Offentlig digitalisering skal sætte borgerne i centrum
Når det offentlige skal digitalisere, så giver det masser af nye muligheder for borgerne, men også faldgruber der skal undgås, siger ekspert.
Digitaliseringsrejsen har nået sin fjerde bølge – også i det offentlige. Hvor den første bølge meget populært handlede om at sætte strøm til papiret, altså få de analoge medier gjort digitale, så handlede anden bølge om at øge borgernes selvbetjeningsmuligheder.
“I anden bølge fik vi blandt andet e-boks og NemId, og det gav os mulighed for at give vores borgere helt nye muligheder for selvbetjening online. Den udvikling gjorde, at vi allerede der kom til at ligge meget højt internationalt set,” fortæller Christian Harsløf, digitaliseringsdirektør hos KL.
Tredje bølge handlede om at velfærdsteknologien og de teknologiske læringsmidler fik et løft, og nu står den fjerde digitaliseringsbølge så og banker på døren, og her ændrer den digitale transformation i det offentlige sig for alvor fortæller Christian Harsløf.
Nu bliver kunstig intelligens nemlig en spiller. Der kommer forskellige algoritmer der understøtter måden vi træffer beslutninger på, ikke mindst indenfor byplanlægning og sagsbehandling. Det kommer til at betyde at selve velfærdsopgaven bliver transformeret,
Christian Harsløf
Ikke bare lige
Men selvom vi har været i tredje bølge et godt stykke tid, så mener Christian Harsløf ikke at det er helt ligetil at komme i gang med fjerde bølge. Han ser nogle barrierer der skal klares og hensyn det skal tages inden.
“Kunstig intelligens handler om algoritmer og matematiske modeller, og når vi skal arbejde med dem i det offentlige, så skal vi have mange data, og dem har vi ikke rigtigt lige nu,” forklarer Christian Harsløf.
Derudover så er det vigtigt at det offentlige får defineret hvad velfærd er. Hvordan defineres god ældrepleje f.eks.? Det er noget der vil blive udfordret i den digitale transformation.
“Vi er nødt til at stille og den slags spørgsmål. Vi skal have helt på plads, hvilken offentlig sektor vi skal have, hvis vi skal have glæde af den digitale transformations fjerde bølge,” mener Christian Harsløf.
Læs også: Fremtiden er at kunne spå om fremtiden
Men den fjerde digitaliseringsbølge giver også en række muligheder, hvilket kan ende med at betyde, at det vil blive en meget synlig transformation.
Blandt andet vil kunstig intelligens og machine learning give mulighed for at vende logikken om, så det ikke altid er borgerne der skal kontakte det offentlige for at få ydelser.
“Man kan forestille sig, at det offentlige ringer op til en borger og f.eks. siger at han eller hun er berettiget til boligstøtte, og om de vil have den. Det betyder naturligvis at vi også skal have helt styr på overvågning og persondataforordningen, men muligheden er der – det er kun et politisk valg,” pointerer Christian Harsløf.
Mange muligheder
Det betyder også, at nogle af velfærdsområderne har potentiale til at blive totalt forandret. Digitaliseringen betyder blandt andet, at nu er teknologien på plads til at automatisk matche jobsopslag med cv, og hvis der er et match, så sikre at der bliver etableret en forbindelse mellem jobsøger og jobudbyder.
“Digitaliseringen af det offentlige er en anledning til at diskutere, hvad velfærd er, og hvilke muligheder vi ønsker at udnytte. For der er ingen tvivl om, at digitalisering giver helt nye muligheder. Se f.eks. bare på Randers Regnskov der laver biologiundervisning online,” forklarer Christian Harsløf.
Samtidig er det væsentligt at finde de rigtige løsninger til de opgaver det offentlige står overfor. Det handler blandt andet om, hvor meget der kan klares via skærmteknologier, og hvor meget der kræver fysisk tilstedeværelse.
“Vi må heller ikke glemme det menneskelige aspekt. F.eks. er der nogle ældre der får dækket deres sociale behov i hverdagen, og ikke nødvendigvis har behov for at hjemmehjælpen kommer fysisk ud til dem. Andre har et stort behov for den social kontakt. Med digitaliseringen er der mulighed for at tilpasse løsningerne til de enkeltes behov,” slutter Christian Harsløf.
