Frygt for at kunstig intelligens dræbes af bureaukrati

Dansk erhvervsliv ser et kæmpe forretningspotentiale i anvendelsen af kunstig intelligens. Men allerede inden rammerne konkret er afstukket frygter mange virksomheder, at et udspil fra EU-Kommissionen vil lægge en dæmper på både innovation og investeringslyst.

Hvis ikke virksomhederne i EU overholder persondataforordningen (GDPR), har tilsynsmyndighederne mulighed for at hive den store bødeblok op af lommen. Hvis det står til EU-Kommissionen, skal det samme gøre sig gældende, hvis ikke virksomhederne overholder et kommende regelsæt for anvendelse af kunstig intelligens. Et regelsæt, der netop er begyndt rejsen gennem systemet med henblik på senere politisk godkendelse af EU-Parlamentet.

Ophavsmand er Margrethe Vestager, der er formand for en kommissærgruppe, som skal fastlægge strategien for et Europa, som er klar til den digitale tidsalder. Under dette resortområde hører blandt andet udformningen af en europæisk strategi for anvendelsen af kunstig intelligens, men et netop fremlagt udspil vækker bekymring i dansk erhvervsliv. Et erhvervsliv, der ellers har glædet sig over, at Danmark skal stå i spidsen for selve standardiseringsarbejdet.

Frygt for alt for snævre rammer

For 2 år siden lancerede den forrige regering en national strategi for anvendelsen af kunstig intelligens, og Danmark skal nu også stå i spidsen for det pan-europæiske samarbejde, der skal definere de overordnede rammer for anvendelsen. Det sker på baggrund af, at Dansk Standard har fået tildelt sekretariatet for dette arbejde, og seniorkonsulent i Dansk Standard Kim Skov Hilding mener det set med danske øjne er en klar fordel.

I Danmark har vi lang tradition for de demokratiske værdier, hvilket ifølge Kim Skov Hilding er vigtige at holde i hævd sammen med et etisk og moralsk regelsæt. Det er netop det, som udspillet fra EU-Kommissionen lægger op til, og det er i den forbindelse, at erhvervslivet frygter politikernes indgriben.

Regler må ikke føre til bureaukrati

I Dansk Industri hilser man regulering velkommen, men er samtidig nervøs for, at virksomhederne pålægges tunge administrative byrder. For at leve op til EU-Kommissionens forslag skal virksomheder dokumentere, hvordan maskiner, robotter og computersystemer bruger kunstig intelligens, når der er tale om højrisiko anvendelse af kunstig intelligens. Hvis ikke de lever op til kravene, risikerer de bøder på op til 4-6 pct. af den globale omsætning.

Vi anerkender behovet for regulering, men det er afgørende ikke at dræbe den europæiske innovationskraft med bureaukrati og langvarige godkendelsesprocesser i konkurrencen med Kina og USA,
Rikke Hougaard Zeberg, branchedirektør i DI Digital

”Vi anerkender behovet for regulering, men det er afgørende ikke at dræbe den europæiske innovationskraft med bureaukrati og langvarige godkendelsesprocesser i konkurrencen med Kina og USA”. Det siger Rikke Hougaard Zeberg, der er branchedirektør i DI Digital, og i Dansk Erhverv giver Anders Thomsen, der er markedsdirektør for rådgivning og videnservice, ligeledes udtryk for, at regulering ikke må kvæle erhvervsmulighederne.

Dialog om at forme lovgivningen

I Dansk Standard ser man standarder som et redskab til at bygge bro mellem erhvervslivets forventninger til den teknologiske fremtid og politikernes ønsker om at beskytte borgerne. Her glæder man sig over, at EU-Kommissionen henviser til standarder, som et af redskaberne til at indfri lovgivningen. Det placerer arbejdet i sekretariatet helt centralt. Et arbejde, hvor Danmark altså står i spidsen for udviklingen af fælles europæiske standarder for anvendelsen af kunstig intelligens.

”Det sker i tæt samt løbende dialog med EU-Kommissionen sammen med eksperter fra virksomheder, myndigheder, forbrugerorganisationer, universiteter, fagforeninger og forskningsmiljøer. I det udspil, der netop er kommet fra EU-kommissionen, henvises netop til standarder som et af redskaberne til at indfri lovgivningen”, siger Kim Skov Hilding fra Dansk Standard.

Standarder et nødvendigt redskab

I EU-regi henvises der nemlig ofte til standarder, da de lige præcis er et af værktøjerne til at opfylde lovgivningens krav. Det er således meget udbredt, at EU i sin lovgivning netop henviser til standarder. Det kendes blandt andet fra medicoindustrien, og siden midten af 1980’erne har europæiske standarder været en vigtig brik i skabelsen af det indre marked i Europa.

”I stedet for at skrive alle tekniske detaljer ind i fælleseuropæiske direktiver, hvilket er stort set umuligt, arbejder man med rammedirektiver. Heri henvises så til standarder som en måde til at opfylde lovgivningens krav til produkterne. Fordelen ved dette er er, at love kan pege på standarder, som er markedsdrevne, fleksible og kan opdateres, hvis teknologien ændrer sig”, siger Kim Skov Hilding videre.