Vi skal have stærke kompetencer, så vi kan arbejde med de nyeste it-værktøjer på arbejdspladsen og i skolerne, og så vi kan skabe og udvikle ved hjælp af digitalisering både i det professionelle og private liv. Målet bør også være, at danskerne skal have kompetencer til generelt at kunne begå sig i et digitalt samfund. I DANSK IT kalder vi det for digital dannelse.

En digital vindernation kræver en konstant udvikling af danskernes kompetencer

Hvis Danmark vil være en digital vindernation også i fremtiden, skal danskernes faglige kompetencer løftes på tværs af alle faggrupper og befolkningsgrupper. Samtidig er det vigtigt at huske på, at kompetencerne kun er fundamentet, og at teknologi i sig selv ikke gør en forskel. Viljen og evnen til kulturforandringer er afgørende.

Fra robotter, kunstig intelligens og digitale samarbejdsplatforme på arbejdspladsen til børnenes skole­opgaver på iPad’en, digital post fra kommunen og feriebilleder på de sociale medier: Digitalisering gennemsyrer danskernes dagligdag. Man begår dog en stor fejl ved at antage, at det dermed er en selvfølge, at Danmark også i fremtiden vil være en digital vindernation.
At ”vinde” må i sagens natur indebære, at man er bedre til noget end andre. Det har vi i Danmark faktisk papir på, at vi er: Da FN offentliggjorde sin 2018-bench­marking om offentlig digitalisering, lå Danmark for første gang på en førsteplads blandt de 193 lande. Der er dog to markante problemer ved at dvæle for meget ved førstepladsen.

1) Førstepladsen handler om offentlig digitalisering. Den fortæller ikke noget om, hvordan eksempelvis private virksomheder klarer sig med at digitalisere, lige­som den heller ikke er et udtryk for danskernes digitale kompetencer generelt.

2) Selv hvis førstepladsen omfattede hele Danmark, så ved alle, der arbejder med it og digitalisering, at udviklingen går så hurtigt, at en førsteplads altid kun er til låns. Andre nationer har også speederen i bund med digitalisering. Danmark kan hurtigt ende på en mindre prangende placering, hvis vi ikke hele tiden sætter nye ambitiøse mål.

Alle danskere har brug for at ­styrke kompetencerne

Det er ikke noget let opgave at skulle finde formlen for, hvordan man bliver en digital vindernation. Fra DANSK IT’s side tør vi dog godt vove den påstand, at vi er nødt til konstant at styrke danskernes kompetencer. Her taler vi digitale kompetencer i bred forstand. Ofte fokuseres der meget på, at vi mangler it-specialister i Danmark. Det er også korrekt, og det er bestemt en vigtig agenda, at vi får gjort noget ved det. Det må bare ikke skygge for, at alle danskere på tværs af alle faggrupper og befolkningsgrupper har brug for at styrke deres digitale kompetencer.

Vi skal have stærke kompetencer, så vi kan arbejde med de nyeste it-værktøjer på arbejdspladsen og i skolerne, og så vi kan skabe og udvikle ved hjælp af digitalisering både i det professionelle og private liv. Målet bør også være, at danskerne skal have kompetencer til generelt at kunne begå sig i et digitalt samfund. I DANSK IT kalder vi det for digital dannelse.

Børn lærer nye ting næsten dagligt ved at udforske verden, afprøve grænser og ved at være nysgerrige. Det er sværere for os voksne. Når vi rammer arbejdsmarkedet med et uddannelsesbevis i hånden, er det nemlig helt sikkert, at de kompetencer, vi fik under uddannelsen, på sigt bliver forældede. Det er derfor nødvendigt, at man har fokus på løbende at udvikle og tilpasse sine kompetencer i takt med udviklingen i samfundet og inden for ens specifikke fag.

Der er plads til forbedringer

I undersøgelsen IT i praksis 2018-19, som Rambøll og DANSK IT står bag, er danske topledere blevet bedt om at pege på de største barrierer for at indfri digitale ambitioner. Her peger lederne på, at den største hindring er mangel på nødvendige kompetencer og færdigheder. De samme ledere placerer i øvrigt deres egne udfordringer med at forstå og håndtere digitaliseringen på en andenplads.

Både i det offentlige og i det private har det konsekvenser, når det kniber med kompetencerne: I en kommune kan det eksempelvis betyde, at man forsømmer muligheden for at forbedre borger­servicen med nye digitale løsninger, og i en privat virksomhed vil en alvorlig konsekvens kunne være, at man sakker bagud i forhold til konkurrenterne.

Det bør være et fælles ansvar at sikre et løbende kompetenceløft hos danskerne. Arbejdsgivere, fagforeninger, politikere og interesseorganisationer skal være med til at sikre de nødvendige rammer, så man som borger har let adgang til at kunne styrke sine kompetencer og holde sig ajour med viden. Individet har også et ansvar for at udnytte de muligheder, der er og frem for alt for at blive ved med at være nysgerrig efter at tilegne sig ny viden.

Kulturforandringer er også ­afgørende

Samtidig er en vigtig pointe dog også, at kompetencer ikke er nok i sig selv. Det er nye teknologier heller ikke. Kulturforandringer er nemlig helt afgørende for succesen. Da jeg for nylig interviewede en række ledere om opskriften på fremtidens it-organisationer til en podcast, DANSK IT udgiver, pegede flere af de medvirkende på, at nøglen til at blive mere innovativ og til at kunne arbejde progressivt med digitalisering også handler om evnen til at kunne tilpasse sig.

”Det er en kulturforandring og en forandring af måden, man ser på forretningen og sig selv på. Det handler om at tage ansvar for det, der sker, og at være med til at drive agendaen,” lød det fra Torben Kjær, der i 2017 blev kåret til Årets CIO (it-direktør) i Danmark for sit arbejde i Rambøll med at modernisere måden, man arbejder med digitalisering på. Torben Kjærs budskab er, at det ikke kun handler om kompetencer eller nye teknologier, når man skal skabe en digital vindervirksomhed:

”Det handler om, hvilke visioner forretningen har, og hvor meget den vil transformeres med teknologierne. Teknologier er stadigvæk kun teknologier, og det, der er vigtigst, er kulturforandringen og den måde, man får bragt folk med på rejsen på.”

Kim Stensdal, chef for kommunikation
og viden i DANSK IT.

Tilbage til Digitalisering