Lad intelligente hjælpemidler understøtte dig i din hverdag
Forestil dig en spændende ny højteknologisk verden, hvor vores traditionelle hjælpemidler og velfærdsteknologier til pleje og selvhjulpenhed bliver mere og mere intelligente med sensorer, der opsamler data om deres funktioner og brug
Forestil dig en spændende ny højteknologisk verden, hvor vores traditionelle hjælpemidler og velfærdsteknologier til pleje og selvhjulpenhed bliver mere og mere intelligente med sensorer, der opsamler data om deres funktioner og brug.
Forestil dig også, at teknologierne ’tænker og taler’ sammen med andre hjælpemidler eller teknologier i dit hjem. Forestil dig at datadrevet dokumentation kan belyse og vurdere velfærdsteknologiske løsningers funktion og anvendelse, så vi sammen som samfund kan sikre en integreret værdiskabelse for aftagerne af teknologierne – borger, personale og organisation.
Ja forestil dig, at data kan belyse et effektiviseringspotentiale og derved skabe en økonomisk og tidsmæssig effekt i fx din kommune – og at samme data kan være med til sikre bedre livskvalitet og større mulighed for selvhjulpenhed for den enkelte borger.
I Danish.Care – Branchen for hjælpemidler og velfærdsteknologi understøtter vi denne udvikling, og det er vist ingen hemmelighed, at den fagre nye teknologiske verden med datadrevet dagligdag allerede er en realitet – omend i sin tidlige men spændende tilblivelse. Og Danmark er med allerforrest, når vi taler knowhow på området. For branchen handler det kort og godt om at udvikle næste generation af stærke og intelligente danske hjælpemidler med internationalt markedspotentiale.
En række vidensinstitutioner, kommuner og private producenter arbejder allerede med at belyse de nye teknologiske muligheder med intelligente hjælpemidler og deres konsekvenser (positive som negative) – og der tegner sig et klart billede af den teknologiske udvikling og brugen af data.
Partnerskaber på tværs
Teknologier til sundheds- og velfærdsteknologiområdet vil bevæge sig gradvist væk fra at bestå af enkeltstående produkter og services, til at bestå af mange netværk med mange aktører og interessenter fra forskellige brancher.
Det betyder fx for producenterne fra branchen, at de for at kunne levere løsninger ind til sundhedsområdet, vil være nødsaget til enten at investere i ekspertise, der ligger langt fra virksomhedens kernekompetencer, eller indgå i partnerskaber med andre virksomheder, der kan komplementere virksomhedens egne.
For kommunerne betyder det fx, at nye arbejdsgange skal læres, forskellige faglige kompetencer skal samarbejde på nye måder (it, sundhed, social, teknik, logistik), og der skal samarbejdes med borgerne vedr. samtykke til indsamling af data og jurister skal konsulteres løbende og sikre borgerens rettigheder.
Intelligente hjælpermilder
Forestil dig en producent af en helt ny type af rollatorer, der udmærker sig ved at være super lette, elegante i designet og med et sporty udtryk, der kan være med til at nedbryde stigmatiseringen af personer med funktionsnedsættelse. Så vidt så godt. Men producenten her, har ambitioner om at ’sætte strøm og intelligens til hjælpemidlet’ og gøre brugen af hjælpemidlet mere intuitivt; Hvor er rollatoren lige nu? Kan man mon tale til den? Kan den genkende min stemme? Kan jeg få en advis om, at jeg skal huske at stile den ved siden af min seng, så jeg undgår at falde, når jeg står op og ud af sengen? Hvor langt bevæger jeg mig omkring i mit lokalsamfund, når jeg benytter rollatoren til at mødes med venner og indgå i vigtige sociale sammenhænge uden for hjemmet? Og hvor er rollatoren så henne lige nu? Er den tabt, glemt, stjålet eller ubenyttet?
Mange af disse funktioner eller ønskescenarier for teknologiens kunnen er selvfølgelig ikke hverdag – endnu. Men når vi som branche sammen med kommunerne taler om disse nye muligheder og forsøger at vurderer den systemiske værdiskabelse – ja faktisk belyse købsmotiverne ude i kommunerne, så tegner der sig et spændende billede af, at flere af ønskefunktionerne faktisk giver rigtig god mening.
Indkøb af ny teknologi er jo ofte en bekostelig affære, så der er en grundlæggende interesse i at tracke brugen af forskellige funktioner i teknologierne. Hvad bliver brugt – og hvad bliver ikke brugt? Det handler om tracking af brugen af hjælpemidlers forskellige funktioner – og dette er (også) allerede muligt.
Datadrevet velfærd
Et spændende demonstrationsprojekt hos Socialforvaltningen hos Københavns Kommune har for nylig belyst disse perspektiver ved at anvende en innovativ dansk udviklet løsning til trådløs opsamling og overførsel af sensorinputs, der aflæser aktivitetsniveauet på hjælpemidler via id-numre.
I eksemplet med rollatoren, gemmes sensoren væk inde i produktet, så den fx ikke påvirker funktionen eller produktets æstetik. Her tracker den bl.a. positionering, aktivitet, brug af specialfunktioner og eventuelle fejl på produktet. Målingerne samles på en online platform og fremvises overskueligt og nemt for slutbrugeren.
Udviklingen viser således, at ’traditionel’ velfærdsteknologi gradvist smelter sammen med avanceret (big)data-drevet teknologiudvikling. Som branchen skal vi naturligvis ikke sikre udviklingen af ’smarte produkter’ bare fordi det kan lade sig gøre, men vi skal understøtte samarbejdet mellem producent og aftager, så vi sammen kan påvise, hvor intelligensen er relevant i nye produkter. Vi skal med andre ord demonstrere, hvordan innovation og produktudvikling af teknologiske muligheder kan kobles med konkret behov i markedet – så fremtidens intelligente hjælpemidler gør en forskel for både borger, personale og organisation. Det er her vi skaber værdi.
