”Nu kan vi ikke vente længere på, at borgere kan se alle sundhedsdata ét sted”

Sundhed.dk har sat sig et højt og vigtigt mål for fremtidens velfærd: Borgere i Danmark skal kunne se alle sundhedsdata samlet ét sted.

De seneste ti år har været noget af en mundfuld for 72-årige Merete Ove Holm fra Ebeltoft. Først var der psoriasisgigten i højre knæ, der gav voldsomme smerter, hævelse og nedsat bevægelighed.

Så opdagede hun en stor svulst i venstre bryst, som viste sig at være brystkræft, og som resulterede i brystoperation. Tilmed havde hun hjerteflimmer, som gav svimmelhed og åndenød, og hvor der skulle to overbrændingsbehandlinger til, før hun kom det til livs. Og som om det ikke var nok, begyndte hendes højre knæ igen at værke sidste efterår. En MR-scanning af knæet viste svære forandringer i menisken, og hun går stadig til undersøgelser på grund af smerter og bevægelsesindskrænkning.

Merete har hele vejen igennem sine forløb følt sig godt behandlet af de læger og sygeplejersker, hun har mødt. Men det har været overvældende, at vandre ind og ud af Skejby Sygehus, Randers Sygehus, hos den praktiserende læge og på private klinikker, hun blev henvist til.

Det har været ­hulens svært at bevare ­overblikket i behand­linger, kontroller og kommunikationen mellem egen læge og sygehuset, så på et tidspunkt havde jeg både en hjerte-mappe, en kræftmappe og en knæ-mappe på min computer, hvor jeg forsøgte at skrive alt ned, så jeg kunne følge med
Merete Ove Holm

”Det har været hulens svært at bevare overblikket i behandlinger, kontroller og kommunikationen mellem egen læge og sygehuset, så på et tidspunkt havde jeg både en hjerte-mappe, en kræftmappe og en knæ-mappe på min computer, hvor jeg forsøgte at skrive alt ned, så jeg kunne følge med,” siger Merete, der er pensioneret læsesekretær og kender sundhedsvæsenet godt.

Mere sammenhæng

Det er den slags patienthistorier, der viser, at der er behov for endnu mere sammenhæng i det danske sundhedsvæsen.

For mens andelen af ældre +75 år fordobles de næste 30 år, er flere og flere patienter i det man kalder komplekse forløb – det vil sige patienter med kroniske eller livstruende sygdomme, lange sygeperioder og mange kontakter forskellige steder i sundhedsvæsnet. Vi bliver altså hele tiden flere, der har brug for at komme i kontakt med lægen, komme i behandling på hospitalet eller få pleje gennem hjemmeplejen.

Merete Ove Holm

Som patient vil man, som Merete, naturligt vide sig sikker på, at der er styr på behandlingen – at den ene ved, hvad den anden gør. Samtidig er der en stigende efterspørgsel efter brugervenlig adgang til egne data og muligheden for dialog med sundhedsvæsenet, uden at man nødvendigvis skal møde fysisk op, så man selv, eller en pårørende kan følge med i, hvad der bliver sagt, skrevet og besluttet i forløbet. Patienter vil kunne tilgå data fra hjemmet og ikke være afhængig af at skulle kontakte sundhedsvæsenet på faste tidspunkter.

Heldigvis er det danske sundhedsvæsen allerede et af de mest digitaliserede i verden, og man kan som borger både se svar på blodprøver i samme øjeblik som laboranten får dem, men også henvisninger, journaler fra hospitalet, receptpligtig medicin og både sine egne og børnenes vaccinationer, som alt sammen er tilgængeligt på sundhed.dk.

Antallet af besøgende på sundhed.dk svarer også overens med den stigende efterspørgsel efter overblik og sammenhæng. Portalen, som regionerne, kommunerne og Sundheds- og Ældreministeriet står bag, har 3,8 millioner besøg hver måned.

Mere selvhjulpne borgere

Men nu kan vi ikke vente længere på, at borgere kan se alle sundhedsdata ét sted.

Derfor er det med stor glæde, at jeg som formand for bestyrelsen hos sundhed.dk netop har lanceret den spritnye strategi Mere sammenhæng med sundhed.dk, hvor bare ét af mange mål er, at vi i strategiperioden 2019-22 sikrer, at der hvert år i de fire år bliver tilføjet data fra mindst én ny kilde til sundhed.dk.

Det betyder blandt andet, at vi vil arbejde for at:

• Patienter kan se deres data fra de praktiserende læger på sundhed.dk. I dag kan de kun se journalen fra hospitaler. Ikke fra praktiserende læger.
• Patienter kan se data fra speciallæger.
• Patienter kan se data fra kommunerne i dialogen med fx hjemmepleje, sundhedspleje mm.
• Sundhedsfaglige i kommunerne kan bruge journaldata fra andre dele af sundhedsvæsenet, når det er relevant.

Med den fuldendte palette af den enkeltes sundhedsdata samlet ét sted, beroliger vi borgerne, idet de kan se, at de sundhedsfaglige i deres forløb ved, hvad en læge i et tidligere forløb har sagt og gjort. Vi gør borgerne selvhjulpne, og vi ruster dem med mere viden om egen sygdom og sundhed i mødet med lægen eller syge­plejersken.

Med flere data styrker man samtidig de sundhedsfagliges mulighed for at se på tværs, når de har en patient, der har været i behandling i en anden region eller sektor. Allerede i dag er der 80.000 opslag på tværs af regioner om måneden, hvor sundhedsfaglige via sundhed.dk ser på patienters oplysninger fra andre regioner end deres hjemregion, eller praktiserende læger ser data fra sygehusene.

Vi er allerede der, hvor sundhed.dk spiller en afgørende rolle som bindeled i et trygt, nært og nemt sundhedsvæsen. Men det næste skridt – med at få data på sundhed.dk fra blandt andet almen praksis og kommunerne – til stor gavn for borgerne, glæder vi os til at tage fat på i et konstruktivt samarbejde med KL og Læge­foreningen.