Danmark skal drive stort EU-projekt med fokus på det CO2-fri bymiljø
EU-Kommissionen udskrev i 2022 en fælleseuropæisk konkurrence – New European Bauhaus – for at få et bud på fyrtårnsprojekter, der kan definere rammerne for fremtidens CO2-fri bymiljøer. Det danske bud vandt sammen med fem andre på tværs af EU i skarp konkurrence, og BLOXHUB er udnævnt som projektleder sammen med en række internationale partnere, og i Danmark i tæt samarbejde med Dansk Design Center, Dansk Arkitektur Center, Creative Denmark og Dansk Industri.
Der er nok ikke mange, som vil være uenige i, at Danmark har en flot historik, når det gælder om at markere sig på det designmæssige verdenskort. Uanset om det gælder design af brugskunst, møbler eller bygninger, har vi stolte traditioner. Den holdes også i hævd på andre områder, idét et dansk forankret projekt er udvalgt af EU-Kommissionen til at lægge de designmæssige linjer for fremtidens CO2-fri europæiske bymiljøer.
EU har med deres New European Bauhaus initiativ sat et mål om, at 100 europæiske storbyer skal være klimaneutrale i 2030. Samtidig skal de både være æstetiske i deres udtryk, være rare at bo og opholde sig i, ligesom de skal være robuste over for klimaforandringer samt give plads til biodiversitet i form af dyre- og planteliv. På disse områder har dansk arkitektur, byudvikling samt feltet, der beskæftiger sig med bæredygtighedsfremmende teknologi i byggeriet markeret sig som seriøse aktører.
Danmark var det første land i verden, hvor man begyndte at stille krav om digitalisering i byggeriet samt anvendelse af digital teknologi. Det var således tilbage i 2007, vi så den første IKT-bekendtgørelse, og det var i virkeligheden det, der startede rejsen frem mod, hvor vi er i dag.
Torben Klitgaard, adm. direktør i BLOXHUB.
Bliver europæisk projektleder
Organisationerne i BLOX (BLOXHUB, Dansk Design Center, Dansk Arkitektur Center, Creative Denmark) og Dansk Industri skal sammen med et konsortium af danske og europæiske partnere finde frem til nogle af de løsninger, som de 100 storbyer skal lære af. Det dansk forankrede projekt er blevet døbt DESIRE – Designing the Irresistible Circular Society – og har sammen med fire andre konsortier vundet status som fyrtårnsprojekt i en konkurrence, der blev udskrevet af EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen.
”I BLOXHUB er vi vant til at facilitere projekter, men det er første gang, vi træder ind som projektleder for et stort europæisk projekt. Det er imidlertid noget, man forhåbentlig vil se mere af fra vores side, da netop internationale netværk og samarbejde er en del af den nye strategi for BLOXHUB, vi arbejder på netop nu”, siger adm. direktør Torben Klitgaard
Det attraktive bymiljø
Ifølge Torben Klitgaard er ønsket med New European Bauhaus og dermed også danske DESIRE projekt, at løsninger inden for den grønne omstilling i EU skal være så attraktive, at alle parter i den urbane transformation kan se sig selv i de fælles løsninger. Arkitektur og design kombineres med æstetik og borgerinddragelse, nye finansieringsmetoder, nye rammer og regler .
Tilsammen engagerer New European Bauhaus initiativet i alt seks konsortier og otte byrumsprojekter i europæiske byer inden for forskellige temaer, og i Danmark går et af projekterne ud på at udvikle oprindelig natur og biodiversitet på det område, hvor Herlev Asfaltfabrik tidligere lå. Projektet skal arbejde med arkitektur, design, forskning, kunst og nye bæredygtige løsninger. Det skal give et bud på, hvordan man kan understøtte den grønne dagsorden med ideer skabt i krydsfeltet mellem videnskab og kreative kræfter.
Kompetencerne er på plads
Siden etableringen i 2018 har BLOXHUB markeret sig som det, man vel nærmest kan kalde for et tværfagligt netværk for byggebranchen, fordi netværket omfatter hele byggeriets værdikæde, og fordi en lang række kompetencer på tværs af brancher ligeledes har været omfattet. Man har haft et bredt fokus på det bæredygtige byggeri, og mange gode initiativer er via acceleratorprogrammet Urbantech blevet sat i søen.
Ifølge Torben Klitgaard er man godt rustet til sammen med DESIRE-projektets øvrige partnere at stå i spidsen for udviklingen af nye og spændende løsninger inden for byudvikling. Analyser forudser, at om mindre end 30 år bor 75 pct. af jordens befolkning i byerne eller i bynære områder, og det stiller krav til, hvorledes vi skal, udvikle vores byer, siger direktøren for BLOXHUB.
Byen som levende organisme
”Danmark var det første land i verden, hvor man begyndte at stille krav om digitalisering i byggeriet samt anvendelse af digital teknologi. Det var således tilbage i 2007, vi så den første IKT-bekendtgørelse, og det var i virkeligheden det, der startede rejsen frem mod, hvor vi er i dag. Derfor er jeg sikker på, det bliver en spændende udfordring at arbejde med de digitale muligheder, som New European Bauhaus initiativet og DESIRE kommer til at byde på”, forklarer Torben Klitgård. Han siger videre:
”Vi bliver nødt til at betragte vores bymiljøer på en helt ny måde. Vi skal se byen som en form for levende organisme, hvor selve bygningsmassen bliver til en ressource, der ikke blot kan forsyne sig selv med energi, men også bidrage til det samlede energiregnskab. Vi skal med andre ord have et klart fokus på, hvorledes vi skabe bedre luft, bedre miljø og producere mere energi ved hjælp af sol og vind, og det lader sig ikke gøre uden digital teknologi.
Det fælles bæredygtighedsregnskab
Torben Klitgaard understreger, at for de virksomheder i byggebranchen, der virkelig fanger budskabet, venter der masser af nye og spændende forretningsmuligheder i fremtiden. Politisk bliver der såvel nationalt som via EU-systemet lagt større og større pres på byggebranchen i bæredygtighedens navn, og grundlæggende er han glad for, at det politiske system er med til at vise vejen.
”Den finansielle sektors nye ESG (Environment, Sustainability, Governance) krav samt EU-taksonomien definerer nye og skrappe regler for bæredygtighedsrapportering. Det kommer på sigt til at gælde alle virksomheder, store som små, så man kan allerede nu lige så godt acceptere, at det at bidrage positivt til det fælles bæredygtighedsregnskab bliver et vilkår og et krav for det at drive virksomhed, og samtidig et stor forretningsmulighed”, uddyber Torben Klitgaard.
Skal se byen som en ressourcebank
Selv kalder han det for et systemisk paradigmeskift og et paradigmeskift, der i høj grad kommer til at involvere teknologi. Ikke kun når det gælder nybyggeri og renovering, men også når det gælder om at registrere og identificere de ressourcer, som det byggede miljø allerede i dag byder på. Han anvender desuden begrebet Urban Mining med hvilket, han mener, at det byggede miljø reelt kan betragtes som en righoldig materialebank.
”Det handler i høj grad om, at nybyggeri designes til at kunne blive skilt ad igen lige så vel som, at nye byggematerialer skal kunne registreres til cirkulært brug. Måske i den bygning, hvor de er brugt, måske i en helt anden. Samtidig kommer vi til at arbejde med begreber som det regenerative byggeri, altså hvor bygninger transformeres således, at de giver mere tilbage, end de tager af ressourcer”, slutter Torben Klitgaard.
