Foto: Green Cities

Den bæredygtige by er en grønnere by

Grønnere byer er en del af løsningen på flere af de samfundsudfordringer, vi står overfor i dag med klimaforandringer, stress og faldende biodiversitet. Men det handler i høj grad også om, at se på de økonomiske fordele, vi opnår ved grønnere byer. I fremtidens bæredygtige byer vil udvikling af natur også være driver for ’den gode by’.

Et sjældent hudløst ærligt svar fra en politikers mund kom den 24. januar 2019. Daværende erhvervsminister, den konservative Rasmus Jarlov, holdt tale til en konference om regeringens nye udspil for Danmarks Hovedstad. Han blev spurgt: ”Hvorfor er det vigtigt i forhold til erhvervet med store sammenhængende grønne områder?”

Foto: Green Cities

De væsentlige initiativer til styrkelse af hovedstadsområdet var på dagsordenen: ny smart og effektiv mobilitet, (endnu) mere byggeri, så der bliver plads til 200.000 flere borgere i hovedstadsområdet i 2030, godt erhvervsklima samt nye arbejdspladser. Men det handlede også om nye grønne arealer og rekreative muligheder. Det var her spørgsmålet kom: hvorfor?

Fremtidens bæredygtige byer

Hvad skal der til for at gøre vores byer ­inkluderende, sikre, robuste og bæredygtige?

Den inkluderende by: Hvor bygninger ofte er for nogle, så er byens rum for alle. Det er i mellemrummene mellem bygningerne, at bylivet finder sted og fællesskaberne trives. En inkluderende by har tilgængelige, indbydende og behagelige rum egnet til ophold og pauser, ro, aktivitet, oplevelser og fred og til de uformelle møder. En inkluderende by har rum, man kan føle sig hjemme i.

Den sikre by: Overophedning af byer på varme sommerdage og oversvømmelser ved ekstremregn er nogle af de udfordringer, vi ifølge de fleste eksperter vil møde flere af.

Med oversvømmelserne er store erstatningssummer på spil, og med hedebølgerne er der også sundhedsfare ikke mindst for de sårbare borgere, der ikke kan søge ud til havet eller kan få aircondition i deres boliger. I Sydeuropa ser vi en forsmag på problemerne. Her i Danmark er byer primært gået i gang med klimasikring, der forebygger oversvømmelse. Den sikre by tager højde for klimaforandringerne.

Den robuste by: Byudviklingen i dag er præget af, at byerne bliver højere, tættere og mere lukkede. Kommunerne fastlægger høje bebyggelsesprocenter. Fx er den op til 180 procent omkring metrostationer. Det går stærkt og vi overser i farten at passe på de kulturhistoriske spor, der måtte være tilbage. Den robuste by er ydmyg over for historien og giver plads til lys, luft og trivsel.

Grønnere byer er en del af løsningen

Tilbage til spørgsmålet, der blev stillet til Rasmus Jarlov: ”Hvorfor er det vigtigt i forhold til erhvervet med store sammenhængende grønne områder?” Svaret lød: ”…. for at vi kan holde ud at være her!”

Foto: Green Cities

Den bæredygtige by er en grønnere by. En by, hvor der er balance mellem det byggede miljø og det groede miljø. Grønne byrum og parker har stor betydning for borgernes fysiske og mentale sundhed og for den sociale sammenhængskraft. Jo tættere på et grønt område folk bor, desto oftere bruger de det. Flere danske kommuner som Esbjerg, Høje Taastrup og Odense har en målsætning om, at der maksimalt må være 300 meter til et grønt område.

Jo flere og større træer i byerne desto færre problemer med overophedning og oversvømmelse ved ekstremregn. Mens vi i Danmark bygger så tæt, at der hverken er plads til eksisterende eller nye træer, så gør andre storbyer i verden det modsatte. Træers evne til at nedkøle luften omkring dem udgør i dag en essentiel del af byplanlægningen både i Australien og i USA. Her er et skarpt fokus på træers betydning for at opnå attraktive, behagelige byer med modstandskraft over for klimaforandringer.

Det grønne er under pres

Det grønne bidrager også til øget biodiversitet og til smukkere byrum, og især træer øger CO2-optaget og renser luften. Men det øgede pres på byens arealer er en stor udfordring. Også byens træer er udsat for et stort pres. Det er dårlige tegn, at levetiden for træer i stressede bymiljøer falder. Nyplantede træer har ikke udsigt til at leve mere end 40-50 år og når derfor ikke at blive fuldt udvoksede. Der er derfor behov for mere fokus på bytræers levetid og på bevaring af karakterfulde gamle træer i byens rum.

Det grønne er en dyrebar ressource i byerne. Med en mere offensiv grøn byudvikling kunne vi på én gang håndtere regnvandet forsvarligt, forbedre byklimaet, nedsætte CO2-udslippet og skabe offentlige grønne miljøer, der fremmer både byens sociale fællesskaber og borgernes sundhed.

Tilbage til Byudvikling