedsteknologi i 2000, og som vi løbende har tænkt ind i nye uddannelser, er blevet meget mere aktuelt, som tiden er gået. Det, at vi har tilrettelagt vores uddannelser på den måde, er faktisk noget, vi høster en hel del ros for,” lyder det fra Kim Dremstrup.”

Tilbage til Fremtidens Sundhedssektor