Bæredygtighed er i høj grad afhængig af produktspecifikke miljøvaredeklarationer

Hos byggevareproducenten Saint-Gobain ønsker man at gå forrest som et godt eksempel i byggebranchen, bl.a ved at arbejde aktivt for udbredelsen af produktspecifikke miljøvaredeklarationer (EPD’er). Selv har man en ambition om, at de er implementeret på alle egenproducerede produkter i Saint-Gobain Denmark inden 2025.

Vi ser et stort behov for at anvende produktspecifikke miljøvaredeklarationer med henblik på at sikre et retvisende billede af miljøpåvirkningen i byggeriet. Dermed bringer vi beregningerne tættere på virkeligheden i modsætning til brugen af generiske miljøvaredeklarationer, som enten kan være temmelig upræcise, være adskillige år gamle eller er baseret på gennemsnitsberegninger”. Sådan siger Anja Sørensen, der er Business Development Director i Saint-Gobain.

Det kan synes ganske indlysende, at produktspecifikke miljøvaredeklarationer i form af EPD’er (Environmental Product Declaration) er det mest hensigtsmæssige at anvende, men ifølge Anja Sørensen har byggebranchen ikke været særlig opmærksom på at anvende dem. I hvert fald ikke før nu, hvor man både skal forberede sig til en kommende revidering af Bygningsreglementet og leve op til de nye krav om LCA-beregninger, der trådte i kraft 1. januar.

Jeg oplever heldigvis en stigende interesse i byggebranchen for produktspecifikke miljøvaredeklarationer. Især blandt de store bygherrer, pensionsselskaber og investorer.
Anja Sørensen, Business Development Director i Saint-Gobain

Stadig større krav til dokumentation

”Der stilles stadig større krav til dokumentation af et byggeris bæredygtighed samt byggeriets samlede livscyklus. Derfor siger det sig selv, at byggebranchen i videst muligt omfang skal anvende produktspecifikke EPD’er”, siger Anja Sørensen videre. Det er et stort arbejde at vedligeholde dem, men selv om der er mange tusinde varenumre i sortimentet, er ambitionen, at de er implementeret på alle egenproducerede produkter i Saint-Gobain Denmark inden 2025.

”Med produktspecifikke EPD’er sikrer vi gennemsigtighed i forhold til miljøaftrykket fra forskellige byggematerialer således, at det er muligt at træffe de mindst klimabelastende valg i et byggeri. Det er endvidere et konkurrenceparameter, der hjælper med til at skubbe til den grønne omstilling, hvor vi som virksomhed konstant arbejder på at forbedre os ved at reducere energiforbrug, ressourceforbrug samt udledning af CO2”, siger hun videre.

Heldigvis er byggebranchen nu ved at komme fri af vanetænkning og ”sådan plejer vi at gøre”. Budskabet om, at vi faktisk kan spare miljøet for 210 kg. CO2 for hvert ton vinduesglas, vi omsmelter, er heldigvis ved at trænge igennem.
Peter Hedegaard, Business Relations Director i Saint-Gobain

Branchen skal se på hele processen

Hun understreger vigtigheden af at se på den fulde livscyklus, det vil sige alle faser lige fra produktion til installation, drift og vedligeholdelse samt nedrivning og bortskaffelse. Herunder transport fra produktionssted til byggeplads. Hvis byggeriet virkelig skal gøre en forskel, nytter det ikke kun at kigge på en delmængde.

”Et produkt, der tilsyneladende har en lav produktionsmæssig miljøpåvirkning, kan godt være et mere klimabelastende valg end et, der f.eks. har en højere produktionsmæssig miljøpåvirkning, hvis det skal transporteres fra den anden side af kloden”, forklarer Anja Sørensen. Hun påpeger endvidere, at et produkts holdbarhed og miljøbelastning ved bortskaffelse naturligvis også bør indgå i beregningerne.

Vigtigt at producenterne går forrest

Alt andet lige handler det imidlertid også om at gøre det så enkelt som muligt for brugerne at anvende EPD-data. Derfor tilbyder Saint-Gobain sine kunder en række filer, der kan læses direkte ind i f.eks. LCAbyg. Ifølge Anja Sørensen vil man gerne hjælpe branchen til lettere arbejdsprocesser samtidig med, at man er med til at øge interessen for at anvende produktspecifikke EPD’er. Hun siger direkte, at det er vigtigt, at producenterne går forrest på området.

”Det er et ansvar, vi tager seriøst, og selv om der er stort fokus på byggebranchens CO2-aftryk, er der rigtig mange data at kigge på, når et byggeris fulde livscyklus skal beregnes. I den sammenhæng spiller de produktspecifikke miljøvaredeklarationer en stor rolle. Der har været en fejlopfattelse af, at bare der er generiske data tilgængelige, er alt godt, men det er jo blot en deklaration og ikke et kvalitetsstempel. Skal der virkelig være en effekt, skal miljøvaredeklarationer være produktspecifikke”, slutter Anja Sørensen.

Op mod 95 pct. af de vinduer, der sidder i den danske bygningsmasse kan genanvendes til produktion af glasuld, og op mod 80 pct. af isoleringen kan bestå af genanvendt vinduesglas.

Gammelt vinduesglas sparer masser af CO2

Helt tilbage i 1998 startede Saint-Gobain et projekt, der gik ud på at smelte gammelt vinduesglas om til ny glasuld. Det var lang tid før ord som miljøkrise, bæredygtighed og cirkulær økonomi var kommet ind i sproget, og sandt at sige, var der ifølge Business Relations Director, Peter Hedegaard, da heller ikke den store interesse for projektet. Faktisk skulle der gå ganske lang tid, førend byggebranchen kunne se det fornuftige i genbrugstanken.

Til gengæld er interessen vokset ganske betragteligt over de seneste 2-3 år, og når vi fortæller vores samarbejdspartnere i branchen, at vi faktisk kan spare miljøet for 210 kg. CO2 for hvert ton vinduesglas, vi omsmelter, er det et budskab, der er til at forstå”, forklarer Peter Hedegaard. Han føjer til, at byggebranchen har kørt i de vante vaner, hvor gamle vinduer blot skulle smides ud, men at der i dag heldigvis er sket en ændring i mindsettet blandt branchens aktører.

Danmark er foregangsland

Saint-Gobain er en global koncern, men faktisk er Danmark foregangsland, når det gælder genanvendelse af vinduesglas. Kun ganske få typer egner sig ikke, så op mod 95 pct. af de vinduer, der sidder i den danske bygningsmasse kan genanvendes på denne måde, og når man producerer glasuld, kan op mod 80 pct. af isoleringen bestå af genanvendt vinduesglas. Peter Hedegaard mener, det er vigtigt at fungere som inspirator og være med til at skubbe grænserne for den cirkulære økonomi.

Internt i koncernen har Saint-Gobain en ambition om på globalt plan at være CO2-neutral i 2050, og han siger videre, at ingen i byggebranchen længere kan undslå sig for at tænke på miljø og bæredygtighed. Det er en simpel nødvendighed, og så er det endda ikke spor svært at gøre de kasserede vinduer klar til genanvendelse. I stedet for at dumpe dem i en container, skal de blot stables på en palle. F.eks. den palle, de nye vinduer blev leveret på.