Sponseret af MTIC

Tenna Korsbek Andreasen, Direktør MTIC.

Digitale løsninger til sundhedsvæsenet kræver fokus på det fælles ansvar

For at få skabt de rette løsninger og produkter til sundhedsvæsenet, skal en produktudvikling tage udgangspunkt i et valideret og italesat behov, hvor borgerens behandling er omdrejningspunktet – det ved vi. Derfor er tre fokuspunkter de bærende i alle de innovationssamarbejder som MedTech Innovation Consortium (MTIC) igangsætter og driver – reelle behov, borgeren i centrum og implementering – og det gælder også i udviklingen af digitale løsninger.

Hos MTIC har vi i løbet af de sidste 10 år erfaret, at alt for mange af de produkter og løsninger, der generelt bliver udviklet i offentlig-private innovationsprojekter strander, før de kommer i drift. Tid og økonomi slipper op, og den organisation og de tilgængelige ressourcer, der skal bære og profitere af et tiltag bliver ikke tænkt ind tidligt nok i forløbet. Derfor ender det med at den potentielle værdi og den forventede gevinstrealisering ikke bliver indløst – hverken hos den private virksomhed, i sundhedsvæsenet eller hos borgeren.

Digitalisering og medansvar

Digitalisering er noget alle taler om. Det er sket i takt med at den databårne teknologiske udvikling har åbnet for en kaskade af muligheder, både indenfor diagnostik, personlig medicin, indsamling af data, patientkommunikation, egenmestring, arbejdsgange og meget andet. Og med digitaliseringen åbnes der for borgerens mulighed for at opnå indsigt og tage et større og mere engageret ansvar for egen sygdom og sundhed.

For at digitaliseringspotentialet kan blive indfriet kræves det dog, at sundheds­væsenet er klar til at åbne mere op for begrebet ”Det fælles ansvar”. Sundhedsvæsenet skal være indstillet på, ikke blot at tage ansvar for arbejdsgange og forløb i den enkelte organisation, men også at tænke borgerens videre færd på tværs af behandlingssystemet ind. Det kræver en opmærksomhed på, at det ikke længere kun er sundhedsvæsenet, der ”behandler” en borger, men at borgeren med digitalisering inviteres ind til at tage aktiv del i sin egen eller måske en pårørendes behandling med både ansvar og flere handlemuligheder til følge.

Så barriererne i en digital produktudvikling til sundhedsvæsenet består i at nye mind-set, nye arbejdsgange, omrokeringerne af opgaver, allokeringerne af ressourcerne – ikke tænkes ind fra start. Og det skal de i alle led – om det er i plejesektoren, i uddannelsen af personalet, i kommunikationen mellem borger og sundhedsvæsen eller i måden vi behandler og forebygger på. Digitaliseringen skaber en interaktion, der ændrer forholdet mellem borger og sundhedsvæsen – og det har betydning for driften og implementeringen.

Implementering fra start

Der skal i sundhedsvæsenet i højere grad være mulighed for at skabe en strategisk ramme til, ikke blot at sige ja til et innovationsprojekt, men også til et efterfølgende køb. Risikoen for at der udvikles løsninger, der aldrig opnår potentialet og opfylder behovet er stort – hvis der ikke helt fra start, både organisatorisk og økonomisk bliver sat ressourcer af til at iværksatte den forandringsproces, stor eller lille, som der skal til for at implementere på rette vis.

For at gevinsten kan opnås på et samfundsmæssigt niveau kræver det at sundhedsvæsenet udviser en villighed og en tro på at den arbejdsrutine, der med fordel ændres i f.eks. én kommune, med gevinst kan ændres i den næste. At erfaringen på én hospitalsafdeling, med gevinst kan benyttes i den næste afdeling. Ikke alene vil det spare tid og ressourcer i sundhedsvæsenet, virksomhederne ville også undgå at skulle indgå i og starte projekt efter projekt i forskellige kommuner eller på forskellige hospitalsafdelinger – på baggrund af samme behov. Dette projektmageri udmatter både medarbejdere og virksomhedsejere.

Vi ved, at et tæt samarbejde mellem f.eks. en kommune og en virksomhed – fremmer en god implementering, men også, at virksomhederne udfordres på at finde fællesnævneren i f.eks. tre kommuner med samme behov. En målgruppe som på papiret burde være den samme viser sig at være meget differentieret.

Det kræver åbenhed, dristighed og tillid at indgå i innovationssamarbejder. Det gælder både kommunalt, regionalt og nationalt og på tværs af den private og offentlige sektor.

Tags: ,

Eks. på nogle af MTIC’s projekter, hvor det ­digitale er det bærende

Demenskammeraten: Et digitalt videns- og støttesystem til brug i plejen af mennesker med en demenssygdom. Det digitale system giver et visuelt overblik og faciliterer personalets anvendelse af den neuropædagogiske og personcentrerede ­tilgang til plejen af den enkelte.

Virtual reality som lærings­redskab: Udvikling af læringsmetoder ved hjælp af VR teknologier, der kan styrke empowerment hos borgere, patienter og pårørende samt til kompetenceudvikling hos det sundhedsfaglige personale.
Interaktive teknologier til kognitiv ­stimulationsterapi (CST): – Udvikling af interaktive teknologier der understøtter det kognitive stimulationsprogram (CST) for hjemmeboende borgere med en demenssygdom og deres pårørende.

Fremtidens ambulatorie: En kombinering og videreudvikling af to digitale løsninger, til at udgøre byggestenene i ét individuelt tilpasset digitalt ambulatorieforløb til patienter. Et forløb hvor kommunikation med patienten er i centrum og patientrapporterede data kan inddrages i diagnostik, behandling og rehabilitering.

Intelligent Pro: Udvikling af et digitalt koncept for anvendelse af patientrapporterede data hos kroniske og ikke kroniske patienter.

Tværsektoriel kostregistrering: udvikling af en digital platform for registrering af kostindtag hos svage, ældre borgere.

Klinisk beslutningsstøtte­system til forudsigelse af akutte indlæggelser (CDSS): Udvikling af et klinisk beslutningsstøttesystem, som kan forudsige en borgers risiko for en akut indlæggelse med henblik på at kunne igangsætte en tidligere indsats.

Bedre liv for ældre: Udvikling af en kropsbåren følsom sensor, der registrerer selv små bevægelse. Data’en skal benyttes i forbindelse med genoptræning og rehabilitering og kobles sammen med data om kostindtag.

Læs meget mere om MTIC’s ­projekter på www.mtic.dk

MTIC arbejder på tværs af ­sektorer og ­organisationer

Vi arbejder på tværs af det private erhvervsliv, videns­institutioner, kommuner og hospitaler. Det skal give vækst i virksomhederne og gøre gavn for borgere og patienter på hospitaler og i kommuner. På den måde skaber vi sammenhæng mellem ­erhvervsvækst, strategisk viden og forskning, kliniske behov og innovation.

Foreningen MedTech Innovation Consortium (MTIC) er dannet af ­Aarhus Universitet, VIA University College, Region Midtjylland, samt de 16 kommuner: Aarhus, Favrskov, Herning, Holstebro, Horsens, Ikast-Brande, Lemvig, Norddjurs, Odder, Ringkøbing-Skjern, Samsø, Silkeborg, Skanderborg, Struer, Syddjurs og Viborg.

Tilbage til Fremtidens Sundhedssektor