København viser klimavejen
Som medlem af C40 netværket er København forpligtet til at gøre en indsats for at overholde Paris-aftalens retningslinjer. Men tankesættet er også spredt ud til 20 andre danske byer, der nu prøver at gøre København kunsten efter, når det gælder om at blive CO2 neutral.
Det var en glad overborgmester Frank Jensen, der bød velkommen til borgmestre fra hele verden, da København tidligere på efteråret var vært ved C40 World Mayors Summit. Det var også en glad borgmester, der efter en uge med masser af møder og aktiviteter og fokus på miljø samt klima kunne ønske sine kolleger god rejse hjem. For selv om det var borgmestre fra byer som Los Angeles og Paris, der besøgte København, bød arrangementet på meget mere end blot fine receptioner og skåltaler på rådhuset. Dels har C40 World Mayors Summit netværket tårnhøje ambitioner, og hvis en by ikke lever op til Paris aftalens mål, bliver den ganske enkelt smidt ud af samarbejdet.
Under C40 World Mayors Summit var det en glæde for mig at konstatere, at man i stort set alle de amerikanske storbyer betragter Donald Trump som en parentes. Selv om han har trukket USA fra Paris-aftalen, sker der fortsat rigtig meget på miljø- og klimaområdet på den anden side af Atlanten
Overborgmester Frank Jensen
Arrangementet i København blev desuden akkompagneret af et ugelangt overflødighedshorn, hvor borgerne og deres forventninger til fremtidens by var i fokus. Denne event hed Live Like Tommorow, og på en lang række af de forskellige events blev der meget konkret diskuteret byudvikling. Noget af det, der især glædede overborgmesteren, var at det i så høj grad som det var tilfældet lykkedes at inddrage byens unge. For som Frank Jensen udtrykker det – de unge skal ikke føle, der nødt til at demonstrere for at blive hørt. Det skal være en helt naturlig ting.
Vil være CO2 neutral i 2025
”Alt i alt er jeg rigtig glad for den måde dette kæmpe arrangement forløb på, og jeg synes virkelig vi fik sat båder klimaproblematikken og København på verdenskortet. Efterfølgende har jeg fået mange positive reaktioner fra såvel borgere som organisationer, der synes, vi har gjort et stort stykke arbejde”, siger Frank Jensen for hvem det ikke blot er en stor, men også en realistisk opgave at gøre København til den første C02 neutrale hovedstad i 2025. Der er stadig et stykke vej, og han er også godt klar over, der skal ydes en både bedre og hurtigere indsats på en række områder, men umuligt er det ikke.
”En af de helt store opgaver de kommende år bliver at gøre noget ved luften. Op gennem 80’erne fik vi skabt en ren havn og rene strande, så nu er turen kommet til luften. Desuden skal vi satse mere på vindenergi, hvis vi skal nå i mål med vores ambition om, at København skal blive CO2 neutral, men jeg er sikker på, vi nok skal nå det”, siger Frank Jensen og føjer til, at der også skal satses mere på såvel bæredygtigt byggeri som nye, bæredygtige materialer. Et område, hvor den hastige teknologiske udvikling er med til at bære processen frem. Ligeledes forudser overborgmesteren, at vi kommer til at se meget mere træbyggeri i bybilledet i stedet for beton.
Resten af Danmark skal med
Frank Jensen er dog ikke alene om at have høje klkimaambitioner. Det samme har Realdanias administrerende direktør Jesper Nygård, der synes det kunne være skønt, hvis Danmark blev det første land i verden, hvor Paris-aftalens mål implementeres i alle kommuner, og netop med baggrund i C40 netværket har vi enestående adgang til en metode, der gør denne implementering mulig. Det er en sublim chance, mener han. Bæredygtig byudvikling er naturligvis et emne med særdeles bred berøringsflade, men ifølge Jesper Nygård er det lokale engagement med til at få tingene til at ske. Samme holdning har man hos Green Building Council Denmark.
Det kunne være skønt, hvis Danmark blev det første land i verden, hvor Paris-aftalens mål er implementeret i alle kommuner med baggrund i C40 netværket
Administrerende direktør Jesper Nygård, Realdania
Her mærker direktør Mette Qvist også den lokale forankring. Blandt andet fordi 10 kommuner alene i år har valgt at melde sig ind således, at i alt 30 kommuner nu er med i DGNB-certificeringsarbejdet. Der er forskel fra kommune til kommune på, hvad der vægtes højest, men når det gælder den kommunale bygningsmasse, er det tydeligt, der er stor interesse for at anvende vores værktøjer. De kan være med til at eksekvere en ejendomsstrategi, som bygger på en DGNB-certificering og arbejde hen mod FN’s verdensmål, mener Mette Qvist. Også overborgmester Frank Jensen har i øvrigt signaleret interesse for, at Københavns Kommune ligeledes skal tilslutte sig DGNB-standarden.
Nyt industrieventyr venter måske
Men også på en række andre områder er såvel by som overborgmester helt fremme skoene. Således fortæller Frank Jensen, at man i samarbejde med Energistyrelsen og Amager Forbrænding har sat et forsøg i gang med såkaldt carbon capture, altså opsamling af CO2. Hvad man så skal kunne bruge den til, ligger et helt fast endnu, men Frank Jensen mener blandt andet, der vil være gode muligheder for at genbruge den til produktion af flybrændstof. Han ser i hvert fald store muligheder for det han mener, kan blive lidt af et industrieventyr. Og så må københavnerne nok også forberede sig på, at miljøzonen, som allerede gælder lastbiler og næste sommer ligeledes varebiler, på sigt også kommer til at gælde personbiler.