Fremtidens byudvikling er datadrevet og borgerinddragende
Papirkort og regneark vil snart forsvinde fra byplanlæggernes værktøjskasse. Verdens store byer har vokseværk, og det øger behovet for langt mere effektive metoder i fremtidens byplanlægning. Med ArcGIS Urban, som netop er blevet introduceret på det danske marked, kan byplanlæggerne løfte barren for byplanlægning markant og samtidig inddrage borgerne.
Storbyerne Boston, San Francisco og Honolulu City anvender allerede ArcGIS Urban og Toronto, Melbourne, Paris, Berlin og mange andre byer verden rundt tester ArcGIS Urban. Og nu kan danske kommuner også få glæde af mulighederne med ArcGIS Urban, som Geoinfo i samarbejde med Esri, verdens førende udbyder af lokationssoftware, lancerede i Danmark i forbindelse med C40 World Mayors Summit i oktober måned.
I 2030 forventes det, at København er vokset med mindst 200.000 nye indbyggere. Det betyder, at der skal bygges op mod 100.000 nye boliger over en relativ kort periode på blot en halv snes år. Det kan give en række planlægningsmæssige udfordringer som eksempelvis hvordan kan man skabe et bymiljø, der overholder de planlovsmæssige krav, sikrer bæredygtigt byudvikling, der kan rumme alle typer af mennesker og indkomstgrupper. Dertil kommer de udfordringer, som klimaændringerne gør det nødvendigt at forholde sig til.
Alt på én visuel platform i en digital tvilling
ArcGIS Urban er et datadrevet og visuelt byplanlægningsværktøj, der sammenkobler data fra alle relevante kilder, som eksempelvis planlovgivning og kommune- og lokalplaner. En kompleks lovgivning kan digitaliseres og faktorer som fordeling af erhvervsarealer og boligarealer, natur og miljøregler, bebyggelsesprocenter og meget mere omsættes til digitale parametre og regler, som byplanlæggerne kan ændre på og med det samme se resultatet i en digital 3D-tvilling af byen. Visualiseringen af alle data og de foreslåede projekter i en geografisk kontekst kan nemt deles med beslutningstagere i og udenfor organisationen, hvilket gør beslutningsprocesserne både hurtigere og bedre.
”Ved at visualisere forskellige scenarier kan man hurtigt se, om det eksempelvis er nødvendigt at ændre lokalplanerne for at opnå kommunens KPI’er for et byplanlægningsprojekt, og hvad de socioøkonomiske konsekvenser vil være,” siger Jan Juul Jensen, Partner Manager fra Geoinfo og uddyber: ”Måske vil man gerne fremme jobskabelse ved at bygge flere erhvervslejemål eller sikre, at flere indbyggere har adgang til prisbillige boliger. Ved at udstille og dele data via en fælles platform kan kommuner visualisere, hvilke muligheder det skaber at afsætte flere boliger til erhverv eller bygge flere privatboliger -og hvordan det konkret vil se ud at bygge i højden eller bredden. Det visuelle aspekt i ArcGIS Urban er utroligt stærkt og skaber et solidt beslutningsgrundlag,” siger han. ”Vil man skabe Smart Cities, må man inddrage intelligente metoder i byplanlægningsarbejdet. ArcGIS Urban er datadrevet og kan derfor hurtigt give svar på, hvordan byen udvikler sig, hvis man skruer på den ene eller anden knap,” siger Jan Juul Jensen.
”Der er rigtig mange ressourcer at spare, hvis man kan visualisere et projekt – ikke blot, så man kan se en 3D-modellering af arkitekturen, men også at man samtidigt kan få visualiseret eventuelle restriktioner i en lokalplan, eller sågar se, hvorledes en bygning måske skygger for en anden, hvis et givent projekt føres ud i livet”, siger Jan Juul Jensen. På sigt bliver det muligt også at inddrage forhold som trafik, vejr- og klimadata i den samlede betragtning. Det samlede visuelle aspekt i ArcGIS Urban er utroligt stærkt og skaber et solidt beslutningsgrundlag for byplanlæggere, siger han.
Borgerindragende Smart Cities
Med ArcGIS Urban er byplanlægning altså blevet markant nemmere for byplanlæggere og det giver også muligheder for borgerinddragelse. Det demonstrerede Geoinfo på den nyligt afholdte C40 World Mayors Summit i København.
”Vi udviklede en digital model af København i ArcGIS Urban i samarbejde med Københavns Kommune. Her viste vi, hvor nemt, man kan inddrage borgerne i den politiske beslutningsproces, der skal ligge til grund for den kommende byudvikling”, siger Jan Juul Jensen. ”Ved at invitere borgerne inden for, rækker værktøjet ud til de måske nok vigtigste interessenter, nemlig de borgere, der skal bo og arbejde i byen. Borgere kan indtegne deres forslag til byforbedringer direkte på det digitale 3D-kort og poste disse forslag i en app. Andre borgere kan like forslagene, som man gør med sociale medier. Teknologisk kan vi altså i dag noget, vi ikke kunne tidligere. Vi kan nemlig på baggrund af data fra alle relevante datakilder – også borgernes meninger, visualisere et projekt meget præcist – og det er en stærk måde at kommunikere på”, slutter Jan Juul Jensen.
