Genbrug i byggeriet: Frontløbere viser vejen

I dag genbruger vi under 1 % af byggematerialerne og det på trods af et voksende fokus på genbrug og cirkularitet. Byggeriet skal blive langt mere bæredygtigt, og et nyt analyseprojekt viser forudsætninger for at lykkes med netop dét.

Analyseprojektet BoostReuse har afdækket barrierer og muligheder for øget genbrug i byggeriet. I analysen understreger frontløbervirksomhederne behovet for tidlig planlægning med fokus på genbrug, tæt samarbejde på tværs af værdikæden og mod til at håndtere usikkerheder undervejs som afgørende for, at vi i fremtiden vil se mere genbrug og mere cirkulært byggeri.

Take-back-ordninger kan være med til at sikre den nødvendige kvalitet og dokumentation, da det ofte er producenten selv, der står for vurdering og forarbejdning af returmaterialerne. Det skaber tillid hos dem, der skal bruge materialerne igen – og skaber grobund for et mere professionelt marked for genbrug,”
Simone Kongsbak, partner i analysevirksomheden, Smith Innovation

Tre primære barrierer

De tre primære barrierer for øget brug af genbrugsmaterialer er manglende standarder og kvalitetssikring, uklare ansvarsforhold ved fejl samt praktiske udfordringer med logistik og opbevaring.

Men frontløberne viser, at det er muligt at overvinde udfordringerne. Det kræver dog standardisering af dokumentation samt forsikringsløsninger, der gør det mere sikkert at anvende genbrugsmaterialer. Udfordringen er nu at få løftet det til en større skala.

“Vi kan ikke nøjes med at beundre pionererne. Hvis vi skal rykke andelen af genbrugte materialer markant, skal langt flere virksomheder tage ansvar,” siger Torben Bundgaard Vad, stifter af virksomhederne Bundgaard Vad og Netsocietal, der har analyseret markedet for genbrug i byggeriet”

Det er ligeledes væsentligt at generere en langt større efterspørgsel og sikre et godt udbud af genbrugsmaterialer. Det kan på sigt også påvirke bygningsdesign. Man kan forestille sig en udfordring, hvis en bygherre beslutter sig at bygge med genbrug f.eks. af vinduer, men ikke kan finde 50-100 ens genbrugsvinduer på markedet. Er bygherre i den sammenhæng villig til at vente på de rigtige vinduer, eller er bygherre og arkitekt villig til at designe bygning med forskellige vinduer?

Foto Tarkett

“Indsatsen skal starte et sted, og det kan sættes enkelt op: Stil krav om genbrug i jeres næste byggeprojekt, vælg rådgivere og partnere, der har cirkularitet som en del af deres tilgang og endelig, uddan medarbejderne i at tænke genbrug og cirkulære løsninger ind tidligt,” lyder det fra Torben Bundgaard Vad, som mener, at alle i byggeriets værdikæde kan og bør spille en aktiv rolle i at booste brugen af genbrugsmaterialer.

Indsatsen skal starte et sted, og det kan sættes enkelt op: Stil krav om genbrug i jeres næste byggeprojekt, vælg rådgivere og partnere, der har cirkularitet som en del af deres tilgang og endelig, uddan medarbejderne i at tænke genbrug og cirkulære løsninger ind tidligt,”
Torben Bundgaard Vad, stifter af virksomhederne Bundgaard Vad og Netsocietal

Et spirende marked for genbrug i praksis

Et af de mere lovende greb til at fremme genbrug i byggeriet er udviklingen af take-back-ordninger – altså systemer, hvor producenter eller forhandlere tager deres materialer retur efter brug med henblik på genanvendelse eller direkte genbrug.

“Disse ordninger gør det lettere og mere trygt for entreprenører og håndværkere at aflevere materialer, der ellers ville være blevet kasseret. Samtidig åbner det for, at brugbare materialer kan komme hurtigt tilbage i cirkulation, fordi materialerne kan købes på samme måde, som vi kender det i dag,” forklarer Simone Kongsbak, partner i analysevirksomheden, Smith Innovation.

Flere byggemarkeder og grossister er i gang. STARK m.fl. har iværksat initiativer, hvor visse typer byggematerialer, såsom uåbnede pakker med gipsplader eller overskydende træ, kan returneres og genbruges i nye byggeprojekter, ligesom genbrugsmursten er blevet en hyldevare.

Bygma har ligeledes etableret take-back-initiativer, der gør det lettere for professionelle kunder at håndtere affald bæredygtigt og dokumentérbart. I samarbejde med virksomheder som Marius Pedersen og LH Hockerup tilbyder Bygma bl.a. mulighed for at aflevere rent træaffald, som kan recirkuleres eller indgå i projekter med fokus på social bæredygtighed.

Et eksempel er partnerskabet med Sct. Claras Mølle i Roskilde, hvor overskudstræ fra byggepladser genanvendes til døre og gangbroer gennem et socialøkonomisk værksted – og kunden modtager samtidig CO₂- og mængdeopgørelse til ESG-rapportering.

Frontløberne arbejder på at bane vejen. De første erfaringer ligger klar – og de viser, at det kan lade sig gøre at bygge smartere, mere ansvarligt og mere bæredygtigt med de ressourcer og materialer, der allerede findes.

“Take-back-ordninger kan være med til at sikre den nødvendige kvalitet og dokumentation, da det ofte er producenten selv, der står for vurdering og forarbejdning af returmaterialerne. Det skaber tillid hos dem, der skal bruge materialerne igen – og skaber grobund for et mere professionelt marked for genbrug,” uddyber Simone Kongsbak.