Digitalisering er fundamentet for fremtidens bæredygtige byggeri

Digitaliseringsprocessen i bygge- og anlægsbranchen ér skudt i gang. ConTech Lab rapporten ”Digitalisering som middel til en bæredygtig byggebranche” konkluderer imidlertid, at selvom en række teknologier er modne og klar til at blive taget i brug, bliver de kun benyttet i begrænset omfang. En af årsagerne er manglende viden og manglende digitale kompetencer.

Derfor har ConTech Lab samlet fem repræsentanter fra byggebranchen og bedt dem om at komme med deres bud på den digitale fremtid. De 5 er Jens V. G. Poulsen fra Aarsleff, Jakob Strømann-Andersen fra Henning Larsen Arkitekter, Lasse Lind fra 3XN/GXN, Mette Qvist fra Green Building Council Denmark og Christina Hvid fra Molio og ConTech Lab.

Stort og uforløst potentiale

Mange virksomheder står nemlig med et stort og uforløst potentiale. Et potentiale inden for blandt andet bæredygtige initiativer. Og teknologierne, der har potentialet til at øge bæredygtigheden i byggebranchen, er her. De er endda afprøvet, så nu skal de dels benyttes af mange flere virksomheder, dels benyttes mere hensigtsmæssigt.

Digitalisering får større og større betydning for byggebranchen, og jeg ser i høj grad data samt integration af teknologi som fundamentet for en øget indsats i forhold til bæredygtighed.
Jens V. G. Poulsen, chef for digital forretningsudvikling i Aarsleff

Jens V. G. Poulsen, der er chef for digital forretningsudvikling i Aarsleff, er helt enig i den betragtning, og forudsætter, at der skal skrues markant op for digitaliseringsprocessen, hvis vi som samfund skal nå i mål med ambitionen om en reduktion i CO2 udslippet på 70 pct. i 2030.

Digitalt konkurrenceparameter

”Digitalisering får større og større betydning for det, vi arbejder med i byggebranchen, og jeg ser i høj grad data samt integration af teknologi som fundamentet for en fokuseret indsats i forhold til øget bæredygtighed. Som branche er vi nødt til at få styr på vores bidrag til klimaindsatsen. Det er ganske enkelt tvingende nødvendigt”, siger Jens V. G. Poulsen.

Han efterlyser derfor også, at evnen til at kunne håndtere såvel data som teknologi i højere grad bliver et konkurrenceparameter i byggebranchen. Blandt andet fordi virksomhederne i langt højere grad vil blive draget til ansvar på baggrund af nye krav om dokumentation for, at der bygges bæredygtigt.

Inspiration til at komme videre

”Samtidig er det vigtigt, at bygherrerne stiller større krav, når et byggeri skal opføres. De krav skal vi være parat til at imødekomme”, siger Jens V. G. Poulsen videre. Rapporten fra Con Tech Lab kan derfor være med til at inspirere såvel små som store virksomheder i byggebranchen til at tage et skridt i retning af en ambitiøs omstilling.

Rapporten er produceret i samarbejde med et bredt udsnit af byggeriets virksomheder og giver et overblik over de bæredygtighedsteknologier, der anvendes i dag, suppleret af konkrete cases og eksempler på, hvorledes ny teknologi og digitalisering kan løfte branchens fælles indsats for en mere bæredygtig byggebranche i fremtiden.

Mere end nogensinde før er der fokus på det bæredygtige byggeri. Men bæredygtigt byggeri kommer ikke af selv. Et af midlerne til at styrke indsatsen er den digitaliseringsproces, der for alvor er ved at accelerere op i hastighed. Men hvor er branchen lige nu? Og hvor er den på vej hen?

Digitalisering skal sikre høj nytteværdi og godt håndværk

Hvorfor slipper arkitekterne alt greb om et byggeprojekt, så snart den sidste streg er slået? Sådan behøver det heller ikke være. Faktisk giver digitaliseringen af byggebranchen helt nye forretningsmuligheder for netop arkitekterne samtidig med, at det ved hjælp af dataintegration også bliver nemmere at sikre de håndværksmæssige kvaliteter. Det mener Jakob Strømann-Andersen fra Henning Larsen Arkitekter og Lasse Lind fra 3XN/GXN.

“Som branche burde vi tage meget mere ejerskab og ansvar for det vi laver” sådan siger partner Jakob Strømann-Andersen fra Henning Larsen, der leder firmaets afdeling for innovation og bæredygtighed.

”Vi skal have meget mere gang i konceptet ”Post Occupancy Evaluation”, som handler om den rolle, arkitekter kan komme til at spille for et bygge i hele dets livscyklus – også efter, at den sidste mursten er lagt.” Dermed mener han, at arkitektfirmaet faktisk har en forpligtigelse til at sikre, at et byggeri fungerer og kan tilpasses, som bygherre og brugere ønsker det.

Ny form for værdiskabelse

”Lad mig give et eksempel. Vi tegnede Moesgaard Museum, men jeg kunne sagtens have forestillet mig en model, hvor vi i designprocessen påtog os et vist ansvar for den efterfølgende drift. Museet er jo allerede en stor succes med 8 gange så mange besøgende som tidligere.

Men spørgsmålet er, hvordan vi forsat sikrer denne succes. Her kunne vi f.eks. forestille os en ny form for en samarbejds- og finansieringsmodel, hvor øgede billetindtægter betaler for optimering og fornyelse. Det vil sige, at vi i samarbejde med bygherre kan garantere en akkumuleret værdiskabelse” siger Jakob Strømann-Andersen.

Digitale tvillinger i vækst

”For os handler det om at tage ansvar for den værdiskabelse, vi bidrager med igennem arkitekturen. Om det er øgede billetindtægter, reduceret energiforbrug eller en mere effektiv udnyttelse af kvadratmeterne. Alt kan værdisættes, men det kræver at vi gentænker både vores forretningsmodel og vores anvendelse af data”, siger altså Jakob Strømann-Andersen og nævner Digital Twins som et område ,der er vigtigt for tegnestuen i fremtiden.

Vi oplever en stigende interesse for de muligheder, der ligger i såvel nye materialetyper som nye produktionsteknologier. Hvis en robot på byggepladsen f.eks. kan lægge mursten på nye og spændende måder, skal vi som arkitekter naturligvis have adgang til denne viden. På den måde kan vi være med at understøtte det gode og innovative håndværk.
Jakob Strømann-Andersen, partner i Henning Larsen Arkitekter

Digital Twins, eller digitale tvillinger, er en kombination af en digital model og et fysisk produkt, hvor den digitale udgave er en præcis sammenligning af den fysiske model. Denne sammenkobling af den digitale og fysiske verden kan hjælpe tegnestuen til bedre at kunne analysere og forudsige forandringer i et givent projekt, inden det bygges. Samtidig vil brugen af Digital Twins kunne levere en optimeret oplevelse for den ansatte, den studerende, kulturgæsten, patienten og beboeren.

Data bliver stadig vigtigere

Jakob Strømann-Andersens argument er klart. Det er fortsat vigtigt, hvordan et byggeri tager sig ud visuelt, men i hans optik er det traditionelle signaturbyggeri dødt. I dag handler det mere om, hvad et byggeri gør, end hvordan det ser ud, og hvis ikke man som arkitektvirksomhed forstår det paradigmeskift, er det slut med at være konkurrencedygtig.

Hvis man til gengæld forstår det, åbner der sig også helt nye forretningsmuligheder, og Jakob Strømann-Andersen understreger, at data til stadighed bliver en større og større del af designprocessen, således at arkitekten ikke blot spiller en rolle under udviklingen af projektet, men også under opførelsen og videre ud mod drift samt vedligeholdelse. På det punkt bakkes han op af Lasse Lind, der er partner i 3XN/GXN.

Silotanken skal nedbrydes

Firmakonstruktionen hos 3XN/GXN består både af et arkitektfirma i mere traditionel forstand og et selvstændigt selskab, hvor man arbejder med udvikling af fremtidens bygningsmasse, lige fra bæredygtighed over materialevalg til design og digitale strategier. En af kongstankerne i virksomheden er, at arkitektur er med til at forme vores adfærd, og at inspirationen flyder frit på tværs af de to selskaber.

I vores 3D-modeller skal vi ikke kun kunne arbejde med materialedata, der sikrer det laveste CO2 aftryk til gavn for bæredygtigheden. Vi skal også kunne arbejde med data, f.eks. i form af ’Internet of Things’-enheder, der giver mulighed for at bygherre og ejendomsadministrator får de bedst mulige forudsætninger for drift og vedligehold.
Lasse Lind, partner i 3XN/GXN.

”Jeg er helt enig med Jakob i, at vores ansvar som arkitekter skal udvides til også at omfatte driftsfasen. Det forudsætter imidlertid, at vi for alvor får sat skub i det digitale datalag, der ikke blot skal ligge oven på en bygning, men være integreret i projektet lige fra start. Det har vi ikke været ret gode til,” siger Lasse Lind. Jakob Strømann-Andersen nikker. På det punkt har silotanken faggrupperne imellem været for dominerende.

The Digital Craftmanship

Begge er altså af den opfattelse, at når det gælder om at skabe sammenhængskraft i hele et byggeris livscyklus, er der et uforløst potentiale. Især i forhold til de mange år, der går fra grundsten til eventuel nedrivning, og hvor byggeriet på daglig basis skal betjenes af brugerne. De 3D-modeller, der anvendes i designfasen skal altså kunne evne at række ind i driftsfasen, men det kræver data.

”Bygninger, der ikke anvendes eller driftes optimalt rummer skjulte ressourcer. Eller man skulle måske snarere sige, at ressourcer går til spilde,” mener Lasse Lind. Jakob Strømann-Andersen tilføjer et andet væsentligt argument, nemlig at data ikke kun skal flyde fremad, men også tilbage, forstået på den måde, at digital information om produktionsteknologier giver arkitekten mulighed for at skabe et meget bedre håndværk. F.eks. er en robot ligeglad med om den skal producere 100 ens eller 100 forskellige mursten. Med den viden er det muligt at optimere de digitale modeller og skabe såvel mere bæredygtigt som mangfoldigt byggeri.

Digitalisering er fundamentet for troværdig bæredygtighed

Hvad er højest – Rundetårn eller et tordenskrald? På samme måde kan man spørge, hvem i byggebranchen, der er mest grøn. Svaret vil ikke give nogen mening med mindre, det kan dokumenteres. Værktøjet til dette er digitalisering og brug af data, men hvordan det kan ske, skal byggebranchen nu gøre sig klart. Det mener Mette Qvist fra Green Building Council Denmark og Christina Hvid fra Molio og ConTech Lab.

Foto: Mette Qvist, administrerende direktør i Green Building Council Denmark og Christina Hvid, administrerende direktør i ConTech Lab og Molio

”Det nytter ikke noget at tale om digitalisering uden at stille krav”. Så klart sætter Mette Qvist, administrerende direktør i Green Building Council Denmark, dagsordenen for digitaliseringsprocessen i byggebranchen. At tage flere digitale værktøjer i brug er fint, men byggebranchen skal efter hendes opfattelse altså være helt skarp på, hvad de præcist skal anvendes til.

I bæredygtighedens navn stiller vi skrappe krav til branchen, krav som over tid kun bliver skærpet. Derfor skal vi øve os i at stille dem rigtigt, og i den sammenhæng skal digitaliseringen naturligvis hjælpe os med at få indsamlet den nødvendige dokumentation.
Mette Qvist, administrerende direktør i Green Building Council Denmark

En del af den dokumentation, der skal være med til at gøre byggeriet mere bæredygtigt, ér allerede indsamlet, men formatet imponerer ikke Mette Qvist.

Information er ikke lig med data

”I byggebranchen ender vi ofte med information i form af PDF-filer og andre statiske formater, frem for faktiske data. Det nytter imidlertid ikke ret meget, hvis vi bare har en masse PDF-filer, der er samlet til bunke. Data skal arbejde dynamisk, og de skal flyde frit i hele byggebranchens økosystem”, siger Mette Qvist.

Hun føjer til, at det sågar stadig er muligt at opleve håndskreven dokumentation. Ud over at data skal være dynamiske, skal de naturligvis også være valide, og her ser hun et behov for digitale løsninger, der kan hjælpe til at skabe struktur og tillid blandt byggeriets aktører.

Dokumentationskrav vil vokse

”En mere struktureret tilgang til datadeling vil komme til at spille en rolle i fremtidens digitale byggeri, og i Molio regi har vi sammen med branchen været med til at undersøge teknologier til bedre datahåndtering”, siger Christina Hvid, der er administrerende direktør i både Molio og i ConTech Lab. Hun føjer til, at behovet for sikker dokumentation over tid vil vokse.

Blandt andet fordi Danmark har fået en national strategi for bæredygtigt byggeri. Det skete i foråret, hvor et bredt flertal i Folketinget indgik en aftale, der sikrer indfasning af CO2 krav på alle større nybyggerier fra 2023. Parterne bag aftalen er enige om, at der allerede fra 2023 skal indføres CO2 krav til nybyggeri, der er større end 1.000 kvadratmeter, og at der fra 2025 skal stilles CO2 krav til nybyggeri generelt.

Indsats for fælles standarder

ConTech Lab rapporten ”Digitalisering som middel til en bæredygtig byggebranche” kan give de danske byggevirksomheder god inspiration til hvordan velafprøvede teknologier kan understøtte arbejdet med bæredygtighed. Den anbefaler blandt andet, at bygherre samt forbruger skal tage et øget ansvar og efterspørge øget bæredygtighed med målbare krav og definitioner. Derfor har byggebranchen brug for fælles standarder.

Byggebranchen er midt i en digitaliseringsproces, og en del teknologier er faktisk allerede til rådighed. Det har vi især oplevet under Coronakrisen, hvor mange virksomheder i byggebranchen tog digitale værktøjer i brug. Interessen for at forsætte brugen af dem efter krisen er ligeledes markant.
Christina Hvid, administrerende direktør i ConTech Lab og Molio

”Det er nødvendigt med en ensartet tilgang til bæredygtighedsopgaver samt at man kan dokumentere, sammenligne og udveksle data”, siger Christina Hvid videre. På den baggrund er det hensigtsmæssigt for virksomhederne i byggebranchen at gennemgå deres byggeprocesser og sikre, at bæredygtighed bliver integreret samt undersøge, hvorledes ny teknologi kan bidrage til at understøtte bæredygtighed.

Arbejdet skal speedes op

I Green Building Council Denmark administrerer man DGNB-certificeringsordningen, og derfor er det netop vigtigt for Mette Qvist, at byggebranchen i langt højere grad end i dag og i bæredygtighedens navn kan gøre brug af specifikke produktdata og dermed for alvor inddrage dem i det digitale certificeringsarbejde. Hun mener dog langt fra, at vi er nået i mål. Mette Qvist siger:

”Data fra livscyklusanalyser eller beregninger af livscyklusomkostninger henter vi i dag ofte fra en PDF-fil uden garanti for, at de er opdateret. Det samme gør sig gældende med de miljøvaredeklarationer vi arbejder med for så vidt angår byggematerialerne. Derfor er det vigtigt at vi grundlæggende ændrer vores tilgang til data, så vi er sikre på, de altid er aktuelle. På det punkt skal den digitale transformationsproces op i et meget hurtigere gear”.