Robotter hjælper borgeren
Det offentlige tager i stigende grad velfærdsteknologi, som f.eks. robotstøvsugere, til sig. Det frigiver ressourcer og giver borgerne en bedre personlig service, samt sikrer at opgaver som støvsugning udføres løbende
Den danske regering har klart meldt ud, at der skal ske et løft at velfærden i Danmark, ikke mindst for den gruppe af personer, der har brug for hjælp i hjemmet til at klare hverdagen.
Det er en opgave der kommer til at tage tid, og som kræver at der bliver kigget nærmere på, hvilke indsatser og teknologier der kan understøtte det mål.
Regeringens målsætning er, at det offentliges indsat skal leveres mere effektivt og være af højere kvalitet end tilfældet er i dag. Her bidrager den digitale og velfærdsteknologiske udvikling ikke blot med løsninger der direkte kan understøtter borgernes mulighed for at hjælpe sig selv, den giver dem også en større grad af frihed, og en følelse af ikke at være så afhængig af hjælp hele tiden.
I det offentlige bliver der brugt masser af ressourcer på at hjælpe de ældre. Men er det virkelig smart at de sparsomme ressourcer bliver brugt på at støvsuge, og ikke meget andet?
Ida Birgitte Holm
Product Manager hos Witt, Ida Birgitte Holm, ser store muligheder i brugen af velfærdsteknologi, ikke mindst når det kommer til at sikre en bedre hverdag og frigive flere ressourcer hos det hårdt pressede hjælpepersonale, så der bliver bedre tid til den enkelte borger.
”I det offentlige bliver der brugt masser af ressourcer på at hjælpe de ældre. Men er det virkelig smart at de sparsomme ressourcer bliver brugt på at støvsuge, og ikke meget andet?,” spørger Ida Birgitte Holm.
Hun mener, at ved at udstyre de ældre eller plejekrævende borgere med velfærdsteknologi, som f.eks. selvkørende robotstøvsugere, kommer der flere fordele for alle parter.
”Dels vil de ældre i princippet få en bedre rengøring, og det betyder, at de vil få et miljø, der er sundere at bevæge sig rundt i. Der vil nemlig ikke længere være støv der flyver rundt og lægger sig i hele huset,” siger Ida Birgitte Holm og fortsætter:
”Det gavner indeklimaet også i forhold til, hvis du f.eks. er allergiker. Samtidig har du bekvemmeligheden af, at der er gjort rent hver eneste dag.”
Frigiver ressourcer
Naturligvis betyder velfærdsteknologi som f.eks. robotstøvsugere, at der lige skal tages højde for et par ting. For dels er det ikke sikkert at borgerne selv kan flytte robotten fra rum til rum, dels bruger den længere på at støvsuge end en traditionel robot.
”Men det er ikke noget du ikke kan planlægge dig du af. Når hjemmehjælperen kommer på besøg, kan han eller hun lige flytte robotten til et nyt rum, og i den periode hvor robotten kører, kan man f.eks. gå ind i et andet rum, eller måske komme ud og få lidt frisk luft,” påpeger Ida Birgitte Holm.
Hos Witt har de da også oplevet en stigende interesse for at gøre brug af robotstøvsugere i deres tilbud til blandt andet ældre medborgere.
”Vi har aftaler med flere kommuner om at sælge robotter til dem. Disse robotter bliver brugt i ældres boliger, og så er det jo op til kommunen, hvordan de bruger de frigjorte ressourcer til at give en endnu bedre service til borgerne,” fortæller Ida Birgitte Holm, og fortsætter:
”Der er blandt andet en god mulighed for at bruge de frigjort ressourcer til at give borgerne lidt mere personlig tid. Måske lade hjemmehjælperne snakke lidt med borgerne, så de får lidt mere menneskelig kontakt.”
Flere robotter i fremtiden
Men udviklingen stopper ikke med robotter der støvsuger eller slår græs. Velfærdsteknologien er i hastig udvikling og i horisonten venter der en række produkter der vil gøre livet langt lettere for os alle, og ikke mindst for borgere der har brug for hjælp hverdagen.
”En af de ting jeg lige nu ved er på vej, er en robot-gulvmoppe fra iRobot, og den arbejder sammen med bestemte modeller af deres støvsugerrobotter. Det smarte her er, at den først arbejder når støvsugerrobotten har støvsuget. Herefter starter gulvmoppen, og den kan faktisk klare op til 100 km2,” fortæller Ida Birgittte Holm.

Foto: Witt
Men det er ikke det eneste hun forventer af fremtiden når det kommer til robotter.
”Jeg har også for nyligt set en robot der skovler sne, og selvom den måske ikke er så aktuel her i Danmark, så er det en god indikation af, hvor udviklingen er på vej hen,” mener Ida Birgitte Holm.
Endelig ser hun også store muligheder for interaktive robotter i hjemmet. Her mener hun vi kommer til at se robotter der kan reagere på hvad du siger og gør i hjemmet.
”Det kan f.eks. være en robot der sikrer at du tager din medicin i de rigtige doser på det rigtige tidspunkt, eller en robot der hjælper dig med at ringe op til dine børn og børnebørn, og robotter der kan hjælpe den ældre borger med at kommunikere med omverdenen,” slutter Ida Birgitte Holm.