Foto: Herlev Hospital. Colourbox

Digitale fadæser skader vores tillid til det offentlige

De seneste år har danskerne været vidne til en række offentlige IT-sager, der enten er forfejlede eller forsinkede. Det har mødt hård kritik i offentligheden. Tilliden til den offentlige sektor kan lide et alvorligt knæk, der kan gøre det endnu sværere at finde hjemmel for nye offentlige IT-løsninger.

Den offentlige sektor er presset. Presset på at levere den service, som borgerne forventer og presset på økonomien. Derfor kan det være oplagt at gribe i nye teknologier for at få mere værdi ud af den offentlige sektor ved at digitalisere dele af sektoren og forsøge at konvertere kolde hænder til varme hænder.

Men når de offentlige digitaliseringsprojekter Sundhedsplatformen, Skats inddrivelsessystem og Rejsekortet fejler, så udstiller det den offentlige sektors evne til at digitalisere, men hvad værre er, så kan det påvirke danskernes tillid til den offentlige sektor, som ellers er blandt de højeste i verden og en af grundpillerne i vores samfund.

“Borgerne i Danmark har et af de højeste niveauer af institutionel og social tillid i verden. Forskningen peger på, at det skyldes at vi har en velfungerende offentlig sektor. Men vi kan risikere, at digitaliseringen påvirker tilliden til systemet negativt,” siger Christian Østergaard Madsen, der er adjunkt på IT Universitetet.

Han har forsket i offentlige digitale kommunikationsformer og hvad disse betyder for forholdet mellem borger og offentlige myndigheder.
“Det kan bekymre mig, når vi ser, hvad der er foregået i Skat. Vi har været vidne til ulovlige overførsler til udenlandske virksomheder, og IT-systemerne der ikke har levet op til deres formål, når de skal opkræve penge, danskerne skylder til det offentlige,” siger Christian Østergaard Madsen.

Han nævner manglende manuel kontrol hos Skat og snyd med digitale vælgererklæringer som andre eksempler på, at digitaliseringen kan rykke ved danskernes forhold til det offentlige.

Kræver dialog

Hos Dansk Industri deler man bekymringen og chefkonsulent i offentlig digitalisering Mette Smith Thastum mener, at det har afgørende betydning for den samlede tillid til den offentlige sektor at man lykkedes med digitaliseringen fremover. Men det gælder ikke kun det offentlige, men også virksomhederne, der leverer de digitale løsninger.

“Generelt skal offentlige og private aktører blive bedre til at få borgerne inddraget mere i dialogen om den digitalisering, vi gerne vil have i mødet med det offentlige. Det vil vi gå ind og opfordre politikerne til at tage tiltag til. Det skal være lidt mere systematisk, at vi tager dialogen om den digitale udvikling, vi gerne vil have” siger Mette Smith Thastum og fortsætter:

”Vi har kørt meget indefra og ud med fokus på det offentliges behov – nu er der brug for, at man kører mere ude fra og ind, når det kommer til digitalisering i den offentlige sektor, og fokuserer på slutbrugeren. Hvordan kan teknologi løfte medarbejdernes arbejde? Hvordan kan den løfte borgere og virksomheders liv og hverdag?”

Hun er enig i, at de digitale fadæser smitter af på tilliden til vores offentlige system. Det er vigtigt for den offentlige sektor at genvinde noget af den tabte tillid, da der er behov for mere digitalisering i den offentlige sektor.
”Det er min overbevisning, at ansvarlig brug af data og teknologi kan løfte vores samfund og det kan løfte velvære og velfærd. Selvfølgelig skal det være under ordentlige rammer, men jeg tror ikke der er nogen, der er interesserede i at vi lukker helt ned for digitaliseringen,” siger Mette Smith Thastum.

Grobund for fremtidige løsninger

Men i det hele taget skal man vænne sig til at kalde det noget andet end offentlig digitalisering.

”For det er jo dine og mine data, det drejer sig om og som er en del af en samlet løsning. Det er private og offentlige virksomheder, der bærer ansvaret, så der bør være et nationalt fokus på at skabe nogle løsninger, mere end det er den offentlige IT-digitalisering,” siger Flemming Bent Thomsen, der formand for IT politisk udvalg i Dansk Industri.

I flere år har Danmark rangeret som et af de mest digitaliserede lande i Europa. Sammen med Finland, Sverige og Holland scorer vi igen i år højest i den årlige undersøgelse om digitalisering i Europa, der foretages af Europa-kommissionen. Med den nyligt lancerede “Strategi for Danmarks digitale vækst” er der solit grundlag for at forblive førende inden for den digitale udvikling.

Men hvis vi mister tilliden til den offentlige sektor, så risikerer vi at sænke den udvikling.

“Chancen for at den digitale rejse, Danmark er på, kommer det rigtige sted hen, er større, hvis vi forstår at lytte til borgerne, når vi skaber innovation,” siger Flemming Bent Thomsen og fortsætter:

”Jeg er helt enig i, at vi ikke må miste tilliden til at den offentlige sektor kan drive digitalisering. For med tillid skal vi bygge fremtidens løsninger i fællesskab. Og det er både digitale og analoge løsninger. Det er den tillid, der skubber vores samfund i den rigtige retning. Det skal være en prioriteret opgave at bevare og øge tilliden ved at etablere et godt samarbejde,” siger Flemming Bent Thomsen.

Tags: ,
10 AF DE STØRSTE IT-SKANDALER

1. Social Pension – ATP
Et nyt IT-system til pensioner er foreløbigt forsinket med 15 måneder. Forsinkelsen betyder, at det gamle system fortsat skal driftes, hvilket giver en ekstraudgift på 23 mio. kr. hver måned.

Ekstraudgifter: 340 mio. kr. (indtil videre)

2. EFI – Skat
Skats inddrivelsessystem EFI var budgetteret til at koste 500 mio. kr. Systemet blev forsinket fem år og fik tredoblet budgettet. Skat har siden stævnet leverandøren KMD for 692 mio. kr. i erstatning.

Budgetoverskridelse: En mia. kr.

Ekstraomkostning: Staten regner med at miste mellem syv og 14 mia. kr. i bøder, afgifter mv., som reelt ikke kan inddrives.

3. Proask – Arbejdsskadestyrelsen
Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandlingssystem blev påbegyndt i 2008, men kom aldrig til at fungere tilfredsstillende. Skrottet i 2014.

Omkostning: 283 mio. kr.

4. Polsag – Politiet
Polsag skulle have kostet 150 mio. kr., men efter tre års forsinkelse, og test-drift på Bornholms politi måtte man erkende, at man ikke skulle have baseret systemet på et alm. ESDH-system. Polsag blev skrottet i 2012.

Omkostning: 500 mio. kr.

Ekstraomkostning: Medarbejderne måtte manuelt gentaste 35.000 dokumenter, da Polsag ikke kunne eksportere det, der var tastet ind i systemet.

5. Rejsekortet – DSB, Movia, m.fl.
Rejsekortet skulle afløse noget så simpelt som papklippekort, men endte med at koste to mia. kr., blive seks år forsinket og koste tre gange mere i drift end alm. klippekort. Systemet dækker stadig ikke hele landet.

6. Digital Tinglysning – Domstolstyrelsen
Indført i 2009 med 1½ års forsinkelse. Systemet var så svært at bruge, at der var lange ventetider for alle danskere, der ville handle hus.

Budgetoverskridelse: 266 mio. kr.

7. Civilstraffe – Domstolstyrelsen
Arbejdet indledt i 2004, men systemet blev skrottet i 2008 uden at være taget i brug.

Omkostning: 80 mio. kr.

8. Amanda – Arbejdsmarkedsstyrelsen
Skulle indføres i 1998 og havde et oprindeligt budget på 283 mio. kr. Fungerede først tilfredsstillende i 2003, men undervejs var systemet så dårligt, at medarbejderne nedlagde arbejdet. Skrottet i 2008.

Omkostning: 650 mio. kr.

9. Daccis – Forsvaret
Forsvarets informationssystem Daccis, der blev leveret af SAAB endte med at blive skrottet i 2008.

Omkostning: 456 mio. kr. Leverandøren blev dog dømt til at betale 200 mio. kr. i erstatning.

10. Demars – Forsvaret
Forsvarets centrale ERP-system, der kostede 1,1 mia. kr. at sætte i drift (2004), krævede efterfølgende uanede mængder af konsulenttimer for at blive tilrettet – uden at man kunne se, at det gav en effektiviseret drift.

Budgetoverskridelse: 350 mio. kr.

Tilbage til Digitale Danmark