Bæredygtige dilemmaer kræver løsninger

Her, midt i en tid, med stor opmærksomhed på klima, har bæredygtigt byggeri fået fornyet fokus. Det samme har de dilemmaer, som branchens aktører støder på, når de ønsker at bygge mere bæredygtigt. For selvom bæredygtighed i byggeriet ikke er et nyt begreb, så udfordrer ”de grønne” løsninger stadig branchen.

I 2010 så byggeriets Innovationsnetværk for bæredygtigt byggeri, InnoBYG, dagens lys. Med bæredygtighed som omdrejningspunkt søsatte netværket en række projekter, faciliterede aktiviteter og delte viden om bæredygtighed i byggeriet. I 2020, er dette stadig fokuspunkt for netværket, og i InnoBYG sekretariatet, hvor Marianne Meyer Jakobsen er netværksleder, er der ingen tvivl om, at de bæredygtige løsninger har fået fornyet fokus i byggebranchen. Det samme har de bæredygtige dilemmaer, som går hånd i hånd med ønsket om grønnere løsninger.

Det bider sig selv i halen med de her dilemmaer, hvis vi ikke lykkes med at løse dem
Marianne Meyer Jakobsen

“I 2014 udgav vi en bog i InnoBYG, som hed ”Dilemmaer og overvejelser i det bæredygtige byggeri”. Her kiggede vi på en række dilemmaer som lette versus tunge konstruktioner, vedvarende energi versus energibesparelser, funktion versus udseende og materialeenergi versus driftsenergi. Disse dilemmaer er stadig aktuelle – og har fået fornyet fokus i debatten igen, for der er stadig både overvejelser og dilemmaer, når bygherre ønsker at vælge bæredygtige løsninger,” siger Marianne Meyer Jakobsen.

Diskussion af dilemmaer På Building Green i Aarhus, sætter InnoBYG også fokus på netop de bæredygtige dilemmaer. Seancen starter med en præsentation fra Aarhus Kommune, som netop ønskede at skabe et mere bæredygtigt byggeri.

Foto: Unsplash

“I den indledende præsentation, fortæller Aarhus Kommune som bygherre om et større kontorbyggeriet, som blev opført som et såkaldt nulenergihus. Der blev bl.a. brugt genbrugsglas på facaderne, men det viste sig, at hverken ophængningsmetoden eller glasset kunne modstå vind og vejr, og pludselig begyndte glaspladerne at flække og falde ned. I forlængelse af den åbning, inviterer vi tre profiler i branchen til at stille dilemmaer, som vi diskuterer med et ekspertpanel samt de tilhørere som har lyst til at være med,” forklarer Marianne Meyer Jakobsen.

Det ene dilemma, som stilles af netop Aarhus Kommune, handler om, de udfordringer bygherre kan få, hvis de ønsker at gå foran og afprøve klimavenlige løsninger og nye materialer med fokus på fx CO- reduktion.

“Hvordan kan bygherre vælge produkter med fokus på miljø, bæredygtighed og CO2-reduktion, når dokumentationen mangler? Og i forlængelse af det, hvordan skal rådgivere håndtere den udfordring, at de, så snart det kommer til nye byggevarer og komponenter, må fraskrive sig ansvaret via en såkaldt ’Risikoerklæring’, som de afleverer til bygherren, og som, forståeligt nok, ikke ligefrem virker fremmende på de fleste bygherres lyst til at afprøve nye løsninger. Vi er i dag i en situation, hvor handlinger, der trækker klimaet i den rigtige retning, skal have effekt her og nu, men det er en udfordring at afprøve de nye løsninger,” siger Marianne Meyer Jakobsen.

Debat skal skabe opmærksomhed Netværkslederen ser frem til en spændende dilemmadebat, en debat, som hun håber, vil være med til at skabe opmærksomhed om de udfordringer som både bygherre, arkitekter, entreprenører og rådgivere møder, når de ønsker mere bæredygtige løsninger i byggeriet. For verden er ikke sort – hvid, når vi taler om

bæredygtighed. Det handler om at finde løsninger, der tilgodeser både miljø, økonomi og sociale forhold, og det er måske i virkeligheden den gordiske knude, når vi taler om bæredygtighed siger hun.

Foto: Christine Vodsgaard Larsen, InnoBYG 

“Det bider sig selv i halen med de her dilemmaer, hvis vi ikke lykkes med at løse dem. Som det er nu, bærer bygherren hele risikoen ved at vælge nye og mere grønne løsninger og det kan endda virke så uoverskueligt at fremskaffe dokumentation for løsningerne, at bygherre ender med at opgive – og i stedet vælger en traditionel løsning. Det får vi altså ikke mere bæredygtigt byggeri af,” slutter Marianne Meyer Jakobsen.