Lyngby skal være en handelsby for alle
Samarbejde skal skabe et attraktivt byliv, hvor gæsterne får en god købsoplevelse – og hvor de handlende har lyst til at komme igen. Og så skal man skabe et nyt bymiljø for de studerende, så det yngre segment også har lyst til at opholde sig i centrum i længere tid
Tiden er vokset fra butikkerne i Lyngby – og det handler ikke længere om at konkurrere i det fysiske rum. For ændrede forbrugsmønstre samt benhård konkurrence fra online butikker presser omsætning og overskud i de fysiske butikker i hele Danmark. Handelsbyerne er pressede, for selvom det samlede forbrug stiger, er det internetbutikkerne der vinder på stigningen.
”Det er en gammeldags tanke, at det handler om at få kunderne til at købe én vare og så køre hjem igen. De besøgende skal have positive oplevelser, så de får lyst til at komme igen. Om folk kommer for at besøge museer, gå i biografen eller handle ind er lige meget,” siger Michael Dupont, formand for Handelsforeningen i Lyngby. De fysiske butikker har brug for nye kunder – og meget tyder på, at der skal tages nye metoder i brug, hvis de fysiske butikker skal trække nye kunder til i kampen for at overleve.
Der sidder mange dygtige iværksættere rundt omkring i Lyngby, der kan bygge løsninger, så vi kan interagere med kunder og gæster i byen. Det er løsninger, vi skal teste
Michael Dupont
Vi har nogle helt grundlæggende udfordringer med at appellere til den yngre målgruppe, og så risikerer vi også at få nye udfordringer med opførelsen af den nye letbane. Det er ikke de samme udfordringer, men de skal alle løses, for i den sidste ende er det et spørgsmål om butikkernes overlevelse,” siger Michael Dupont.
Kunderne må ikke opleve, at det nye byggeri er til gene for dem, og bymiljøet skal appellere til alle aldersgrupper. Formanden for Handelsforeningen kalder derfor til et bedre og bredere samarbejde mellem detailhandlere i byen. For at være konkurrencedygtig i fremtiden skal man involvere sit brand og sin forretning der, hvor det giver mening – og hvor det giver mening for andre. ”Hvis vi kan gøre noget godt for gæsterne i Lyngby ved at gøre noget godt for hinanden som butikker, så skal vi gøre det,” siger Michael Dupont.
I dialog med gæsterne
Lyngby Hovedgade har eksisteret i mange år og lægger stadig brosten til en stor del af den daglige handel i byen. Men ifølge Michael Dupont har udviklingen af miljøet omkring handelsgaden stået stille alt for længe. Kombineret med en femårig periode, hvor den nye letbane opføres og gør Klampenborgvej ufarbar, er han bekymret for, hvordan en købsoplevelse i Lyngby skal hænge sammen under opførelsen af letbanen. Derfor er der behov for, at man designer rejsen igennem det fysiske handelsmiljø.
”Vi er dybt afhængige af, at der kommer gæster og trafik udefra. Derfor har vi behov for at gøre Lyngby til en endnu mere attraktiv handelsby. Men vi risikerer at tale udfordringerne så meget op, at vi skræmmer folk væk. Vi skal løse de trafikale udfordringer ved at gå i dialog med kunderne og fortælle dem, at der er en alternativ løsning til måden, de plejer at handle,” siger Michael Dupont. Til at løse den problematik kan man anvende teknologiske platforme til at kommunikere mere eller mindre direkte med kunderne. Her må butikkerne bevæge sig væk fra udelukkende at tænke i deres fysiske lokation og i fællesskab bidrage til at gæster og kunder ikke får en god helhedsoplevelse, når du besøger Lyngby.
”Der sidder mange dygtige iværksættere rundt omkring i Lyngby, der kan bygge løsninger, så vi kan interagere med kunder og gæster i byen. Det er løsninger, vi skal teste, så vi kan involvere gæster og kunder i byen, og så synes jeg, at de store magasiner og butikker har en forpligtelse til at hjælpe nogle af de virksomheder og iværksættere, der er på vej frem, og som vil skabe et bedre byliv med teknologiske løsninger,” siger Michael Dupont. Hos Vidensbyen genkender man problemet. Marianna Lubanski, der er direktør i Vidensbyen, håber, at perioden, hvor letbanen opføres, kan bruges til at integrere løsninger, der kan øge aktiviteterne i centrum af Lyngby.
”I løbet af de næste fem år, skal man som besøgende have en fornemmelse af, at man besøger en vidensby – eller i hvert fald mærke effekterne af den. Det betyder også, at vi skal tænke i smarte og stabile FUTURE KGS. LYNGBY 7 løsninger, så byggeriet giver mindst mulig gene for de handlende og besøgende. Det betyder også, at der skal være begivenheder og sociale områder, hvor borgerne kan skabe nye miljøer og nyt liv, og det kommer kun, hvis aktørerne i Lyngby samarbejder,” siger Marianna Lubanski.
Nyt liv kommer med udviklingen
I dag har man ikke et greb om det yngre segment, og det er på trods af, at der er mange studerende i og omkring Lyngby. ”Lyngby er ikke et attraktivt sted at være og opholde sig i længere tid, og det går ud over vores evne til at trække det yngre segment til byen. I mange andre byer ser man, at de studerende har flere muligheder.
Det kan være alt fra et studiehus midt i byen eller smarte cafeer med muligheder for at arbejde og skrive. Derudover vil mange studerende gerne bo centralt i byen med nem adgang til urbane områder, men de muligheder har de ikke i Lyngby,” siger Michael Dupont. Marianna Lubanski mener, at man skal bestræbe sig på at tilbyde alle de behov, unge og studerende måtte have i løbet af en dag – et sted hvor man kan arbejde fra tidlig morgen til sen aften, og hvor der er alle de faciliteter, man har behov for. ”De studerende er kræsne, for de har ikke meget tid udover deres uddannelse. Så den tid, de bruger i centrum af Lyngby, skal flyde sammen med deres behov for at kunne studere,” siger Marianna Lubanski og fortsætter:
”Vi deler de samme udfordringer, som mange andre universitetsbyer, der har bygget et campus med den amerikanske model som forbillede. Når et campus ligger uden for centrum af byen, så bliver det en lukket by, og det er ikke naturligt for de studerende at søge ned mod centrum af byen. Det kræver boliger, arbejdspladser samt mødesteder og i det hele taget miljøer, hvor de kan se sig selv,” siger Marianna Lubanski.
