Drømmen er, at alle landets bygherrer tager Bynatur.app i anvendelse

En ny version af Bynatur.app er nu lanceret. Med den får alle landets bygherrer et digitalt værktøj til at understøtte både det strategiske og det operationelle arbejde med biodiversitet i det bebyggede miljø.

Der er stort fokus på byggebranchens CO2-aftryk, hvilket er positivt. Til gengæld er der et manglende fokus på biodiversiteten i det bebyggede miljø. Det var en af konklusionerne, da Byggeriets Handletank for Bæredygtighed tidligere på året lancerede deres handlingsplan.

ConTech Lab har netop et pionérprojekt, der sætter fokus på biodiversiteten, eller måske snarere mangel på samme, i det bebyggede miljø, og det har resulteret i udvikling af en ny app med navnet Bynatur.app. Den bygger på en national metode til kortlægning af biodiversitet i byerne; en metode som er udviklet i samarbejde mellem ConTech Lab og en bred kreds af byggebranchens aktører. kortlægningsmetoden giver bygherrerne et enestående databaseret grundlag for at forstå og målrette indsatsen for bedre biodiversitet i byerne.

Nu skal vi for alvor til at kigge ind i, hvorledes en teknologi som kunstig intelligens kan hjælpe med til blandt andet at give de enkelte områder en score, der gør dem sammenlignelige. Lidt på samme måde som vi konverterer drivhusgasser til CO2-ækvivalenter for at sammenligne deres påvirkning på drivhuseffekten.
Dan Skovgaard Jensen, Innovationschef fra ConTech Lab

Meget stor interesse for projektet

”Jo flere der bruger appen, jo mere værdi giver den” lyder en slet skjult opfordring til bygherrerne fra teamet bag metoden. Den nationale metode for kortlægning af bynatur tjener flere formål. Det er en metode, som oprindeligt er udviklet til byggebranchen for at give den et værktøj til at kortlægge og beskytte natur og biodiversitet i det bebyggede miljø. Men metoden tapper også direkte ind i kommunernes, og andre bygherrers, biodiversitetsagenda og i det dokumentationsbehov, der følger heraf.

Efter metodens første testperiode har forskerholdet bag metoden indsamlet både data og feedback fra brugerne. På den baggrund har de bygget videre på metoden, og en ny version af Bynatur.app er således klar til test i den nye feltsæson, som løber fra maj til september 2024. Ifølge projektleder Dan Skovgaard Jensen fra ConTech Lab er der stor interesse, både for biodiversitet i almindelighed og appen i særdeleshed. Den har således allerede +700 brugere og mere end 300 registrerede projekter.

Læs det samlede ConTech 2024 Magasin her

Vi vil gerne have alle kommuner med. Når alle benytter den samme nationale metode og det samme værktøj, får vi det største udbytte af metoden, fordi projekter, indsatser og resultater kan sammenlignes på tværs. Det bliver vi meget klogere af og dermed bedre til at beskytte og udvikle vores bynatur.
Rasmus Vincentz, direktør i Habitats

AI skal gøre data sammenlignelige

”Appen blev testet sidste sommer, og nu har vi så et ægte, digitalt værktøj, hvori vi gennem opsamling af data kan dokumentere, hvad det er, vi arbejder med. Nu skal vi for alvor til at kigge ind i, hvorledes en teknologi som kunstig intelligens kan hjælpe med til blandt andet at give de enkelte parametre, som der registreres, en score. Det vil nemlig gøre dem sammenlignelige – lidt på samme måde som vi konverterer drivhusgasser til CO2-ækvivalenter for at sammenligne deres påvirkning på drivhuseffekten, siger Dan Skovgaard Jensen.

Han fortæller videre, at fra sommeren 2023 og frem til maj 2024 har man været inde og revurdere appen samt selve metoden for dataopsamlingen. Frem mod efteråret 2024 skal man så kigge på, hvorledes selve teknologiscoren kan udvikles. De data, der indsamles hen over den kommende feltsæson, vil forskerne bag metoden omsætte til et scoresystem, og senere på året vil alle registrerede projekter kunne opnå en score.

Scoresystemet er baseret på de indsamlede data og på en vægtning af de forskellige parametre, så vi ved hvilke, der er de mest betydningsfulde i forhold til biodiversitet. Når vi har den viden, skal vi ”træne” kunstig intelligens til at genkende disse parametre og data.
Beate Strandberg, seniorforsker fra Aarhus Universitet

Skal nu træne den kunstige intelligens

”Scoresystemet er baseret på de indsamlede data og på en vægtning af de forskellige parametre, så vi ved hvilke, der er de mest betydningsfulde i forhold til biodiversitet. Når vi har den viden, skal vi træne den kunstige intelligens til at genkende disse parametre og data. Jo flere data vi har, jo bedre kan den kunstige intelligens oplæres til at komme med f.eks. en brugbar tilstandsvurdering af et habitat. På sigt vil den kunne angive forbedringsforslag og konkrete anbefalinger,” siger seniorforsker Beate Strandgaard fra Aarhus Universitet, der har været med til at udvikle metoden, og er en del af projektgruppen.

En af væsentligste forbedringer ved Bynatur.appen er, at man ikke ”blot” indsamler en liste af arter, men nu også skønner arternes hyppighed i de enkelte habitater. Dette gøres ved at dykke et spadestik dybere ned i registreringen af det livsgrundlag, der er for arterne i det pågældende habitat. Kvaliteten af dette er ifølge Beate Strandberg en af drivkræfterne bag metoden.

Værdifuld indsigt i faunadiversiteten

”Den er udvidet med flere feltobservationer, der giver et dybere indblik i de konkrete ressourcer, som rent faktisk er til stede i det enkelte habitat. Disse ekstra informationer giver en mere kvalificeret viden om, hvorvidt forudsætningerne for biodiversitet er til stede i et habitat og i hvilken grad. Med denne udbygning af metoden får vi en værdifuld indsigt i grundlaget for faunadiversitet i de enkelte habitater,” uddyber Beate Strandberg.

Som konsekvens heraf har forskere, konsulenter, rådgivere og testbrugere i fællesskab kortlagt hvilke ressourcer, der er de vigtigste at få styr på i habitaterne. Det viser sig nemlig, at mange af arterne er afhængige af de samme levestedsressourcer. I forvejen vidste man godt, at arter i nogen grad har brug for de samme ressourcer, men man er blevet overrasket over i hvor højt et omfang dette er tilfældet. De væsentligste ressourcer kan f.eks. være blomster, vandhuller med videre.

Læs det samlede ConTech 2024 Magasin her

Brug for bedre redskaber og flere midler

Derfor bliver der i den nye version af appen spurgt nøje ind til hvilke levestedsressourcer, der er til stede i de enkelte habitater fremfor blot at registrere, om arterne er til stede. Det, man i første omgang kan bruge denne viden til som bygherre, er at redde den natur og de habitater, der allerede findes. Altså, at få kortlagt habitater med henblik på at bevare og beskytte dem. Derefter har man et godt grundlag for at videreudvikle kvaliteten af de enkelte habitater samt sikre sammenhænge, der øger muligheden for arternes overlevelse og spredning.

I et notat af 3. januar 2024 fra Kommunernes Landsforening til Biodiversitetsrådet hedder det blandt andet, ”at den seneste afrapportering fra Natura 2000-områderne viser, at tilstanden for både habitatnaturtyper og -arter er forværret. Der efterlyses et ”dynamisk virkemiddelkatalog for biodiversitet” forstået som både bedre redskaber og flere midler til at fremme naturen. Spørger man Rasmus Vincentz, der er direktør i Habitats og ligeledes er med i teamet bag den nye metode, får kommunerne med appen et godt redskab.

Nødvendigt at alle bygherrer er med

”Landets bygherrer, får et godt, gennemarbejdet og validt digitalt værktøj til at understøtte både det strategiske og det operationelle arbejde med biodiversitet i bynaturen. Uanset om det handler om at få kortlagt eksisterende habitater og på den måde skabe et vidensgrundlag til at prioritere indsatsen eller, det handler om at dokumentere en indsats eller vurdere om en indsats giver de ønskede resultater over tid. Alle niveauer er med til at modne den fælles viden om biodiversitet og med til at kvalificere biodiversitetsstrategier samt indsatser hos bygherrerne. Herunder hos kommunerne, som udgør en stor del af landets bygherrer, og derfor er med til at skabe sammenhæng mellem indsatser, investeringer og resultater,” siger Rasmus Vincentz.

Udover kunstig intelligens arbejder projektgruppen ligeledes videre med selve kortlægningen. Altså hvordan den visualiseres for brugerne, så man nemt kan forholde sig til sammenhængen mellem områder og habitater samt eventuelt andre vigtige ”datalag”, man måtte indarbejde. Ifølge Rasmus Vincentz er det dog afgørende for værktøjets kvalitet og nytteværdi, at flest mulige kommuner kommer med. Godt halvdelen af landets kommuner er i gang, men drømmescenariet er, at alle kommuner bruger Bynatur.app aktivt i løbet af feltsæsonen 2024.