Mens vi venter på regeringens udspil, bliver vi oversvømmet

Hver måned har sine egne nyheder, når den gælder manglende klimasikring. I november har Venedig oplevet de værste oversvømmelser i mere end 50 år med en forhøjet vandstand på næsten 190 cm. Kun syv cm. fra katastrofen i 1966. Ødelæggelserne er enorme.

Herhjemme oplevede vi bl.a. oversvømmede sommerhusgrunde i Vejers ved Blåvandshuk, der skyldes en kombination af regn og højt grundvandsniveau. Sommerhusene lå som isolerede øer omringet af vand.

I oktober gik bl.a. Storåen over sine breder. Midtbyen i Holstebro var lige ved at blive oversvømmet, men det skete så ikke i denne måned. Til gengæld fik mange lods- og husejere deres grunde oversvømmet, ligesom det gjaldt for husejere langs bl.a. Gudenåen og Storåen i Vestjylland. Veje og landskaber lå under vand.

Klimaregning på næsten 970 mia. kr.

Vi ser for alvor konsekvenserne af klimaforandringerne. Det gælder både stigende havvandsniveau, flere og voldsommere skybrud og regn i det hele taget samt stigende grundvand. Alene grundvandet er steget en meter de seneste 30 år. Samtidig stiger havvandsniveauet og nedbøren. I år får vi formentlig det vådeste år, der nogensinde er målt af DMI.

COWI har for to år siden beregnet, at skader fra alene stormflod og havvandsstigninger for kystbyerne løber op i næsten 970 mia. kr. i de næste hundrede år. Prisen er vel at mærke uden skybrud og ødelæggelser inde i landet fra storme og konsekvenserne fra et stigende grundvandsniveau. Med nyere prognoser for havvandsstigningen vil ødelæggelserne blive mere end dobbelt så store.

Regeringen har bebudet, at den kommer med et udspil til klimatilpasning, så vi kan sikre hos bedre mod vandmasserne og undgå oversvømmede gader, grunde og huse, men vi ved ikke hvornår, eller hvad den vil indeholde. Mens vi venter, oplever vi oversvømmelser og vandpres fra alle sider.

Løsningerne er ellers lige for som f.eks. mere hård og vedvarende kystbeskyttelse, der kan kombineres med sandfodring, udbygning af eksisterende og nye diger, sluse- og pumpeløsninger, opsamling af regnvand i bassiner og kanaler, separat kloakering, udbygning af det eksisterende kloaknet og drænløsninger. Problemet er blot, at projekterne støder på grund pga. manglende finansiering og manglende engagement fra staten.

Kommunerne mangler finansiering

Kommunerne har ansvaret for kystbeskyttelse og klimasikring af byerne, men det er svært at finde finansieringen hos både kommunerne selv og hos grundejerne. KL’s nyhedsbrev Momentum kom i oktober med en undersøgelse foretaget blandt de kommunale teknik- og miljøchefer, der bl.a. viste, at manglende finansiering er den primære årsag til, at fælles klimatilpasningsløsninger ikke bliver gennemført.

Samtidig siger over 90 pct. af de kommunale chefer, at der de kommende år er et stigende eller stærk stigende behov for flere klimatilpasningsprojekter. Derudover har hverken kommunerne eller spildevandsselskaberne mulighed for at gribe ind over for det stigende grundvand med f.eks. drænløsninger. Det må den enkelte hus- og grundejer selv ordne, selv om effektive løsninger bedst sker f.eks. ved at kombinere kloakrenovering og -udskiftning med drænrør og afvandingsløsninger.

Løsninger der vil sikre kyst- og klimasikring

Dansk Byggeri har foreslået, at der oprettes en statslig Kyst- og Klimafond, der kan give tilskud til kommunerne i forbindelse med, at man udarbejder landsdækkende planer for sikringen af Danmarks kyster og for klimasikringen i byerne. 

Vi foreslår også, at spildevandselskaberne skal have mulighed for selv at finansiere klimaprojekter uden kommunal medfinansiering. Lige som selskaberne skal have lov til at kunne dræne og bekæmpe indtrængende havvand med f.eks. sluseløsninger med tilhørende lånemuligheder. Det kommunale anlægsloft bør ikke omfatte investeringer i klimasikring i byerne og kystbeskyttelse, og kommunerne bør have bedre lånemuligheder til kystbeskyttelse og garantistillelse over for pumpe- og vandløbslaug.

Lad disse løsninger komme med i klimatilpasningsplanen, så kommuner og spildevandsselskaber får flere og bedre værktøjer til klimatilpasning. Det er til gavn for alle, økonomisk fornuftigt og vil fremme en helt nødvendig udvikling.