Borgmester i Samsø Kommune, Marcel Meijer, er glad for, at DK2020 konceptet vil skabe en standardiseret ramme for den fælleskommunale indsats for grøn omstilling i Danmark. Foto: Samsø Kommune

Kommunerne skal stå sammen

Samsø Kommune har i mere end 20 år arbejdet med grøn omstilling af lokalsamfundet og har med en ambitiøs indsats vist, hvordan man kan omstille en ø med knap 3.700 indbyggere til vedvarende energi.

Nu tager Samsø hul på et nyt kapitel med C40 godkendelse af kommunens nye klimaplan. Den har blandt andet fokus på drivhusgasudledningerne fra øens færgedrift. 60 pct. af den samlede udledning fra transportsektoren i kommunen stammer nemlig fra færgerne, og Samsø vil derfor arbejde for, at de i fremtiden sejler på lokalt produceret flydende biogas i stedet for som i dag på naturgas.

På Samsø er vi glade for at være med i Realdanias DK2020-projekt. Det betyder, at vi nu står med en ny klima-plan, der analyserer lokale problemstillinger og ikke mindst løsninger, der kan gøre øen fossilfri. Samsø har allerede gennem mange års klimaarbejde vist, at lokale aktører i fællesskab kan flytte en kommunes CO2-balance afgørende. Lokalt ejerskab bliver helt afgørende for, at vi sammen kan lykkes med at nå Danmarks ambitiøse mål om 70 pct. reduktion i CO2 udledning i 2030. Her har kommunerne en vigtig rolle at spille«, siger Marcel Meijer (S), der er borgmester i Samsø Kommune.

 

Sønderborg satser massivt på vindkraft

Hvis alt gå efter planen, skal en vindmøllepark i Lillebælt ud for Nordborg på Als allerede fra 2023 spille en markant rolle i kommunens klimaregnskab.

K2020 initiativet sætter skub i indsatsen med henblik på at opfylde Parisaftalen på kommunalt niveau og understøtter sparring samt samarbejde mellem danske kommuner på klimaområdet på vej mod at blive C02 neutrale i 2050. I Sønderborg Kommune er man imidlertid endnu mere ambitiøse, for her går man efter at blive C02 neutrale allerede i 2029, og ifølge borgmester Erik Lauritzen har man, siden ProjectZero tog sin begyndelse, allerede reduceret udledningen med 50 pct. I 2025 er det målet at have reduceret det med 75 pct. for altså at ramme det rene nul i 2029.

Jeg er godt klar over, at jo tættere vi kommer målstregen, jo sværere bliver det at holde momentum«, siger Erik Lauritzen, der sammen med kommunens øvrige indbyggere sætter sin lid til en vindmøllepark, der skal etableres nord for Als i Lillebælt. Det er et projekt til 2,2 mia. kr., der lige nu afventer godkendelse samt en detaljeret plan for finansiering. Ambitionen fejler dog ikke noget, for hvis alt går efter planen, skal den nye vindmøllepark kunne producere 160 megawatt allerede i 2023. Borgmester Erik Lauritzen er udmærket klar over vigtigheden af at få den opført.

 

Forudsætning for at nå i mål

»Produktionen fra den nye vindmøllepark fylder så meget i vores klimaregnskab, at hvis ikke den kan realiseres, ja så når vi ikke vores ambition om at være C02 neutrale i 2029. Så enkelt er det«, siger Erik Lauritzen og føjer til, at der med hjælp fra Danfoss samt det lokale forsyningsselskab allerede er puttet 20 mio. kr. i projektet. Hvorledes investorkredsen videre kommer til at se ud arbejdes der altså på lige nu sammen, lige som godkendelsesprocessen skal på plads. Lokalt er der fuld opbakning til projektet, mens velviljen er knapt så udtalt på Fyns siden.

»Protesterne kommer især fra Helnæs området, hvorfra man jo kan kigge lige over mod Nordborg, hvor det er tanken at placere vindmølleparken ude i bæltet. Men jeg må jo være så ærlig at konstatere, at hvis man har grøn omstilling på dagsordenen og arbejder med såvel vindmølle- som solcelleparker som, kan det ikke ske, uden at nogle føler sig generet«, siger Erik Lauritzen og føjer til, at man i kommunalt regi allerede har etableret solcelleparker til såvel el som varmt vand i Vollerup øst for Sønderborg.

 

ProjectZero internationalt anerkendt

ProjectZero er arbejdstitlen for Sønderborg Kommunes ambition om at blive CO2 neutral allerede i 2029. Ud over en planlagt vindmøllepark ud for Nordals, et biogasprojekt, der igangsættes nu, solcelleparker til el og varmt vand samt et geotermisk anlæg, der drives af Sønderborg Fjernvarme. ProjektZero har fået tag i såvel virksomheder som borgere, lige som kommunens boligforeninger er med i arbejdet for den grønne omstilling.

Over årene har ProjektZero opnået international anerkendelse og vandt i 2018 den fornemme EU-pris ”Covenant Cities in the Spotlight” for sine resultater med ProjectZero. Projektet drives i samarbejde mellem Danfoss Fonden og Sønderborg Kommune, der har investeret flere millioner i projektet. Til spørgsmålet om det kan forsvares at investere fællesskabets penge i sådan et projekt er svaret fra borgmester Erik Lauritzen et klokkeklart ja.

 

Sønderborg Kommunes ambition om at være CO2 neutral i 2029 slår også igennem i den offentlige trafik. Sydtrafik tanker nemlig sine busser med biogas.
Foto: Kim Toft Jørgensen

Tags: ,
Hvad er DK2020 og C40

Gennem Realdanias projekt DK2020 har 20 danske kommuner fået en unik mulighed for at gennemgå et forløb, der ruster dem til at videreudvikle, opgradere eller tilpasse deres eksisterende klimaarbejde til global ”best practice” og i sidste ende udvikle klimaplaner, der lever op til målsætningerne i Parisaftalen. Kommunernes klimaplaner vil blandt andet indeholde anvisninger på, hvorledes man kan blive klimarobust og klimaneutral i senest 2050. Ligeledes opsættes ambitiøse delmål for klimatilpasning og reduktion af drivhusgasser.

Frem mod 2021 færdiggør de 20 kommuner deres klimaplaner, og de to første klimaplaner fra henholdsvis Samsø Kommune og Sønderborg Kommune er altså nu klar. De 20 kommuner i DK2020 samarbejdet er Albertslund, Allerød, Assens, Fredericia, Frederiksberg, Frederikshavn, Helsingør, Høje-Taastrup, Jammerbugt, Køge, Lejre, Lemvig, Lolland, Middelfart, Randers, Roskilde, Samsø, Sønderborg, Vejle og Aarhus. Samarbejdet bygger på det globale C40 Cities Climate Leadership Group netværk, der består af 90 af verdens største og mest innovative byer – blandt andre København.

Danske kommuner skriver historie

Danmark er det første land i verden, hvor en gruppe af kommuner samarbejder om at udvikle klimaplaner i overensstemmelse med C40’s såkaldte Climate Action Planning Framework – CAPF – et redskab til at udvikle Paris-kompatible klimaplaner. Dermed er DK2020 kommunerne med til at skrive historie i den verdensomspændende kamp for klimaet, hvilket betyder, at en stor del af den viden, de danske kommuner generer gennem DK2020, bringes ind og bruges i C40’s internationale arbejde.

CAPF er udviklet af det internationale bynetværk C40 Cities. For at en klimaplan kan leve op til CAPF, skal den vise vejen til netto nul-udledning for kommunen som geografisk område senest i 2050 og anskueliggøre, hvorledes kommunen planlægger at tilpasse sig klimaforandringerne. CAPF er inddelt i tre grundelementer:

  • Tilslutning til klimamål og samarbejde.
  • Identifikation af udfordringer og muligheder.
  • Fremskyndelse og implementering af gennemgribende strukturelle tiltag.
Tilbage til Klima