Stor villighed til at give byggebranchen et kompetencemæssigt løft

Den teknologiske udvikling går forrygende stærkt. Især i bæredygtighedens navn. Samtidig er erhvervsuddannelserne inden for byggeriet presset på såvel økonomi som kompetencer, men hvis man skal tro regeringen, er der nu lys for enden af tunnelen.

Da vinderne i DM i Skills 2023 blev kåret, var det klare budskab fra undervisningsminister Mattias Tesfaye (S), forbundssekretær i Dansk Metal, Kasper Palm, og underdirektør i Dansk Industri, Signe Tychsen, at der skal investeres seriøst i erhvervsuddannelserne. Spørger man en række aktører fra den danske byggebranche, sporer man glæde over budskabet.

To af de største udfordringer i de kommende år er dels, at vi formentlig kigger ind i en massiv mangel på faglært arbejdskraft inden for visse fagområder, dels at man politisk over de seneste årtier ikke i tilstrækkelig grad har sikret, at erhvervsuddannelserne er så attraktive, som de skal og bør være, for at få flere til at vælge den vej og rent faktisk gennemføre en faglig uddannelse. Det er kritisk, når det handler om at gennemføre den grønne omstilling, og indfri de ambitiøse klimamål.

Heldigvis har vi set, at rekordmange lærlinge og virksomheder fandt hinanden i 2022. Her blev der nemlig indgået 49.575 lærepladser, hvilket er 611 mere end året før, og det har blandt andet givet et løft til byggebranchen.
Elly Kjems Hove, underdirektør i Dansk Industri

Nødvendigt med en opgradering

”Heldigvis har vi set, at rekordmange lærlinge og virksomheder fandt hinanden i 2022. Her blev der nemlig indgået 49.575 lærepladsaftaler, hvilket er 611 mere end året før, og det har blandt andet givet et løft til byggebranchen. Det er en meget interessant tid, vi lever i, hvor den teknologiske udvikling går meget stærkt, så det er vigtigt at få udviklet de rette kompetencer i tilstrækkelig mængde. Men potentialet er der, så jeg er fortrøstningsfuld”, siger underdirektør i Dansk Industri, Elly Kjems Hove.

Hun glæder sig samtidig over budskabet om, at der skal ske en opgradering af erhvervsuddannelserne, og det samme gør Tina Voldby, der er underdirektør i TEKNIQ Arbejdsgiverne. Hun påpeger imidlertid vigtigheden af, at der ikke kun sker en opgradering af teknologi og undervisningsfaciliteter, men også at man skal sørge for, at lærerstaben kan følge med udviklingen.

Der er brug for mange flere penge til erhvervsuddannelserne, hvis både skolerne og lærerne skal kunne følge med. Det gælder om at skabe de bedst mulige forhold for vores unge.
Tina Voldby, underdirektør i TEKNIQ Arbejdsgiverne

Har succes med efteruddannelse

”Der er brug for mange flere penge til erhvervsuddannelserne, hvis både skolerne og lærerne skal kunne følge med. Det gælder om at skabe de bedst mulige forhold for vores unge”, siger Tina Voldby samtidig med, at hun understreger et stort behov for generel efteruddannelse. Både når det gælder opgradering af viden hos de faglærte, og når det gælder opkvalificering af de ufaglærte. Noget man i øvrigt har stor succes med i TEKNIQ-regi.

”Skolerne skal have det rette udstyr, såsom maskiner, materialer og metoder. Det udstyr, eleverne møder på skolerne, er nogle steder i dag forældet og lever ikke op til de standarder, der er i branchen. Det skal vi gøre noget ved. Desuden skal lærerne opkvalificeres. De skal være faglige fyrtårne, som kan give eleverne de faglige forudsætninger, de har brug for”, hedder det videre i debatindlægget fra Mattias Tesfaye, Kasper Palm og Signe Tychsen.

Jeg er sikker på, at automatisering og digitalisering vil gøre det muligt at bruge endnu flere af de rådgivende ingeniørvirksomheders kompetencer på rådgivning, komplette bæredygtige løsninger og nye opgaver, som f.eks. det at hjælpe aktørerne i byggebranchen med at håndtere miljødeklarationer på byggematerialer.
Henrik Garver, adm. direktør i FRI (Foreningen af Rådgivende Ingeniører)

Ændret rolle for ingeniørerne

At ruste sig til fremtiden handler i imidlertid ikke kun om at styrke erhvervsuddannelserne. Det handler også om at være parat til at møde den kompetence- og brancheglidning, som mange i byggebranchen vil møde. Det er en udfordring, man blandt andet kender til i FRI (Foreningen af Rådgivende Ingeniører), hvor direktør Henrik Garver siger, at i hans optik kommer ingeniørerne til at spille en ændret rolle i fremtidens byggebranche.

”Gennem efteruddannelse, kurser og webinarer forsøger vi at klæde vores medlemmer bedst muligt på, blandt andet i samarbejde med Molio – Byggeriets Videnscenter og Danske Arkitektvirksomheder. Jeg er sikker på, at automatisering og digitalisering vil gøre det muligt at bruge endnu flere af de rådgivende ingeniørvirksomheders kompetencer på rådgivning, komplette bæredygtige løsninger og nye opgaver, som f.eks. det at hjælpe aktørerne i byggebranchen med at håndtere miljødeklarationer på byggematerialer,” siger Henrik Garver.

Vores medlemmer skal forstå vigtigheden af at komme så tidligt ind i byggeprojekterne som muligt. Blandt andet derfor har vi lanceret Bygherreakademiet, hvor der er fokus på den nødvendige efteruddannelse.
Henrik L. Bang, adm. direktør i Bygherreforeningen

Brug for komplekse udregninger

Han fortæller videre, at man naturligvis har øjnene rettet mod de nye værktøjer, der dukker op, eksempelvis LCAcollect, der er en motor til at indsamle og registrere alle de data, der er essentielle med henblik på præcise udregninger af et byggeris CO2-aftryk. Ingeniørerne kommer altså fortsat til at spille en central rolle i byggeriet, men arbejdsopgaverne kan meget vel gå hen og ændre sig.
”Værktøjer som LCAcollect vil naturligvis være med til at lette hverdagen, men i takt med stadig stigende dokumentationskrav, er der ikke nogen tvivl om, at den store regnemaskine en gang imellem skal hives frem”, siger Henrik Garver, der håber på, at der bliver bundet tilstrækkelig med ressourcer i enden af regeringens ambitiøse klima- og bæredygtighedsambitioner.

Efterspørgsel på bæredygtighed

Spørger man direktør i Bygherreforeningen, Henrik L. Bang, er der ikke nogen tvivl om at bygherrerne er indstillet på at gøre deres til at støtte op om ambitiøse bæredygtighedsambitioner. I en undersøgelse foretaget blandt foreningens medlemmer svarer ikke mindre end 72 pct., at de altid eller næsten altid efterspørger bæredygtighed i deres projekter, mens 0 pct. svarer, at de aldrig gør det.

”Det siger sig selv, at nogle ser de stadigt voksende krav til bæredygtighed og dokumentation som en udfordring, og der er da heller ikke nogen tvivl om, at byggeprojekterne bliver mere og mere komplekse. Derfor skal vores medlemmer forstå vigtigheden af at komme så tidligt ind i byggeprojekterne som muligt med deres tanker om bæredygtighed. Blandt andet derfor har vi lanceret Bygherreakademiet, hvor der er fokus på den nødvendige efteruddannelse”, siger Henrik L. Bang.

Bæredygtighed er en innovativ proces, der på en række områder kommer til at indbefatte helt nye måder at tænke på. Både når det gælder nye metoder og processer samt nye materialeegenskaber.
Lars Storr-Hansen, adm. direktør i Danske Arkitektvirksomheder

Innovation og samarbejde

Kigger man over mod, hvor et byggeprojekt starter, nemlig til arkitekterne, siger adm. direktør i Danske Arkitektvirksomheder, Lars Storr-Hansen, at byggeri – og især byggeri, der efterstræber bæredygtighed – er en samarbejdsproces, og at der på trods af voksende dokumentationskrav ikke må gå alt for meget jura i det hele. For ham handler det om at få alle kompetencer i spil.

”Arkitekter er uddannet til at tænke i helheder, hvilket vil sige, at vi også har fokus på totaløkonomi og drift i byggeprojekterne. Bæredygtighed er en innovativ proces, der på en række områder kommer til at indbefatte helt nye måder at tænke på. Både når det gælder nye metoder og processer samt nye materialeegenskaber. Det er en udvikling, vi gerne skulle have styrket bedst muligt, både når det gælder uddannelse og samarbejde på tværs af hele værdikæden”, siger Lars Storr-Hansen.