Fremtidens samfund skal drives af data
Anvendelsen af data på tværs af alle sektorer skal være en af de drivende kræfter for øget vækst og øget velstand. I hvert fald hvis man spørger Dansk Industri, hvor man mener, at vi som samfund skal blive bedre til strategisk at opsamle og anvende data fra såvel borgerne som virksomhederne og det offentlige.
Lige siden it var ung, har især ét emne optaget borgerne på sikkerhedsfronten. Nemlig samkøring af registre, og bekymringen for et overvågningssamfund af nordkoreanske dimensioner er blevet luftet gentagne gange. I dag lever vi i en virkelighed, hvor de fleste af os nok er af den formening, at data ikke er så farlige alligevel og endda i mange sammenhænge kan gøre hverdagen lettere for os. Hvis ellers sikkerheden er i orden.
Selv om den europæiske databeskyttelsesforordning – GDPR – nu er implementeret, oplever vi imidlertid fortsat med jævne mellemrum større eller mindre datalækager. Både i de private virksomheder og hos de offentlige myndigheder, hvor ikke blot hackerangreb, men også simpel sjusk og dårlige sikkerhedsrutiner udgør en trussel for omgangen med personfølsomme oplysninger.
Strategisk opsamling af data
For nylig lancerede Dansk Industri ideen om en digital taskforce, der qua initiativet ”CEO Commitment” skal være med til at sikre den digitale udvikling som en del af fundamentet under fremtidens velfærd og velstand. Nu har man så lanceret ikke mindre end 46 konkrete forslag, der skal være med til at realisere tankerne, lige som det foreslås, at der afsættes 10 mia. kr. på finansloven over de næste år til en øget digitaliseringsindsats.
Det er der ikke noget kontroversielt i. Helt så enkelt forholder det sig dog næppe i forhold til det faktum, at Dansk Industri i samme åndedrag foreslår, at vi som samfund skal blive bedre til strategisk at opsamle og anvende data fra såvel borgerne som virksomhederne og det offentlige. Derfor foreslår Dansk Industri en ny datastrategi og en ny datamyndighed, der skal administrere adgangen til vores fælles data. Er det registersamkøring Version 2?
Der er brug for et centralt organ
Ifølge Dansk Industri er data samfundets nye og dyrebare råstof. Herunder oplysninger om vores helbred, om forretningsgangene i virksomhederne og om energiforbruget. Men kan vi have tillid til, at en ny datamyndighed kan administrere adgangen til vores fælles data på en forsvarlig og ansvarlig måde? Til det svarer Rikke Hougaard Zeberg, der er branchedirektør i DI Digital:
I dag ligger data hos de myndigheder og i de virksomheder, der indsamler dem. Det skal de fortsat gøre, men det er nødvendigt med et centralt omdrejningspunkt, hvorfra data kan bringes i spil på tværs af samfundets sektorer. Vi skal have overblik over data, vi skal skabe nogle grundlæggende spilleregler for omgangen med dem, og vi skal definere de formater, hvori de kan deles til alles bedste,
Rikke Hougaard Zeberg
Etiske dilemmaer vil stå i kø
Hun er chef for digitaliseringspolitikken i Dansk Industri og sidder desuden med i den digitale taskforce. Derfor påpeger hun vigtigheden af gennemsigtig i anvendelsen af data. Men hun understreger også, at det er vigtigt at tage den drøftelse, som ikke blot handler om datasikkerhed, men også om dataanvendelse. En drøftelse, der bliver stadig mere essentiel i takt med at teknologier som f.eks. kunstig intelligens vinder frem.
”Vi vil komme til at stå i en række etiske dilemmaer, hvor det f.eks. vil blive muligt at forudsige sandsynligheden for, at en bestemt elev fuldfører sin skoleuddannelse. Er det noget, vil vide, er det noget, vi skal vide”, spørger Rikke Hougaard Zeberg. Derfor er det vigtigere end nogensinde før, at borgerne har tillid til den måde, data bliver håndteret på. Både af virksomheder og offentlige myndigheder.
De gode historier skal fortælles
Hun er imidlertid ikke i tvivl om, at øget digitalisering ér fundamentet for vækst og velstand, lige som hun påpeger, at Danmark allerede i dag er et af verdens mest digitaliserede samfund med høj grad af borgeraccept for så vidt angår brugen af data. Men hun er også klar over, at det gælder om at fortælle historien om, at data kan anvendes til mange gode ting.
”F.eks. til at udvikle nye, banebrydende behandlinger af alvorlige sygdomme og ny medicin i vores life science-sektor, lige som den grønne omstilling kan øges. Selv om vi stadig hører de triste historier om datalæk, er der i dag takket være GDPR trods alt mere transparens i anvendelsen af data, lige som disse lækager indberettes til Datatilsynet”, siger Rikke Hougaard Zeberg.
Det er nu der skal rykkes
På trods af den triste baggrund føjer hun til, at Coronakrisen i høj grad har været med til at åbne vores øjne for det digitale samfund. Krisen har vist, hvilke muligheder, der er i digitalisering. Store dele af verden har opdaget styrken og nødvendigheden ved den digitale omstilling, og vi må forvente, at pandemien har speedet den globale digitale transformation væsentligt op. Det er på mange måder positivt for Danmark.
”Men det betyder også, at der er et stort behov for, at Danmark og danske virksomheder handler hurtigt og effektivt for at finde de nye løsninger, der skal fastholde og videreudvikle vores styrkeposition yderligere. Mulighederne for at sætte globalt aftryk er større, men konkurrencen for at vinde er også blevet væsentligt hårdere. Derfor skal vi skrue op for blusset. Der er ingen tid at spilde”, siger Rikke Hougaard Zeberg.
