"Hvis det skal lykkes at engagere medarbejderne og påvirke deres sundhed, et det nødvendigt at tilbyde flere forskellige typer af træning, målrette den specifikt efter de enkelte medarbejderes ønsker og behov" - Mette Jensen Stochkendahl. Foto: Colourbox.

Træning i arbejdstiden – det nye sort?

Voksne danskere bruger mange timer af deres vågne tid på arbejdspladsen, og ændringer i vores arbejdsopgaver og -miljø gør, at mange bruger mere og mere af arbejdstiden siddende foran en skærm. Det daglige arbejde bliver derfor for mange danskere et væsentligt element i en inaktiv livsstil, der øger risikoen for overvægt, hjertekarsygdom og tidlig død.

Samtidig medfører det stillesiddende arbejde ofte spændinger i nakke/skulder området, og ondt i nakken forekommer langt oftere end ved andre typer arbejde. F.eks. har omkring hver anden dansker med kontorarbejde haft ondt i nakken og nedsat funktion pga. af smerter i løbet det sidste år. For virksomheder er omkostningerne af nakkesmerter og andre smerter i muskler og led betydelige. De betaler for sygefravær, nedsat produktion og fejl i arbejdet, mens samfundet betaler for sundhedsudgifter til diagnose, behandling og omkostningerne ved det langvarigt sygefravær.
Mere fysisk aktivitet

Det anslås at en inaktiv livsstil medfører over en million dødsfald i Europa om året. Det har fået eksperter til at råbe vagt i gevær og anbefale mere fysisk aktivitet i daglige gøremål – f.eks. i løbet af arbejdsdagen. Flere og flere virksomheder viser da også interesse for at tilbyde træning på arbejdspladsen, og forskningsprojekter viser, at træning på arbejdspladsen virker. Det nedsætter muskel- og ledsmerter (særligt nakkesmerter forbedres markant), gavner hjerte-karsystemet, og øger det mentale helbred og velvære, alt efter hvilken type træning eller øvelser, der udføres. Nogle studier viser også, at målrettet træning på arbejdspladsen kan øge produktiviteten og mindske sygefravær, hvilket er stærke argumenter for ledere for at indføre træning.

Målrettet træning til den enkelte

Der skal dog mere til end blot at tilbyde medarbejdere et motionsrum eller oprette en løbeklub. Disse typer af tilbud bliver oftest kun benyttet kortvarigt og af de med­arbejdere, der i forvejen er fysisk aktive. Dermed får man ikke fat i de medarbejdere, der ville have størst gavn af træning. Den største gevinst kommer, når træningen er planlagt i forbindelse med arbejdet og sammen med kollegaerne. Træningen kan være meget forskellig – alt fra styrketræning, kondicykler og træning med elastikker til balanceøvelser og zumba. Men den største effekt opnås, når træningen målrettes den enkelte medarbejders behov, og den store gevinst opnås naturligvis kun, hvis deltagerne faktisk træner. Derfor er det vigtigt, at ledelsen bakker op om initiativet bl.a. ved at prioritere og tilrettelægge arbejdsopgaverne, så det kan lade sig gøre for medarbejderne at deltage i træningen.

Træning i arbejdstiden betyder til gengæld, at arbejdspladsen ikke længere er et sted, hvor man kun går på arbejde, men et sted, hvor man træner og i øvrigt engageres i andre typer af sundhedsfremme. Det betyder også, at grænsen mellem aktiviteter, der tidligere lå enten i fritiden eller i arbejdstiden, bliver mere uklar. Det rejser spørgsmål om hvorvidt træningen opleves som et tilbud eller tvang, og om hvor grænsen går for, hvad en arbejdsgiver kan kræve af en medarbejder. Kan og skal alle medarbejdere træne i arbejdstiden, og skal de også træne i fritiden? Og hvordan håndteres situationer, hvor medarbejderen ikke ønsker at træne? Fremtidens arbejdspladser kommer til at sætte fokus på disse spørgsmål, for meningerne om arbejdspladsens ansvar og rettigheder deler vandene.

Sundhedskultur

Som i så mange andre sammenhænge, er træning i arbejdstiden ikke en hurtig eller let løsning for virksomheden, og den erstatter ikke behovet for god ergonomi. Der er en klar sammenhæng mellem ledelseskulturen, organisationen, tilrettelæggelse af arbejdet og virksomhedens kultur omkring sundhed. Hvis det skal lykkes at engagere medarbejderne og påvirke deres sundhed, et det nødvendigt at tilbyde flere forskellige typer af træning, målrette den specifikt efter de enkelte medarbejderes ønsker og behov. Endelig er inddragelse af medarbejderne i alle aspekter af planlægningen helt central for implementeringen af de sundhedsfremmende tiltag. Samtidigt bliver et nøgleord for fremtidens arbejdspladser variation i arbejdsopgaverne og den fysisk belastning på arbejdet efter devisen ”ikke for lidt og ikke for meget”. Dette kræver både fokus på den enkelte medarbejder og mod på at se på hele organiseringen af funktioner og aftaler, så der bliver variation i arbejdet og tid og rum til fælles målrettet træning.

Mette Jensen Stochkendahl, sr. forsker Nordisk Institut for Kiropraktik og lektor Syddansk Universitet

Tilbage til Fremtidens Arbejdsplads