Forkert data fører til forkerte beslutninger
Data er nøglen til effektivisering, automatisering og bedre beslutninger i virksomheden. Men det kræver, at dataen er troværdig, og det skal der mere end bare et nyt it-system til at sikre
Alle større virksomheder bliver i dag drevet af et komplekst ERP-system – enterprise ressource planning – som holder styr på processerne.
Mens det i starten handlede om at få digitaliseret lageret eller overvåge en produktionslinje, er systemerne i dag blevet meget mere omfattende, og binder stadigt flere processer sammen. Og da data er afgørende for automatisering og effektivisering i virksomheden, er data også et nøglepunkt i de store ERP-systemer.
”Før i tiden var systemerne mere begrænsede, og derfor bestod it-implementering i at kigge på virksomhedens processer, mens der ikke var meget fokus på masterdata – den centrale stamdata i forretningen. Der har historisk været en holdning til, at når bare systemet kørte, kunne man hælde nogle data ind og tage den derfra,” siger Jonas Asker Boye, Solution Architect og Partner i Daxiomatic.
Holdningen har dog ændret sig de seneste år, og hos Daxiomatic, et konsulenthus der implementerer ERP-systemer for virksomheder i hele landet, har man set en bevægelse mod, at fokus på virksomhedens masterdata i dag fylder mindst lige så meget, som fokus på de processer systemet skal understøtte.
”ERP-systemerne er efterhånden blevet så komplekse, at hvis ikke vi får styr på masterdata fra start, så fungerer systemerne ikke,” siger han.
Oprydningen skal være løbende
Hvis ikke der er styr på stamdata, kan de analyser en virksomhed udarbejder ende med at være helt forkerte. Mange dele af værdikæden afhænger af, at stamdata er rigtig, og derfor er der også kommet større fokus på, at have styr på den data.
Der er sket et paradigmeskift indenfor ERP-systemer, hvor det nu typisk er det sidste ERP-system, man installerer, fordi det er blevet en dynamisk platform, der hele tiden bliver opdateret
Jonas Asker Boye
Derfor oplever Daxiomatic også typisk, at udskiftningen fra et gammelt til et nyt ERP-system bliver anledning til en oprydning i dataen i samarbejde med kunden.
”På et eller andet tidspunkt kan man risikere at nå dertil, at man ikke længere stoler på sine egne data. Og så begynder man at lave sin egne hjemmestrikkede løsninger, hvor man lapper lidt på data og har undtagelser på Excel eller andre sub-systemer – og så bliver det pludselig ekstremt uoverskueligt,” siger Jonas Asker Boye.
Derfor er muligheden for at starte på en frisk kærkommen ved installationen af et nyt system – selvom der intet er til hinder for, at virksomhederne løbende kan rengøre deres data. Problemet er bare, at man efter implementeringen hurtigt falder tilbage i ikke at få vedligeholdt data.
Foto: Daxiomatic
”Der er sket et paradigmeskift indenfor ERP-systemer, hvor det nu typisk er det sidste ERP-system, man installere, fordi det er blevet en dynamisk platform, der hele tiden bliver opdateret. Det skift er en stor omvæltning for både leverandører og virksomheden selv. Førhen låste man systemets håndtering af processer i opstarten, men un ædres det konstant via det data, man føder systemet med,” siger han, og tilføjer:
“Derfor er disciplin og proces omkring masterdata bliver altoverskyggende vigtigt. De kræfter i en virksomheder, der frigivis fordi man ikke længere behøver at kigge sysmtet i kortene, skal nu omdirigeres til at tjekke inputdata, så systemerne ikke sander til i dårlige data,” siger han.
Dårlige data er dyre
Allerede i dag skyldes langt under halvdelen af de support-henvendelser, som Daxiomatic får, at der er fejl i it-systemet. I stedet skyldes de oftest forkert data i systemet.
Foto: Daxiomatic
Det afføder ikke bare frustration og udgifter til at få afhjulpet basale problemer. Man ender i værste fald med, at det ny ERP system, der skulle bruges til at optimere virksomhedens processer, kommer til at gøre det modsatte – og den udfordring vokser kun i takt med datamængden i digitale virksomheder.
”Et nyt ERP-system er ingen garanti for god data. Derfor rådgiver vi også kunderne til at vedligeholde data bedre, og arbejde på at introducere nogle hjælpeværktøjer, der udnytter megen af den nye teknologi som eksempelvis kunstig intelligens, der er introduceret de seneste år, til at holde data ajour automatisk,” siger Jonas Asker Boye.
