På billedet: Chief Innovation Officer Simon Schou og Head of Startup Growth Oliver Sjöstedt uddeler uddeler priserne den 16. September 2020 på Copenhagen Fintech Week Global Edition

Norden og Danmark rykker på bæredygtig finansiel teknologi – et nyt eksporteventyr i sigte for finansiel teknologi!

Copenhagen Fintech Week Global Edition er netop overstået. 1.400 deltagere. 170 talere fra 40 lande og mere end 300 startups fra hele verdenen deltog i den største Nordiske 100% digitale konference om bæredygtig finansiel teknologi (fintech). Ligesom tidligere år blev der også uddelt priser til de mest lovende Nordiske startups inden for 5 kategorier. Vinderne blev udvalgt af et uafhængigt ekspertpanel.

Norden er uden tvivl et af de steder som det globale finansielle økosystem kigger mod for at lære om bæredygtighed og teknologi i kombination. Verdens mest bæredygtige virksomheder
har hjemme i Norden (og Danmark) og regionen er nået længst i opfyldelsen af FN’s 17 verdensmål.

Konsulentvirksomheden Implement har i samarbejde med Copenhagen FIntech og de øvrige Nordiske fintech organisationer kortlagt hvilke fintech startups som målrettet arbejder inden for bæredygtighed og de 17 verdensmål. Resultatet er nu udgivet i rapporten ”Deciphering the Nordic Impact Map”

 

Mere end 200 virksomheder er blevet identificeret og på konferencen udvalgte et uafhængigt dommerpanel de bedste inden for kategorierne:

Dommerpanelet bestod af eksperter inden for både teknologi, innovation og finans:

  • Andrea Kates, Managing Director at Futureproofing : Next (USA)
  • Marianne Haahr, Director Green Digital Finance Alliance (Danmark)
  • Cecilia Repinski, Chief Executive Officer at Green Assets Wallet AB (Sverige)
  • David Rasson, Center of Expertise Lead Innovation ING Belgium & The Netherlands (Belgien)

 

Chief Innovation Officer Simon Schou fra Copenhagen Fintech udtaler, ”på vegne af det Danske og Nordiske fintech økosystem er jeg både glad og stolt over at bæredygtig fintech for alvor er på vej til at accelerere den grønne omstilling og på mange andre områder sætter en ny dagsorden – også globalt. Vinderne viser vejen og potentialet i at arbejde med at løse de store fælles udfordringer som vi står overfor”.

Copenhagen Fintech har i samarbejde med den Danske ambassade i Singapore, FN, den globale bank Citi og den prisbelønnede bank DBS i Singapore lanceret et ambitiøst program, som skal bringe seks nordiske fintech virksomheder til Singapore med henblik på nye partnerskaber i regionen.

Vi håber, at dette program kan være med til at understøtte de deltagene virksomheders internationale ekspansion. Asien er et af de mest spændende markeder for finansiel teknologi og vi mærker en enorm interesse for Nordisk fintech innovation. Vi håber helt naturligt også at se nogle af vinderne i programmet,” siger Head of Startup Growth i Copenhagen Fintech Oliver Sjöstedt, som også er ansvarlig for det nye program.