Fra losseplads til bæredygtig bydel

I Vejle Kommune har man taget hul på fremtiden. En fremtid, der blandt andet kommer til at byde på den helt nye bydel Ny Rosborg. Målet er at være bæredygtig både fysisk og socialt. Midlet er maksimal borgerinddragelse samt deltagelse i et verdensomspændende robusthedsnetværk.

Umiddelbart vest for Vejle by ligger kommunens losseplads. I hvert fald en tid endnu. På et senere tidspunkt holder den nemlig flyttedag, og tilbage står politikere samt borgere så med et 80 hektar stort område, der er udpeget til potentielt byudviklingsareal. Det ligger på grænsen mellem by og natur og rummer endvidere byens gamle cirkusplads. Men da en stor del af området som nævnt anvendes til affaldsdeponering, giver det en række udfordringer, når det fremover skal benyttes til beboelse. Udfordringer, der går hånd i hånd med ambitionen om at skabe en ny bydel, der i alle henseender er bæredygtig.

Høj grad af borgerinddragelse indgår som en helt naturligdel af det omfattende ­byudviklingsprojekt, der kommer til at vare en længere årrække. Foto: Vejle Kommune.

”I Vejle Kommune tiltrækker vi ca. 1.000 nye borgere om året. Det stiller krav til nye boliger, og derfor har et enigt byråd besluttet, at området vest for byen skal døbes Ny Rosborg og være ramme for den byudvikling, der skal ske over de næste mange år. Vi kunne have valgt at indgå samarbejde med en ekstern investor, men i stedet har vi valgt selv at have hånd i hanke med udviklingen. På den måde kan vi bedst muligt håndtere vores ønsker til såvel bæredygtighed som borgerinddragelse – og så gør det ikke spor, at projektet måske tager en årrække”, siger Lisbet Wolters, der er stadsarkitekt i Vejle Kommune. Når udviklingsplanen er på plads, vil man imidlertid gerne i dialog med potentielle investorer.

Tid til borgerinddragelse

Kommunen har afholdt en arkitektkonkurrence, der blev vundet af firmaerne Møller og Grønborg samt AART Arkitekter, men det er dog ikke ensbetydende med, at projektet, der ligeledes tæller ingeniørfirmaerne Niras og Arcadis, ligger i faste rammer. Tværtimod. Det er 3 år siden, det blev skudt i gang og efter at have fået nogenlunde styr på visionerne, venter nu en længere proces med udarbejdelse af en konkret udviklingsplan samt ikke mindst de nødvendige lokalplaner. Så først om halvandet til to år regner man med at kunne sætte spaden i jorden. Spørger man stadsarkitekten om, hvornår hun regner med, at projektet er færdigt, svarer hun, at det slet ikke er relevant at tage stilling til.

Om der bygges 100 ­boliger eller 500 ­boliger, og om ­projektet tager 10 eller 20 år, er ikke relevant. Det er ­vigtigere at ­betragte projektet og ­arkitekternes tegninger som en overordnet hensigts­erklæring for vores visioner
Lisbet Wolters, stadsarkitekt i Vejle Kommune

”Om der bygges 100 boliger eller 500 boliger, og om projektet tager 10 eller 20 år, er ikke relevant. Det er vigtigere at betragte projektet og arkitekternes tegninger som en overordnet hensigtserklæring for vores visioner. Hvilken vej detailplanlægningen kommer til at gå, tager vi hen ad vejen”, siger Lisbet Wolters, og understreger, at borgerinddragelse tager tid. Det er nemlig planen, at kommunens borgere i videst mulige omfang skal inddrages i processen. Mange ændringer er allerede sket, siden projektets fødsel, og mange flere vil komme til hen ad vejen. Desuden vil man møde udfordringer, man ikke engang kender endnu.

Livet skal føde byen

Blandt andet fordi der skal bygges på den gamle losseplads, hvilket betyder, at man er nødt til at forholde sig til en forureningsproblematik, lige som bydelens placering i Vejle Ådal giver en række udfordringer for så vidt angår klimasikring. Ifølge Lisbet Wolters er det dog udfordringer, som den høje grad af borgerinddragelse også skal være med til at løse, idet alle lige fra lægmænd til eksperter kan byde ind med ideer samt forslag. En af hovedideerne er imidlertid, at der skal skabes liv før by, hvilket skal forstås på den måde, at det er livet, der skal skabe byen og ikke omvendt.

Foto: Vejle Kommune.”I projektet arbejder vi ikke kun med bygningsmæssig bæredygtighed, men også med social bæredygtighed. Det kommer til udtryk på den måde, at vi er meget opmærksomme på, hvorledes vi kombinerer de forskellige typer af boliger. Det vil sige lejeboliger, ejerboliger i forskellige prisklasser, boliger for børnefamilier, boliger for studerende og boliger for ældre. Social bæredygtighed og fællesskab er to af grundpillerne i hele projektet. Den tredje er den bygningsmæssige bæredygtighed, og jeg tror ikke, man finder mange andre byudviklingsprojekter i Danmark, hvor disse tre elementer er så tæt forbundet”, siger Lisbet Wolters.