Fremtidens byggeri er drevet af sporbarhed og genanvendelse af byggematerialer
Verdenssamfundet vil i stigende grad opleve ressourcemangel, og det bliver definerende for udviklingen af fremtidens bygninger.
Muligheden for genanvendelse i byggeriet rummer et kæmpe uforløst potentiale, eftersom 40 % af ressourceforbruget i Europa kan tilskrives byggesektoren. En reduktion af dette ressourcetræk kan opnås ved at bygge bæredygtige bygninger, som er robuste og holdbare, og som ikke nedrives alt for hurtigt, og ressourcerne afskrives til nul. Højhusene i Brøndby Strand er et kedeligt eksempel på netop dette. Der var ikke andet at gøre på grund af miljøskadelige stoffer, og de blev revet ned under 60 år efter opførelse. Vi har i dag mulighed for at mindske risikoen for dette spild af materialer ved at opføre bæredygtige bygninger, som har dokumentation for materialesammensætning, er fleksible til anden anvendelse, og kan renoveres så ressourcetrækket og de økonomiske omkostninger begrænses. Men dette kræver sporbarhed og transparens af byggematerialerne. Materialeforbruget skal foregå på et oplyst grundlag, og uønskede komponenter frasorteres fra funktionsdygtige materialer.
EU har igangsat initiativer for at øge sporbarheden i byggematerialer, for at opnå en højere genanvendelsesprocent af komponenterne. Et eksempel herpå er REACH, som er en EU-forordning, der skal forbedre beskyttelsen af menneskers sundhed og miljøet mod de risici, som uønskede kemikalier repræsenterer. Transparens og sporbarhed er med andre ord kerneforudsætninger for mere genanvendelse af materialer i byggerier. Jo flere bygninger vi i fremtiden kan bevare og renovere, vil alt andet lige mindske ressourcetrækket, og dermed også være et aktiv i vores klima ambitioner. Men det kræver, at vi i dag stiller krav til dokumentation for at forbedre forudsætningerne for genbrug. Der findes allerede certificeringsordninger på såvel bygnings- som materialeniveau, som ved 3. parts verificeret dokumentation kan skabe den nødvendige gennemsigtighed i forhold til materialevalg i bygningerne.
Et materialepas på bygninger er vejen til øget sporbarhed
Opførelse af et bæredygtigt nybyggeri og renoveringer af ældre bygninger er et puslespil med mange tusind komponenter og materialeenheder, som skal gå op i en højere enhed i forhold til økonomiske, sociale og miljømæssige forhold. Alle disse materialer kan påvirke hinanden positivt og negativt i en bæredygtig kontekst, og det giver derfor mening at kigge på bygninger som en helhed, når bygningens bæredygtighed skal vurderes. Desuden har de forskellige materialer forskellige miljøaftryk, og afhængig af, hvilken mængde af valgte materialer, der indgår i bygningen, vil dette uundgåeligt have en effekt på, hvordan bygninger performer som helhed i en miljømæssig kontekst.
En tilgang, hvor bygningen som helhed vurderes ud fra sociale, økonomiske og miljømæssige parametre, er DGNB-bæredygtighedscertificering. Evalueringsstrukturen i DGNB er bygget op omkring livscyklusvurderinger af byggematerialers miljøaftryk og totaløkonomiske betragtninger af byggematerialers robust- og holdbarhed. DGNB vurderer derfor ikke det enkelte materialeprodukt, men den samlede materialesammensætning i den konkrete bygning, og repræsenterer således et materialepas på bygningsniveau, hvor den samlede materialesammensætnings miljøpåvirkning fra produktion til ibrugtagelse og bortskaffelse evalueres.
Foto: Green Building Council.
For byggematerialer, der udgør en betydelig del af det samlede byggeri, giver det god mening at lave en fuld LCA-analyse med en tilhørende EPD (Environmental Product Declaration) eller på dansk en miljøvaredeklaration. Det giver de bedste forudsætninger for at beregne det miljømæssige aftryk i forskellige bygninger. For materialer, der repræsenterer en meget mindre del eller med en meget lille miljøpåvirkning er et miljømærke tilstrækkeligt. Et eksempel herpå er FSC og PEFC, som er bæredygtighedsmærker for træ som skaber transparens på materialeniveau. Synergien opstår ved, at FSC og PEFC indgår som godkendt dokumentation i en DGNB-certificering i forhold til anvendelse af bæredygtigt træ.
Transparente valg til arkitekter, entreprenører og ingeniører
Sporbarhed skaber mulighed for at foretage et oplyst valg. En sådan proces understøtter en kommerciel udvikling af et marked for produkter, der kan dokumentere deres bæredygtighedseffekt og bidrage til bygningens samlede bæredygtighedsprofil.
Det vil øge niveauet af transparens jo flere af disse mærker, der ser dagens lys. Det vil også bidrage positivt til bygningens materialepas eller bæredygtigheds certificering, som med sin incitamentsstruktur honorerer dokumenterede produkter. Dermed er der skabt et udgangspunkt for arkitekter, entreprenører og ingeniører til at foretage et bæredygtigt valg på både bygning- og produktniveau som skaber forudsætninger for øget genanvendelse i fremtiden.
I fremtiden forventes desuden nye teknologier som f.eks. Blockchain at kunne understøtte den øgede mængde af dokumentation, og dermed eskalere anvendelsen af materialepas til bygninger. Vi har med andre ord en gylden mulighed i byggeriet for at bidrage væsentligt til ressource- og klimadagsordenen, da vi allerede har know-how, værktøjerne og den teknologiske platform til at understøtte udviklingen.
