Sponseret af Erhvervsakademi Aarhus

Advanced digital marketing klæder dig også på til en kvalificeret dialog med mediebureauer, hvilket er en fordel for både kunde og bureau, da man bliver mere målrettet i sine prioriteringer.

Ny uddannelse skal hjælpe netbutikker med at klare sig bedre

Fås kun i Aarhus: Helt ny efteruddannelse i e-handel vil gøre små og mellemstore netbutikker til digitale ­frontrunners, og det har branchen brug for, mener Foreningen for Dansk Internethandel (FDIH).

På opfordring fra erhvervsfolk og brancheforeninger introducerer Erhvervsakademi Aarhus nu en videregående uddannelse inden for e-handel. Den nye 2-årige diplomuddannelse er den første af sin slags. Den kan tages på deltid sideløbende med et fuldtidsjob og er udviklet, fordi branchen efterspørger opkvalificering inden for digitalt købmandskab.

Fremtidssikrer førertrøje

Hos interesseorganisationen Foreningen for Dansk Internethandel (FDIH) peger direktør Niels Ralund på, at nethandelsbranchen har brug for efteruddannelse.

”Handelserhvervene er midt i en total forandringsproces, hvor der er brug for medarbejdere, der udvikler deres næse for godt købmandskab og udnytter de digitale muligheder. Vi har i mange år efterspurgt en uddannelse, så dansk e-handel kan forblive i toppen af den globale elite,” siger han.

Dygtige e-købmand skal blive ved med at lære nyt

Også hos Coop.dk klapper man i hænderne over den nye efteruddannelse. Coop har drevet e-handel siden 2000 og er en af de største aktører på nettet i Danmark. Konkurrencen er blevet hårdere, og udfordringerne med at nå de økonomiske mål er blevet større. Netop det stiller høje krav til Coop.dk’s ansatte, fortæller Head of Marketing Peter Boris Kreilgaard.

”Den digitale udvikling har afstedkommet fundamentale ændringer i den måde, vi driver forretning på. Vi forventer, at alle vores ansatte har forståelse for HELE forretningen, tænker digitalt med udgangspunkt i kunden og kan se, hvordan værdikæden fungerer bedst. Derfor anser vi en kontinuerlig læring som værende essentielt for alle medarbejdere.”

Datadrevet viden gør det slut med at gætte

To af de grundlæggende fag på den nye uddannelse i e-handel er ’advanced digital marketing’, der begynder 22. marts, og ’dataanalyse’, der kan læses fra efteråret.

Begge fag er på dansk og handler om at bruge data systematisk i din forretning, så du populært sagt erstatter gæt om målgruppen og kundernes adfærd med reel viden og derudfra kan designe den korrekte marketingstrategi.

”I faget dataanalyse lærer du at analysere dig frem til, hvad der virker på din hjemmeside og blive klogere på dine kunders adfærd. Hvor kommer de fra på nettet, hvornår mister de tålmodigheden på din hjemmeside, etc.

I faget ’advanced digital marketing’ handler det om, hvordan du udvikler, måler og hele tiden optimerer din digitale markedsføringsstrategi,” siger adjunkt på Erhvervsakademi Aarhus, Heidi Printzen Christensen.

Syreskader på tænderne

Med datadreven viden får man også overraskende data om kunderne.

”Vi har et eksempel på en virksomhed, der arbejder med tandproteser, som til sin overraskelse fandt ud af, at en væsentlig del af kunderne aldersmæssigt er i 30’erne. Interessen for proteser skyldes syreskader på tænderne på grund af sodavand. Det er værdifuld viden, som gør at markedsføringsindsatsen blev tilpasset målgruppen aldersmæssigt,” siger Heidi Printzen ­Christensen.

Advanced digital marketing klæder dig også på til en kvalificeret dialog med mediebureauer, hvilket er en fordel for både kunde og bureau, da man bliver mere målrettet i sine prioriteringer.

Tags: ,
Om uddannelsen

Uddannelsens fulde titel er diplom i e-handel. På uddannelsen lærer du bl.a. at navigere sikkert i forhold til e-handelslovgivning og it-sikkerhed. Du lærer også at arbejde med den digitale kunderejse, e-handelsteknologier, dataanalyse og at gøre netbutikken synlig med søgemaskineoptimering.

Adgangskrav er en kort videregående uddannelse eller erhvervsmæssig erfaring svarende til det samme. Er man faglært eller ufaglært, er det muligt at få betalt uddannelsen delvist af Omstillingsfonden

Tilbage til Retail