Deltagere ved årets Danish Tech Challenge under den store finale.

Hardware kan lave de store ændringer – men kræver opbakning

Hardware er både en svær og dyr disciplin at kaste sig ud i som nystartet virksomhed. Men lykkes det, er der både potentiale til at skabe en stor vækstvirksomhed og ændringer i samfundet, og derfor vil Danish Tech Challenge hjælpe flere hardware-startups frem

Vil man som ung startup-virksomhed optages i acceleratoren ’Danish Tech Challenge’ i Lyngby, er det ikke nok at udvikle den næste webshop eller en deleøkonomiske platform. Her er fokus nemlig på hardware og tung teknologi, og blandt de 20 startups, som udgør det nyeste kuld, bliver der både udviklet isolering af ålegræs og 3D nanoprintere. På fem år har accelerator-programmet udviklet sig til det mest prominente af sin slags i Danmark. Ikke mindst takket være en stor bevilling fra Industriens Fond og en gevinst på 500.000 kroner til vinderen.

Grunden til at vi udelukkende fokuserer på hardware er, at der ligger nogle helt andre udfordringer i at lave hardware end i at lave software
Camilla Gilbro

”Ud over at det selvfølgelig er fedt at kunne vinde en halv million, kan vi bruge konkurrenceelementet til at presse virksomhederne. Vi ved, at de kan, og med den gulerods kan vi presse dem til noget af det, der måske er lidt grænseoverskridende,” siger Camilla Gilbro, program manager for Danish Tech Challenge. Med et par år på bagen er Danish Tech Challenge blevet et program, der for alvor nyder anerkendelse i iværksættermiljøet, og samtidig begynder resultaterne af indsatsen så småt at være tydelige.

Hårdt fokus på hardware

Mens der i Danmark findes et hav af programmer for software-startups i forskellige brancher, valgte Danish Tech Challenge fra start at fokusere benhårdt på hardware. Ved at samle hardware-virksomhederne under samme tag, kan de nemlig lære af hinanden.

Camilla Gilbro er program manager for Danish Tech Challenge.

”Grunden til at vi udelukkende fokuserer på hardware er, at der ligger nogle helt andre udfordringer i at lave hardware end i at lave software. Der er længere til markedet, og der er ofte større risici og større krav til kapital,” siger Camilla Gilbro. Samtidig har de fleste hardware-startups også et element af software, som bare gør udfordringen dobbelt. Potentialet er enormt Vejen til markedet er lang, men lykkes de unge startups med at få hul på det, kan deres teknologiske produkter meget hurtigt flytte ting ude i den fysiske verden. Og det kan for alvor skabe vækstvirksomheder. Da Danish Tech Challenge slog dørene op, var det den eneste hardware-accelerator i Danmark. Siden er der kommet flere tiltag til i form af både programmer og investorer, men niveauet er stadig langt fra indsatsen indenfor software.

”Jeg tror, det er rigtig godt, at der kommer mere fokus på hardware. Hvis du kigger på programmer, der er specifikt for software- virksomheder, er der jo helt vanvittigt mange – og i alle mulige specialiseringer. Det er klart at hardware-startups har længere til markedet, men med deres tunge teknologier kan de også virkelig rykke noget, så jo mere hjælp de kan få jo bedre,” siger hun.

Resultaterne er målbare

Efter fem år kan Danish Tech Challenge så småt vurdere, at de faktisk gør en forskel for deltagerne. I den seneste rapport om forløbet er tilfredsheden høj, og de deltagende startups vurderer i meget høj grad, at forløbet bidrager til forretningsudvikling, produktudvikling og netværksskabelse. Men forløbet skaber ikke bare glade iværksættere. Tallene fra december 2018 viser også, at der blandt de 100 startups, der har været igennem forløbet, stadig er mere end 9 ud af 10 aktive, hvilket er højere end gennemsnittet. Samtidig har de skabt 378 nye arbejdspladser og rejst 448 mio. kr. i investeringer.

”Vi synes måske stadig, det er for tidligt at drage konklusioner, men vi begynder at kunne se nogle positive tendenser. Vi kan se, at nogle af deltagerne fra de første år virkelig begynder at få gang i omsætning og vækst. De generelle tendenser er, at virksomhederne i højere grad overlever, og har lettere ved at tiltrække talent og kapital,” siger Camilla Gilbro.

Tags: ,

Hvem er Snapfrom?

Bo Esbech, medstifter og CEO i Snapform

Hvis man er benamputeret, er det afgørende for livskvaliteten at have en protese, der virker for en. Og da to benstumper ikke er ens, er det bandagistens fornemmeste opgave at lave en protese, som passer lige præcis til den enkelte patient. Derfor er Snapform i gang med at udvikle en teknologi, der kan hjælpe håndværkerne i deres arbejde med at skabe en bedre protese.

”I dag er det et traditionelt og tidskrævende håndværk, hvor resultatet i høj grad afhænger af bandagistens erfaring og evner. Det kræver ofte en serie af tilpasninger at få et godt resultat. Vi skal derfor hen mod en mere videnskabelig tilgang, hvor vi, med en kompliceret computer model, regner os frem til, hvordan den optimale form på protesen er. Den tilgang åbner samtidig også op for, at vi kan producere meget mere effektivt med 3D print,” siger Bo Esbech. Snapform er i øjeblikket ved at bevise software-motoren, og sidst på året skal de faktiske proteser testes på rigtige patienter.

Hvorfor er i med i Danish Tech Challenge?

”Det er en meget traditionel branche, så vi har brug for sparring til at komme ind på markedet og få bandagisterne til at omstille sig og være med på vores vogn,” siger Bo Esbech. Samtidig er planen, at virksomheden på et tidspunkt skal have en investering, og her er Danish Tech Challenge med til at forberede virksomheden.

”Vi skal nok have finansiering ind næste sommer, og DTC kan hjælpe os med at blive klar. Vi får sparring på alle dele af forretningen, så alle aspekter er gået igennem, og vi har en gennemarbejdet case at vise investorerne. Samtidig er det også et kvalitetsstempel at have været med i DTC,” siger han.

Hvem er Optoceutics?

Jakob Hildebrandt (længst til højre), Mestifter og Business Development Manager i Optoceutics.

”Vi udvikler og laver klinisk validering af lys til at behandle neodegenerative sygdomme – herunder alzheimers. Studier viser, at man med blinkende lys kan påvirke hjernebølgerne og et specifik protein i hjernen,” siger Jakob Hildebrandt. Virksomheden har et tungt, teknisk team bag sig, med kompetencer indenfor blandt andet fotonik, AI og neurovidenskab.

”Vi ved, hvordan man kan konstruerer lys, der i stedet for at blinke mellem tændt og slukket blinker mellem kombinationer af farver. På den måde opfatter dine øjne ikke, at lyset blinker, men det gør din hjerne,” forklarer han. Løsningen har på indledende studier vist en effekt på hjernebølgerne målt med EEG. Næste skridt er at indlede kliniske studier for at validere effekten – blandt andet på kognitiv performance.

Hvorfor er i med i Danish Tech Challenge?

”Tech Challenge presser dig til at kigge på nogle ting, som man ellers ret hurtigt kan skøjte hen over – fra produktudvikling og supply chain til patenter. Der er ligesom en kvalitetssikring i at være med,” siger Jakob Hildebrandt. Samtidig fremhæver han det særlige miljø i hardware-acceleratoren. Både som en god kilde til at dele erfaringer med andre virksomheder i samme felt og stadie, men også på et mere menneskeligt plan, hvor teamet bag Optoceutics kan omgive sig med spændende mennesker i miljøet.

”Det er afgørende, at det er en hardware accelerator, så vi har nogle af de samme problemstillinger som nogle af de andre, der er i gang med transformationen fra startup til en mere markedsmoden virksomhed. Men også de personer som er her: Forleden var nogen i gang med at smøre en nutellamad med en robotarm. Det kan give nogle ret vilde dialoger hen over frokostbordet,” siger han.

Tilbage til kgs-lyngby-future