Kent Damsgaard, direktør i Dansk Industri. Fotograf: Sif Meincke, Copyright: Dansk Industri

Trykprøvningen er indtil videre bestået

Truende konkurser og masseafskedigelser afbødes af hjælpepakker og samfundssind. Trods det er Danmarks SMV’er midt i en eksistenskamp, der ikke har set sin mage siden Anden Verdenskrig, lyder det fra Dansk Industri.

Dansk erhvervsliv har ikke siden Anden Verdenskrig oplevet en krise, der kom så hurtigt og så voldsomt, som den krise, vi aktuelt befinder os i. Det er en krise, der uden diverse statslige hjælpepakker og en udtalt grad af samfundssind ville have resulteret i tusindvis af konkurser blandt SMV’erne og et tilsvarende forringet eksistensgrundlag for velfærdsstaten.

Havde man ingenting gjort, havde vi set en historisk eksplosion i antallet af konkurser og tabte arbejdspladser, så pakkerne er uden tvivl en stor hjælp
Kent Damsgaard

Ordene kommer fra direktør i Dansk Industri, Kent Damsgaard, som JP har talt med om bl.a. eksistenskamp, samfundssind og langsigtet strategi.

Vil du sætte nogle ord på SMV’ernes situationen umiddelbart før corona-krisen brød ud, og den situation, de står i nu?

”Vi kommer jo fra syv år med jævn fremgang, hvor SMV’erne voksede og skabte arbejdspladser og i det hele taget var ved at finde fodfæste efter finanskrisen. Dengang – for godt en måned siden – havde SMV’erne hovedsageligt fire udfordringer på dagsordenen. Det handlede om rekruttering, om hvilke markeder man skulle sigte sig ind på, og om yderligere digitalisering i form af f.eks. 3D print, IoT og cloud. Og sidst men ikke mindst var der hele klimadagsordenen”

Og så kom krisen. Mange danskere blev sendt hjem, og Danmark lukkede ned…

”Ja, på en måned blev situationen fuldstændigt forandret. Vi er gået fra en dagsorden med langsigtede, strategiske overvejelser til krisestyring og ren overlevelse for mange. For der er selvfølgelig store forskelle. Der er dem, der med et fingerknips mistede deres omsætning og likviditet, og der er dem, der stadig producerer, men som ikke i samme omfang som tidligere får nye ordrer og råvarer ind. ”

Dermed har finanskrisen mistet sin status som det fælles økonomiske referencepunkt i nyere tid?

”Ja, helt afgjort. Efter finanskrisen troede vi ikke, at vi skulle opleve noget lignende, men vi tog åbenlyst fejl. Vi skal som sagt helt tilbage til Anden Verdenskrig for at finde noget tilsvarende i styrke og voldsomhed.

Vor tids Marshallhjælp kom så i form af hjælpepakker fra regeringen. I første omgang drejede det sig om længere betalingsfrister i forhold til moms og ska#t, og derefter om større kassekreditter. I dag kan virksomhederne også få kompensation for en del af deres lønudgifter og faste udgifter. Hvordan vil du beskrive hjælpepakkerne samlet set?

”De var absolut nødvendige. Når man lukker store dele af et samfund ned, sætter man jo også på lange stræk det private marked ud af kraft. Det betyder, at de virksomheder, der finansierer den offentlige sektor, bliver frosset. Hjælpepakkerne skal sikre, at det på et tidspunkt – forhåbentlig snart – bliver muligt at tø dem op igen. Som bekendt ved vi ikke hvor længe krisen kommer til at vare, og dermed er det heller ikke muligt at sige noget om hvor mange, der ikke vil overleve nedfrysningen.

Rækker de nuværende ­hjælpepakker?

”Havde man ingenting gjort, havde vi set en historisk eksplosion i antallet af konkurser og tabte arbejdspladser, så pakkerne er uden tvivl en stor hjælp. Når det er sagt, er der selvfølgelig altid ting, der kan gøres bedre. Første prioritet har været at få vedtaget pakkerne lynhurtigt, så de kunne komme ud og virke. Så må der justeres og repareres under vejs.”

Du taler om en nedfrysning af danske virksomheder. Hvad skal der til for at tø dem op igen?

”I Dansk Industri efterspørger vi først og fremmest en exitstrategi fra regeringens side, så virksomhederne får mulighed for at planlægge. Derud over bliver det nødvendigt med en vækstpakke, så erhvervslivet så hurtigt som muligt kommer på benene igen. Det, vi skal undgå, er, at genetableringen af økonomien bliver en langstrakt proces, hvor kurven ligner et bredt ”U”. For at blive i billedet, skal vi sigte efter en V-kurve, hvor tiden på bunden bliver så kort som overhovedet muligt.”

Hvilken karakter vil du give det økonomiske kriseberedskab og de involverede parters
– heriblandt din egen organisations indsats?

”Situationen har været helt forfærdeligt og kaotisk, men på trods af det, har vi mellem fagbevægelser, erhvervsorganisationer, regering og folketing haft en tæt dialog. Vi har hjulpet hinanden på kryds og tværs, og vi kan også se, hvordan virksomhederne hjælper hinanden.

Kent Damsgaard, direktør i Dansk Industri. Fotograf: Sif Meincke, Copyright: Dansk Industri

F.eks. ved ikke at udnytte deres kredittid fuldt ud, men få betalt regningerne hurtigt. Dertil kommer, at ikke færre end 130 virksomheder har meldt sig til at hjælpe den offentlige sektor med at producere værnemidler, og at pensionerede medarbejdere melder sig under fanerne.

På den baggrund synes jeg egentlig, at alle har ydet en god indsats. ”

Det er måske svært at se nu – og måske også lidt utidigt at spørge om – men tror du, der på sigt kan komme noget godt ud af krisen?

”Det er jo i modvind, at fællesskab og ansvarsfølelse skal testes, og jeg synes, at vi som samfund indtil videre er bestået. Vi har bevist, at vores samfundsmodel er rigtig stærk, og at vi både på individplan og mellem organisationer og det politiske system har tillid til hinanden.

Vi er blevet trykprøvet, og resultatet er værd at notere sig,” synes jeg.

Tilbage til SMV VÆKST