”LCA og digitale miljøvaredeklarationer” er et nu afsluttet ConTech Lab pionerprojekt i samarbejde med MOE, EPD Danmark, PLH Arkitekter, Rambøll samt Danmarks Tekniske Universitet , hvor målet var at se nærmere på, hvorledes arbejdet kan gøres lettere, når konsulentener eller bygningskonstruktører skal indhente og benytte digitale miljøvaredeklarationer i forbindelse med bygningsLCA. Foto: Dan Skovgaard Jensen, innovationskonsulent i ConTech Lab

Digitale miljøvaredeklarationer bliver til gavn for hele byggebranchen

Snart er det forhåbentlig slut med at rode rundt med PDF-filer og ”copy-paste” information på kryds og tværs af applikationer. Et ConTech Lab pionerprojekt har samlet byggebranchens parter for at skubbe udviklingen i den rigtige retning.

Når rådgivende ingeniører og arkitekter udfører bygningsLCA og primært skal beregne, hvor meget CO2 en bygning udleder pr. m2. pr. år, tilstræber de helt naturligt at benytte produktspecifikke miljøvaredata (Environmental Product Declaration) for de enkelte byggevarer som grundlag for deres beregninger. Rådgiverne møder imidlertid flere benspænd ved at skulle bruge disse miljøvaredeklarationer i deres bygningsLCA.

For det første kan det være svært at finde frem til specifikke miljøvaredeklarationer for de enkelte byggematerialer, og for det andet er de ofte kun tilgængelige som PDF-filer, hvilket betyder, at data skal genindtastes med mulighed for, at der opstår fejl. Derfor har ConTech Lab afviklet pionerprojektet ”LCA og digitale miljøvaredeklarationer”, hvor der har været fokus på, hvorledes det kan gøres nemmere at automatisere processen, for i virkeligheden er en del materiale allerede tilgængeligt digitalt.

Når vi har en bygningsLCA med mange bygningsdele og mange byggevarer, er det et kæmpe arbejde at sikre, at PDF-data bliver korrekt kopieret ind, fordi processen går gennem menneskehænder. Derfor har vi et stort ønske om at gøre processen bedre og især få den automatiseret.
Brian Hurup-Feldby, seniorspecialist hos MOE

Kan spare meget manuel tid

Det er sket i samarbejde med MOE, EPD Danmark, PLH Arkitekter, Rambøll samt Danmarks Tekniske Universitet , og målet har været at se nærmere på, hvorledes arbejdet kan gøres lettere, når konsulentener eller bygningskonstruktører skal indhente og benytte digitale miljøvaredeklarationer i forbindelse med deres bygningsLCA samt, hvorledes dele af processen kan automatiseres ved at koble til udvalgte API’er.

Den aktuelle problemstilling med, at processen, som vi kender den i dag, kan være både besværlig og fyldt med fejl, kender man kun alt for godt i byggebranchen. Blandt andre hos den rådgivende ingeniørvirksomhed MOE A/S, der også tilstræber at benytte specifikke miljødata frem for generiske miljøvaredeklarationer i bygningsLCA. I nogle tilfælde er det dog svært ved at finde miljøvaredeklarationer for enkelte byggevarer, da de endnu ikke er udarbejdet for alle typer af byggematerialer.

Store muligheder for fejl

Derfor kan man være nødsaget til at benytte generiske miljødata, som kan være medvirkende til, at den endelige bygningsLCA fremstår mindre retvisende. Blandt andet fordi der er tale om et udtryk for gennemsnitlige data for en hel kategori af byggevarer og ikke for den, der er udvalgt i det pågældende projekt.

Desuden gælder det både for generiske miljødata og de specifikke miljøvaredeklarationer, at de ofte udvikles og gøres tilgængelige som PDF-dokumenter. Det indebærer en tung og manuel proces, som kræver at konsulenter og bygningskonstruktører holder tungen lige i munden, når de aflæser miljøvaredeklarationer fra PDF-dokumenterne og efterfølgende indtaster værdierne i deres beregninger. Det er nemlig en åbenlys fejlkilde.

Pionerprojektet har helt klart været medvirkende til, at vi er kommet tættere på hinanden i branchen, og mange byggevareproducenter er nu også med til at understøtte udviklingen. Blot skal vi være klar over, at rejsen først lige er begyndt.
Andrea Hermansen, EPD Danmark

Pionerprojektet skubber på

”Når vi har en bygningsLCA med mange bygningsdele og mange byggevarer, er det et kæmpe arbejde at sikre, at PDF-data bliver korrekt kopieret ind, fordi processen går gennem menneskehænder. Derfor har vi et stort ønske om at gøre processen bedre og især få den automatiseret”, siger Brian Hurup-Feldby, der er seniorspecialist hos MOE. Processen er imidlertid sat i gang, og pionerprojektet har været med til at skubbe på udviklingen.

”Der ér faktisk lys for enden af tunnelen, og forhåbentlig er det snart fortid, at EPD’er kun findes som PDF’er. Pionerprojektet har helt klart været medvirkende til, at vi er kommet tættere på hinanden i branchen, og mange byggevareproducenter er nu også med til at understøtte udviklingen. Blot skal vi være klar over, at rejsen først lige er begyndt”, siger Andrea Hermansen, fra EPD Danmark.

Er blevet klogere på branchen

Hun er undervejs i pionerprojektet blandt andet blevet klogere på brugen af EPD’er i rådgiverbranchen, og som dansk programoperatør for EPD’er er hun glad for, at rådgivende ingeniører og arkitekter i stigende grad tilstræber at bruge digitale miljøvaredeklarationer, når de udfører bygningsLCA. Rådgiverne spiller nemlig en central rolle, hvis processen omkring bygningsLCA skal digitaliseres, og det kræver forståelse for de benspænd, som netop rådgivere oplever undervejs.

“Der er stadig mange virksomheder, som ikke benytter digitale miljøvaredeklarationer. Med pionerprojektet og de guidelines, der er kommet ud af det, kan vi forhåbentlig bidrage til, at flere kommer i gang. Der findes flere digitale miljøvaredeklarationer, end mange tror, men det handler også om gøre opmærksom på mulighederne ved at benytte digitale miljøvaredata og om at gøre det nemmere for brugerne at komme i gang med at benytte denne data”, siger Dan Skovgaard Jensen, der er innovationskonsulent i ConTech Lab.

Tags: , , ,
Fakta om digitale miljøvaredeklarationer

Digitale miljøvaredeklarationer har eksisteret i flere år, men særligt inden for det seneste års tid er mængden af dem taget til og antallet af udbydere og platforme, hvor man kan finde digitale miljøvaredeklarationer, er ligeledes vokset betragteligt.

Blandt fordelene ved at benytte digitale miljøvaredeklarationer kan nævnes:

  • Konsulenter og bygningskonstruktører kan lettere håndtere data i forbindelse med bygningsLCA.
  • Man kan mindske antallet af indtastningsfejl.
  • Man kan bedre holde øje med, om de data, man benytter, er blevet opdateret og verificerede.
  • Konsulenter, som ønsker at benytte digitale miljøvaredeklarationer, kan med fordel indhente data halvautomatiske ved at koble til udbyders API (Application Programming Interface).
  • En identifikationskode sikrer, at det altid er opdaterede og valide data, der anvendes. Data trækkes fra en central database som f.eks. ECOPortal.