Veje til Vækst og Velstand
Der er taget hul på den længe ventede politiske forhandlinger om den danske infrastruktur. De er helt centrale for at sikre et stærkt dansk erhvervsliv i fremtiden. Det er helt afgørende, at det danske vejnet får en massiv overhaling og det er det helt central for Dansk Erhverv, som de også fremgår af vores infrastrukturudspil ”Veje til vækst og velstand”.
Samtidig skal der sættes fart på de grønne løsninger med fokus på at sikre en tilstrækkelig pose penge til dem på nu her og i en længere årrække fremad. Der skal tænkes og handles visionært ellers kommer vi hverken i mål med den fremtidige mobilitet eller vores nødvendige grønne mål.
Vejene som katalysator for vækst
Det kører ikke på de danske veje. Og det er ikke godt. Gennem en årrække er der ikke været gjort tilstrækkeligt for at sikre et ordentlig og tidssvarende vejnet i Danmark. Biltrafikken i Danmark har haft trange kår. Det kan nærmest enhver dansker, som har kørt på motorvejsstrækningen mellem fx Aarhus og København bevidne. Der er al for megen trængsel og nogle gange også alarm på det danske vejnet.
Et velfungerende vejnet er en forudsætning for, at der kan skabes arbejdspladser og vækst i Danmark, men området er blevet forsømt i årevis. Danskerne spilder årligt 77 mio. timer i trafikken, og det svarer til 60.000 fuldtidsstillinger, som koster dyrt for virksomhederne og det danske samfund. I kroner og ører taler vi om et samfundsøkonomisk tab på ca. 24. mia. kr. om året.
Vejenes vigtighed bliver fremhævet af de ca. 53,4 mia. personkilometre der hvert år bliver tilbagelagt i Danmark. Til sammenligning er tallet får togene 9,1 mio. Danmark skal være verdens bedste land at drive virksomhed i, så vi får skabt velstand og har råd til velfærd – og en af de vigtigste veje til dét, er netop investeringer i vejene.
Jesper Højte Stenbæk, fagchef Transport og Infrastruktur, Dansk Erhverv
Nedbringelse af bilkøer og færre forsinkede tog gør det ikke alene. Vi skal også sikre ordentlige rammer for erhvervstransportens dagligdag. Her er en udbygning af rastepladskapaciteten særligt ved motorvejene afgørende. En lastbil- eller buschauffør kører under stramme køre- og hviletidsregler og der skal være en parkeringsplads når pausen skal holde. Alt andet er stressende og ødelæggende for arbejdsmiljøet samtidig med at det meget høje bødeniveau kan være belastende for både virksomhed og chauffør.
En samlet national plan
Dansk Erhvervs infrastrukturplan peger også på, at alle dele af landet skal ind i den endelige infrastrukturplan, for ellers risikerer man at afvikle frem for at skabe vækst og arbejdspladser. Det er vigtigt, at virksomhederne kan transportere deres varer nemt og effektivt rundt i Danmark og ud i verden og medarbejdere kan komme hurtigt på arbejde. Og virksomhederne ligger ofte uden for de store byer rundt om i hele landet.
Landsdækkende og lokale myndigheder, erhvervsliv og borgere har alle lod og del i, at trafikken flyder let til fods, til cykel, i kollektiv trafik og i bil. Levering udenfor myldretiden, bedre logistik, mere teknologi i trafikstyringen og nye trafikformer er blot en del af løsningen på de komplekse udfordringer.
Udbygningen af vejnettet kan dog ikke stå alene. Transport har stor betydning for den grønne omstilling og den teknologiske udvikling. Derfor er det vigtigt, at der afsættes dedikerede midler til disse områder, som skal sikre, at dansk infrastruktur er fremtidssikret og i absolut topklasse. En grøn og bæredygtig udvikling af vejtransporten kræver investeringer i lade- og tankinfrastruktur til køretøjerne på alternative brændstoffer
Fremtidens teknologiske løsninger
Fælles for alle fremtidige infrastrukturforhandlinger og -løsninger er, at de skal tænkes og anvendes smart. Gør vi det, så får de en lang levetid og både den private og erhvervsmæssige mobilitet sikres. Der er gevinster at hente i vejnettet, men den store vinder ved at tænke teknologi med i løsninger byerne. Samtidig er det ikke altid løsningen at bygge nye veje. Løsningen på vores trængselsudfordringerne ligger i teknologi, planlægning og et bedre samspil mellem transportformerne, så de fremtidssikres ved at tænke teknologiske løsninger ind i de mere klassiske analoge.
Kodeordene på det område er ITS (Intelligente Trafiksystemer), MaaS (Mobility as a Service), selvkørende teknologier, droner og optimering af vores mobilitetsvaner, så man undgår de daglige myldretidssituationer og øger fremkommeligheden. Det kan lyde som fremtidsvisioner, men realiteten er, at det alene er os selv, der sætter grænser og deadlines for, hvornår de mange nye teknologier og tilgange til transport, mobilitet og infrastruktur bliver en realitet, der sikre vores mobilitet og fremkommelighed på en grøn og økonomisk måde.
