Digitale løsninger til sundhedsvæsenet kræver fokus på det fælles ansvar
For at få skabt de rette løsninger og produkter til sundhedsvæsenet, skal en produktudvikling tage udgangspunkt i et valideret og italesat behov, hvor borgerens behandling er omdrejningspunktet – det ved vi. Derfor er tre fokuspunkter de bærende i alle de innovationssamarbejder som MedTech Innovation Consortium (MTIC) igangsætter og driver – reelle behov, borgeren i centrum og implementering – og det gælder også i udviklingen af digitale løsninger.
Hos MTIC har vi i løbet af de sidste 10 år erfaret, at alt for mange af de produkter og løsninger, der generelt bliver udviklet i offentlig-private innovationsprojekter strander, før de kommer i drift. Tid og økonomi slipper op, og den organisation og de tilgængelige ressourcer, der skal bære og profitere af et tiltag bliver ikke tænkt ind tidligt nok i forløbet. Derfor ender det med at den potentielle værdi og den forventede gevinstrealisering ikke bliver indløst – hverken hos den private virksomhed, i sundhedsvæsenet eller hos borgeren.
Digitalisering og medansvar
Digitalisering er noget alle taler om. Det er sket i takt med at den databårne teknologiske udvikling har åbnet for en kaskade af muligheder, både indenfor diagnostik, personlig medicin, indsamling af data, patientkommunikation, egenmestring, arbejdsgange og meget andet. Og med digitaliseringen åbnes der for borgerens mulighed for at opnå indsigt og tage et større og mere engageret ansvar for egen sygdom og sundhed.
For at digitaliseringspotentialet kan blive indfriet kræves det dog, at sundhedsvæsenet er klar til at åbne mere op for begrebet ”Det fælles ansvar”. Sundhedsvæsenet skal være indstillet på, ikke blot at tage ansvar for arbejdsgange og forløb i den enkelte organisation, men også at tænke borgerens videre færd på tværs af behandlingssystemet ind. Det kræver en opmærksomhed på, at det ikke længere kun er sundhedsvæsenet, der ”behandler” en borger, men at borgeren med digitalisering inviteres ind til at tage aktiv del i sin egen eller måske en pårørendes behandling med både ansvar og flere handlemuligheder til følge.
Så barriererne i en digital produktudvikling til sundhedsvæsenet består i at nye mind-set, nye arbejdsgange, omrokeringerne af opgaver, allokeringerne af ressourcerne – ikke tænkes ind fra start. Og det skal de i alle led – om det er i plejesektoren, i uddannelsen af personalet, i kommunikationen mellem borger og sundhedsvæsen eller i måden vi behandler og forebygger på. Digitaliseringen skaber en interaktion, der ændrer forholdet mellem borger og sundhedsvæsen – og det har betydning for driften og implementeringen.
Implementering fra start
Der skal i sundhedsvæsenet i højere grad være mulighed for at skabe en strategisk ramme til, ikke blot at sige ja til et innovationsprojekt, men også til et efterfølgende køb. Risikoen for at der udvikles løsninger, der aldrig opnår potentialet og opfylder behovet er stort – hvis der ikke helt fra start, både organisatorisk og økonomisk bliver sat ressourcer af til at iværksatte den forandringsproces, stor eller lille, som der skal til for at implementere på rette vis.
For at gevinsten kan opnås på et samfundsmæssigt niveau kræver det at sundhedsvæsenet udviser en villighed og en tro på at den arbejdsrutine, der med fordel ændres i f.eks. én kommune, med gevinst kan ændres i den næste. At erfaringen på én hospitalsafdeling, med gevinst kan benyttes i den næste afdeling. Ikke alene vil det spare tid og ressourcer i sundhedsvæsenet, virksomhederne ville også undgå at skulle indgå i og starte projekt efter projekt i forskellige kommuner eller på forskellige hospitalsafdelinger – på baggrund af samme behov. Dette projektmageri udmatter både medarbejdere og virksomhedsejere.
Vi ved, at et tæt samarbejde mellem f.eks. en kommune og en virksomhed – fremmer en god implementering, men også, at virksomhederne udfordres på at finde fællesnævneren i f.eks. tre kommuner med samme behov. En målgruppe som på papiret burde være den samme viser sig at være meget differentieret.
Det kræver åbenhed, dristighed og tillid at indgå i innovationssamarbejder. Det gælder både kommunalt, regionalt og nationalt og på tværs af den private og offentlige sektor.
