Dette års udgave af Copenhagen Fintech Magazine vil give dig, som læser, en opdatering på udviklingen indenfor fintech i Danmark og i Norden. Det er også mit håb, at du vil blive inspireret til - baseret på de mange historier i magasinet - at tænke over, hvordan du og din virksomhed kan skabe en mere bæredygtig fremtid.

Fintech ved en skillevej: Det fulde potentiale skal forløses

Finansiel teknologi eller “fintech” – brugen af teknologi til at levere bedre finansielle services til masserne – har undergået en eksplosiv vækst de seneste år. Antallet af startups er vokset fra 71 til 280, og i dag beskæftiger branchen mere end 2.300 mennesker.

Danske virksomheder og virksomhedensstiftere gør det væsentligt bedre, end landets størrelse berettiger. En måde at måle succesen er på antallet af unicorns (startups værdisat til mere end én milliard dollars red.) skabt af danske stiftere. Og tilbage i 2016 ville ingen have gættet på, at vi kunne fejre unicorn-status hos både Tradeshift, Pleo, Lunar og Chainalysis bare fem år senere. Man kan endda tilføje den USA-baserede investeringsplatform Public, med den danske medstifter Jannick Malling ved roret, som for nyligt annoncerede, at de skal i gang med at hyre hundredevis af medarbejdere i Danmark.

Men det handler ikke bare om investeringer og værdisætning. Det handler også om at skabe arbejdspladser og økonomisk vækst i samfundet som helhed. 100 nye arbejdspladser indenfor finansielle services og IT skaber yderligere 175 arbejdspladser i andre sektorer. Hvilket gør fintech-sektorens indflydelse på bruttonationalproduktet til et imponerende beløb et sted mellem 200-300 millioner kroner (hvis arbejdspladserne er skabt med udenlandske investeringer kan man tilføje yderligere 100-200 millioner kroner, viser et af vores studier).

Fintech er bare god forretning for alle!

Finansielle teknologier reducerer omkostninger til transaktioner og mellemmænd ved at øge gennemsigtighed, bruge nye forretningsmodeller og digitalisere distributionen til fordel for private husholdninger og mindre virksomheder. Fintech demokratiserer adgangen til finansielle produkter og -services og søger at inkludere segmenter, som ikke tidligere er blevet serviceret.

Fintech spiller også en stor rolle i at accelerere FN’s Verdensmål. Trods en voldsom stigning i antallet af initiativer målrettet bæredygtig udvikling siden indførelsen af “2030 Agendaen” tilbage i 2015, mangler der stadig genstridige 2.500 milliarder dollars i finansiering, hvis vi skal nå verdensmålene.

I 2020-rapporten “People’s Money: Harnessing Digitalization to Finance a Sustainable Future”, som er udgivet af FN’s taskforce for digital finansiering, udtalte Kristalina Georgieva, Managing Director i Den Internationale Valutafond: “(Der er et preserende behov for at) den finansielle serviceindustri vender tilbage til det, den egentlig skal være – en industri der servicerer mennesker.”

Fintech kan hjælpe indbyggere og virksomheder med at kanalisere deres forbrug mod mere effektivt at opnå deres mål, ved at levere den rigtige information, øge adgangen, større ansvarlighed og smartere finansielle services.

Jeg påstår selvfølgelig slet ikke, at fintech er svaret på alt, men jeg mener, at potentialet i fintech er endnu større, end det vi ser lige nu, og at Danmark (og Norden) er i en unik position til at føre an.

Denne historiske mulighed kombineret med en global sundhedskrise uden fortilfælde giver et unikt øjeblik og imperativ til at handle, og vi bliver nødt til at begynde med slutningen i sigte. Meget af arbejdet er allerede blevet gjort. Verdensmålene sætter klare mål, som vi skal nå, og hvis det ikke er nok, så læs bare den seneste rapport fra “Intergovernmental Panel on Climate Change (IPCC)”:

“Klimaforandringer påvirker allerede alle beboede regioner på tværs af kloden og menneskelige indflydelse bidrager til mange af de observerede forandringer i vejret og klima-ekstremer.” Det burde være nok! Kollektiv handling og en følelse af, at det haster for alle interessenter, er hvad vi behøver. Nu!

Tidligere i år udgav “Copenhagen Fintech Policy” sine anbefalinger for at forbedre adgangen til talent for fintech-virksomheder i Danmark. Det er en kæmpe barriere for den fortsatte, internationale skalering af danske og nordiske fintech-løsninger. At addressere talentudfordringen og de øvrige store udfordringer og muligheder relateret til at skalere nordiske fintech-løsning vil uden tvivl være en af hovedfokusområderne for Copenhagen Fintech fremover.

Som en spiller i økosystemet (i mangel på en bedre beskrivelse) har vi et ansvar for at sikre, at innovation er faciliteret mod bæredygtige løsninger. At nye produkter og services tjener mennesker og planeten før profit, og at etiske dilemmaer i brugen af teknologi bliver diskuttere og adresseret før den rammer markedet og skaleres.

Investorer (og stifterne de investerer i) bør altid være i stand til at svare på det mest basale af alle spørgsmål: Vil investeringen og dens produkt/løsning gøre verden til et bedre sted – og hvordan?

Dette års udgave af Copenhagen Fintech Magazine vil give dig, som læser, en opdatering på udviklingen indenfor fintech i Danmark og i Norden. Det er også mit håb, at du vil blive inspireret til – baseret på de mange historier i magasinet – at tænke over, hvordan du og din virksomhed kan skabe en mere bæredygtig fremtid.

Få en gratis kopi af Copenhagen Fintech Magazine 2021 her

Tags: , ,
9 anbefalinger fra Copenhagen Fintech Policy

Copenhagen Fintech Policy består af Copenhagen Fintech, Dansk Industri, Finansforbundet, Finans Danmark og Forsikring & Pension. Forslagene er udviklet i samarbejde med Zenegy, Jamii.one, Public, November First, NewBanking, DreamPlan, Subaio og The Many.

  1. Talentudlånsprogram mellem etablerede finansielle virksomheder og fintech-startups: Tech-talenter vil blive udlånt fra større virksomheder til startup i en begrænset periode. Det til give startups adgang til talent og etablerede virksomheder adgang til ny viden.
  2. Der skal uddannes flere med specialiserede fintech-kompetencer: Mindst 10.000 flere med STEM-uddannelse i 2030 – herunder uddannelser med relevans for fintech-sektoren.
  3. Styrket udbud af digitale kompetencer på efter- og videreuddannelse: Videregående uddannelsesinstitutioner skal matche virksomhedernes behov indenfor fintech.
  4. Vi skal uddanne fintech-talenter fra udviklingslande og skabe diversitet: Hvert universitet skal have 10 fripladser til fintech-talenter fra udviklingslande – f.eks. afrikanske lande med stærke fintech-miljøer.
  5. Nedsæt en hurtigtarbejdende arbejdsgruppe under Erhvervsministeriet: Skal gennemføre en analyse af, hvordan man forbedrer de økonomiske incitamentsstrukturer og skattemæssige rammer for, at start-up-virksomheder kan tiltrække udenlandsk talent.
  6. Eftersyn af eksisterende ordninger: Justering af beløbsgrænsen, positivlisten og fast-track ordning for tiltrækning af internationale talenter. Derudover justering af mulighed for medarbejderaktier og aktieløn.
  7. Prøv Danmark af i 90 dage: Forsøgsordning som gør det muligt for fintech-medarbejdere fra udvalgte lande og deres familier at flytte til Danmark i 90 dage, hvor alt nødvendigt papirarbejde er fixet på forhånd.
  8. Det skal være attraktivt for startups at lave forsknings- og udviklingsaktiviteter: Folketinget skal give forskningstunge virksomheder bedre muligheder for at investere i forsknings- og udviklingsaktiviteter – blandt andet ved at gøre fradraget på 130 procent for FoU-aktiviteter permanent.
  9. Styrk indsatsen for at fastholde flere internationale studerende: En afgørende del af fastholdelsen er at sikre tilknytning til arbejdsmarkedet, blandt andet via erhvervserfaring under studietiden.